De rige lande bør gøre langt mere for at komme verdens-fattigdommen til livs, og ikke begynde at omdirigere u-landsmidler til terrorbekæmpelse i større stil, siger den store britiske hjælpeorganisation, Oxfam, i en rapport ifølge BBC Online mandag.
Oxfam er nået frem til, at realværdien af de rige OECD-landes bistandsbudgetter er halveret i forhold til 1960-65 – det vil sige i u-landshjælpens barndom. Nemlig fra 0,48 procent af nationalindkomsten dengang til blot 0,24 pct. i 2003.
Samtidig siger Oxfam, at verdens fattige nationer betaler 100 mio. US dollar (ca. 550 mio. DKR) tilbage i gæld. Om dagen.
– I takt med at de rige lande bliver rigere, giver de mindre og mindre. Det er en skandale, som må og skal høre op, siger Oxfams direktør, Barbara Stocking, til BBC.
Hvis tendensen fortsætter som nu, advarer Oxfam om, at 45 millioner flere børn vil dø “uden nogen som helst antagelig grund” indenfor de kommende 10 år. – Verdens fattigste og mest udsatte børn betaler for de rige nationers bistandspolitik med det kostbareste de ejer – livet selv, siger Stocking videre.
Oxfam konstaterer, at store velstående nationer som USA, Tyskland og Japan helt og aldeles har brudt et internationalt løfte fra 1970 om at yde 0,7 procent af deres nationalprodukt i udviklingsbistand. I 2003 lå de rige landes bistandsbudgetter sålededes i snit nede på 0,25 procent af nationalindkomsten – i USA blot på 0,14 pct.
Ifølge Oxfams rapport, “Paying the Price”, betyder det, at de internationalt vedtagne såkaldte 2015 Mål om bl.a. at halvere verdensfattigdommen og spredningen af førende sygdomme og sikre skolegang for alle, synes udenfor rækkevidde.
– At skaffe pengene (til at virkeliggøre 2015 Målene) er både en moralsk forpligtelse og et spørgsmål om grundlæggende retfærdighed, fremfører rapporten.
Oxfam slår fast, at god bistand er virkningsfuld og har vist sit værd i mangfoldige tilfælde, bl.a. peges der på, at millioner af børn går i skole i lande som Kenya og Zambia. Det ville de ikke gøre uden bistanden.
Rapporten gør gældende, at bistanden p.t. anvendes som et politisk redskab, hvor en stribe nationer gør terrorbekæmpelse til et af hovedmålene for deres indsats i u-landene.
– Krigen mod terror truer med at flytte pengene væk fra dem, som har mest brug for dem. Bistand bliver igen brugt som politisk redskab; en tredjedel af bistandsforøgelsen i 2002 skyldes store bidrag til Afghanistan og Pakistan, noterer Oxfam og fortsætter:
– Målsætningerne for udviklingshjælp bliver skrevet om, så de passer til den nye sikkerhedssituation: I Danmark, Japan og Australien er “kamp mod terror” nu et udtrykkeligt mål for bistandsprogrammerne.
I Danmark er det en relativt beskeden del af bistandspengene, der går til kamp mod terror. Der er afsat 150 mio. kr. til et “arabisk initiativ”. Og til den lidt bredere sikkerhedspolitiske dagsorden hører 248 millioner til programmet “Fred i Afrika”.
Det er tilsammen under en halv milliard kr. ud af et bistandsbudget på over 12 milliarder.
– Men det skal ses i sammenhæng med, at det samlede bistandsbudget er skåret væsentligt, så der bliver endnu færre penge til at bekæmpe fattigdom, siger Lars Udsholt, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, til Politiken.
Han lægger til, at Danmark er gået i front for at kunne finansiere endnu mere af den hårde sikkerhedspolitik over bistandsbudgettet.
Det er den vestlige samarbejdsorganisation OECD, der fastlægger definitionen af bistandshjælp. Her arbejder VK-regeringen på at få lov til at betale soldaterne i Afghanistan og Irak over bistandsbudgettet, siger Udsholt til Politiken.
Oxfam-rapporten er en opfordring til den britiske regering om at vise handlekraft, når Storbritannien fra årsskiftet overtager formandsstolen i de rige nationers G8-gruppe.
Oxfam – ofte kaldt alle NGOers Moder – ønsker, at premierminister Tony Blair overtaler sine G8-partnere til at afskrive yderligere gældsbetalinger fra de fattigere u-lande og fordobler deres bistandsbudgetter til Den 3. Verden, anfører BBC Online.
