Udviklingsminister Søren Pind (V) vil nedfile Danmarks bistandspolitiske profil i Latinamerika og til sidst helt fjerne den for at kunne overføre penge til indsatser i først og fremmest Afrika syd for Sahara.
Det fremgik af udtalelser på et pressemøde i Udenrigsministeriet fredag, hvor han fremlagde VK-regeringens oplæg til en ny overordnet strategi for dansk u-landsvirke.
Pind lagde megen vægt på, at udfasningen af bistanden til Danidas 2 programsamarbejdslande i den store region, nemlig Nicaragua i Mellemamerika og Bolivia i Sydamerika, vil foregå i god ro og orden og med passende tid til at udfase den danske støtte til programmer og projekter.
Men at målet er at indstille den danske bistand til de 2 lande lagde han ikke skjul på.
Nicaragua har længe været i sigtekornet, og Pinds forgænger, Ulla Tørnæs (V), besluttede at neddrosle dele af bistanden i 2009 angiveligt i protest mod de demokra-tiske forhold i landet (Sveriges borgerlige regering har valgt at lukke bistanden).
Bolivia er derfor dagens store ny-hed, idet dette land er Sydamerikas fattigste og modtager vidtspændende dansk bistand, bl.a. med vægt på at ophjælpe Andeslandets indianske folkeslag.
Hverken Nicaragua eller Bolivia er imidlertid Venstres kop te og har aldrig været det. Begge nationer blev gjort til programsamarbejdslande af en socialdemokratisk udviklingsminister, nemlig Helle Degn, i henholdsvis 1993 og 94.
Tørnæs var også ude med riven efter Bolivia for et par år siden, da den venstreorienterede præsident, Evo Morales, nationaliserede gas- og olieindustrien. Det blev dog ved truslen – dengang.
Ikke mindst Bolivia var en socialdemokratisk opfindelse, idet den dav. magtfulde formand for U-landsstyrelsen, Christian Kelm-Hansen, under en tur med nu afdøde Kaj Baagø i februar 1978 opfandt begrebet “fattigdomslommer” for at kunne give landet dansk gavebistand.
Det havde allerede i 1973 modtaget det første statslån fra Danmark til mejerisektoren. Disse lån kunne ydes til lidt “rigere” u-lande.
Gavebistanden blev i første omgang effektueret i form af et kvægbrugs- og mælkeriprojekt for fattige højlandsindianere på højsletten Altiplano med Folkekirkens Nødhjælp som operatør. Senere er et fuldbårent landeprogram kørt igennem af Danida med indsatser på allehånde områder (se mere nedenfor).
Grundtanken med det socialdemokratiske initiativ var i sin tid, at Danmark burde være præsenteret med udviklingsbistand af en vis tyngde i det mindste ét sted på det sydamerikanske kontinent.
Der er givet tilsagn fra dansk side om bistand på i alt ca. 700 mio. kr. til Bolivia over de næste 4 år, nemlig fra 2010 til 2013, ifølge anmærknin-gerne til finansloven for 2010 og fattigdomsprofilen i landeprogrammet er endog meget klar.
Bolivias bruttonationalindkomst pr. indbygger lå i 2007 på 1.260 dollars, hvilket er 3 gange højere end eksempelvis Tanzania. Men der er tale om et snittal, og indkomstkløfterne i det bolivianske samfund er enorme.
Søren Pind nævnte også, at bistanden til det lille kongedømme, Bhutan, i Himalaya og til det kommunistisk-styrede Vietnam i Sydøstasien fases ud, men det er en beslutning, der ligger år tilbage. Her vil langt de fleste danske bistandsmidler være ude af “pipelinen” i 2013-2014.
Til gengæld ser det ud til, at det maoistisk-styrede og fortsat urohærgede Himalaya-land, Nepal, ikke ryger ud i denne omgang, idet man her ifølge strategi-udspillet vil “tilpasse” bistanden.
Søren Pind gjorde gældende, at man fremover vil vurdere hvert enkelt partnerland (en ny betegnelse) meget nøje udfra særlige parametre, og at det derfor langt fra er utænkeligt, at også afrikanske lande kan ryge ud af Danmarks liste over foretrukne bistandspartnere, uanset om de har været medlemmer af “Danida-klubben” i årtier.
Her er tænkelige kandidater alt fra Burkina Faso og Ghana i Vestafrika til Zambia i det sydlige Afrika og Mozambique i Sydøstafrika, siger informerede kilder til u-landsnyt.
Allerede i dag modtager Latinamerika blot knapt 10 procent af den samlede bilaterale (direkte danske) u-landsbistand. Afrika får 60 procent og Asien de resterende 30.
———–
DOKUMENT
Omtalen af bistanden til Bolivia i finansloven for 2010 (kilde finansministeriet)
Formålet med den bilaterale bistand til Bolivia er at bidrage til fattig-domsbekæmpende økonomisk vækst samt at fremme god regeringsførel-se, demokrati og menneskerettigheder med særlig fokus på oprindelige folks rettigheder, bæredygtig udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder.
Landestrategien for 2005-2010 udgør rammen for udviklingssamarbejdet.
Den danske sektorprogramindsats er koncentreret om landbrug, oprindelige folks rettigheder, miljø og uddannelse.
Hertil kommer indsatser til fremme af reformer af den offentlige sektor, god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse samt af fattiges adgang til retsvæsenet.
Med udfasning af sektorprogramstøtten til oprindelige folk i 2010 samt programmeringen af nye faser for landbrugs- og uddannelses-sektorprogrammerne er der igangsat en fokusering af landeprogrammet.
Med det formål at finansiere regeringens opfølgning på Afrikakommissionens anbefalinger er der gennemført en mindre nedjustering i bistanden til Bolivia.
Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren:
Med særlig fokus på den fattige landbefolkning fremmer programmet øget produktivitet og markedsføring af landbrugsprodukter i højlandet og i dalområder. Programmets konkrete aktiviteter omfatter også støtte til kapacitetsopbygning i offentlige institutioner, som regulerer og fremmer udviklingen i landbruget, samt i private landbrugs- og producentorganisationer.
Indeværende fase løber fra 2005 til udgangen af 2010 med en samlet bevilling på 234 mio. kr. En ny fireårig fase af programmet med et budget på 190 mio. kr. forventes godkendt i 2010. Det nye program vil fokusere på privatsektordrevet økonomisk vækst og jobskabelse baseret på landbrugsproduktionen.
Sektorprogramstøtte til oprindelige folk:
Programmet fokuserer på fremme af de oprindelige folks politiske, sociale og økonomiske rettigheder gennem indsatser indenfor følgende områder:
1) Støtte til politikformulering, 2) normudvikling og politisk deltagelse, 3) skødeudstedelse af indianske fællesjorder i høj- og lavland, 4) kapacitetsopbygning til bæredygtig forvaltning af de indianske jorder samt 5) til fremme af relationerne mellem disse og de lokale kommuneforvaltninger.
Indeværende fase løber fra 2005 til 2010 med en samlet bevilling på 194 mio. kr., hvorefter programmet forventes afsluttet.
Sektorprogramstøtte til miljøsektoren:
Programmets målsætning er at bidrage til en integreret og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og miljøet. Programmets konkrete aktiviteter omfatter bl.a. styrkelse af miljøforvaltningen på det statslige niveau, beskyttelse af nationalparker og afvandingsområder, bekæmpelse af forurening og fremme af arbejdsmiljøet i mine- og industrisektoren samt styrkelse af civilsamfundets rolle i forhold til bæredygtig udvikling.
Indeværende fase løber fra 2006-2011 med en samlet bevilling på 200 mio. kr.
Sektorprogramstøtte til uddannelsessektoren:
Programmet støtter primært den bolivianske regerings nationale strategiske plan for hele uddannelsessektoren. Fra dansk side prioriteres især fremme af grunduddannelse, tosproglig undervisning og undervisningens relevans for arbejdsmarkedet.
Hertil kommer en mindre støtte til civilsamfundet, herunder de oprindelige folks uddannelsesråd samt civilsamfundets overvågning af formulering og gennemførelse af statslige politikker på uddannelsesområdet.
Indeværende fase løber fra 2005-2010 med en samlet bevilling på 180 mio. kr. Der forventes godkendt en ny treårig fase med en bevilling på 115 mio. kr. i 2010.
Støtte til fremme af adgangen til retsvæsenet for de fattige:
Der er i 2009 afgivet tilsagn på 80 mio. kr. til et nyt program for fremme af adgangen til retsvæsenet for de fattige med særligt fokus på kvinder og oprindelige folk. Inden for det nationale program for adgang til retsvæ-senet vil programmet sigte på, i samarbejde med Justitsministeriet, domstolene og den offentlige anklager, at etablere centre, der yder integreret service på retsområdet til borgere i fattige byområder.
Samtidig vil programmet støtte bedre koordination og samarbejde mellem institutionerne i sektoren. Disse initiativer kompletteres af støtte til ombudsmandsinstitutionen og til et netværk af civilsamfundsorganisa-tioner med henblik på at styrke disses indflydelse på den statslige politik og administration samt oplysning til borgerne. Programmet planlægges sammenlagt med reformprogrammet fra 2012.
Støtte til reform af den offentlige sektor:
Programmet har til formål at bidrage til modernisering af den offentlige sektor i Bolivia, såvel på det statslige som på de decentrale niveauer (amter og kommuner). På de decentrale niveauer ydes støtte til opbygning af kapaciteten gennem støtte til produktive investeringer, der forudsætter samarbejde mellem amter og kommuner.
Det forventes, at indeværende fase, der påbegyndtes i 2007, forlænges til udgangen af 2011 inden for en samlet bevilling på 110 mio. kr.
Demokrati og menneskerettigheder, ligestilling, miljø og bekæmpelse af hiv/aids indgår som tværgående hensyn i alle sektorer. Der er gennemført klima-screening af landeprogrammet.
Der gennemføres løbende indsatser, der styrker Bolivias tilpasning til klimaforandringerne og bidrager til reduktion af drivhusgasser.
