Folkekirkens Nødhjælp mener, at statslig dansk udviklingsbistand kan få stor betydning i Etiopien, der er på en skrøbelig vej mod demokrati og økonomisk udvikling, fremgår det af en presserundsendelse onsdag.
Det sker på baggrund af en vurdering fra organisationens regionale repræsentant, Lars Jørgensen, der er posteret i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa.
Vurderingen kommer her:
Der er 6 gode grunde til, at Folkekirkens Nødhjælp (FKN) mener, at Udenrigsministeriet/Danida bør vælge Etiopien som nyt programsamarbejdsland:
1) Etiopien ligger blandt de nederste på fattigdomsskalaen, men bistandsmidler når frem til de fattigste og gør en kæmpe forskel i det store land.
2) Etiopien er på vej mod demokrati og økonomisk udvikling, men kæmper mod enorme odds på grund af fortidens fejltagelser og ydre forhold. Regeringen søger at regulere og kontrollere samfundets udvikling, men for den enkelte etioper er der ikke desto mindre større frihed og flere muligheder end nogensinde før.
3) Etiopien indtager nu en meget vigtigere og mere interessant stilling i Afrika end tidligere, dels ved at være så at sige det eneste fredelige og stabile land på Afrikas Horn, dels ved at være et fællesafrikansk mødested for den Afrikanske Union (OAU), de forenede Nationers Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) og den britisk-ledede Afrika-kommission (nedsat af Tony Blair, red.).
4) Danmark har en historie at bygge videre på i Etiopien bl.a. som følge af mangeårige humanitære og udviklingsmæssige indsatser. Flere af de store danske NGOer er tilstede i Etiopien, herunder i det mangeårige Fællesinitiativ i North Wollo. Der er tillige store markedsmuligheder for danske virksomheder – med eller uden et Privatsektor program.
5) Etiopien som programsamarbejdsland åbner mulighed for at arbejde med en række af Danidas målsætninger for fremtiden, herunder også “Afrika – udvikling og sikkerhed” fra januar 2005.
6) Der kan (sam)arbejdes på engelsk, hvilket alt andet lige er meget nemmere for samarbejde mellem NGO, ambassaden og danske virksomheder.
Begrundelse
Der er mange lande i Afrika at vælge imellem, og de fattige mennesker i alle lande fortjener støtte. Men når der nu skal vælges, så mener Folkekirkens Nødhjælp, at valget bør falde på Etiopien.
1. Fattigdom
Etiopien hører til i bunden af statistikkerne over indtægter, sundhed, uddannelse og udvikling. På UNDPs Human Development Index ligger Etiopien som nummer 170, det vil sige 7 numre fra bunden.
Etiopien er kendt over hele verden for tørke og hungersnød. Med regelmæssige mellemrum dukker billeder op i medierne af udtørrede marker, flygtninge fra sult og døende børn. Vi så det i 1980erne, og bare i forrige år skete det igen – millioner sultede.
Desværre er det ikke et overstået problem. Selv i et godt år, hvor regnen falder, som den skal, og høsten kommer i hus, må 5 til 7 millioner etiopere have fødevarebistand for at overleve. I et dårligt år kan det være dobbelt så mange eller flere.
Den helt store katastrofe, som vi så i 1980erne, kommer forhåbentlig ikke igen. Når det gik så galt dengang, var det, fordi fødevaremanglen blev brugt i krigen mellem det dengang regerende kommunistiske diktatur og frihedsbevægelsen.
Nu har regeringen sammen med de store donorer indført overvågningssystemer og et såkaldt sikkerhedsnet for de hungersramte. Ikke alt fungerer endnu efter planen, men det er et kæmpe fremskridt i forhold til for 20 år siden.
Til gengæld indebærer varslingssystemerne en tendens til, at man accepterer krisens omfang på niveauer, der ellers ville være uacceptable. Folk overlever, men kommer ikke videre. Der er meget lidt udviklingshjælp, især når man ser på f.eks. det amerikanske bidrag, så man når ikke i tilstrækkelig høj grad nødens årsager – der er i stedet tale om “kontrolleret nødhjælp”.
Etiopien er et land, der har behov for bistand. Det er også et land, hvor bistanden når dem, der har behov for den, og gør en forskel.
2. Politisk udvikling
Der er sket en meget positiv politisk udvikling i de sidste 20 år.
Efter afslutningen af borgerkrigen i 1991 etablerede befrielsesbevægelsen en regering ledet af partiet EPRDF; det første valg blev holdt i 1995. Regeringen, ledet af Meles Zenawi, fortsætter den dag i dag på et demokratisk grundlag.
Det ville være en overdrivelse at kalde Etiopien et ideelt demokrati. Stærke kræfter i EPRDF forsøger at begrænse demokratiet så meget som muligt og gør det meget svært for oppositionspartier og folkelige bevægelser at komme frem.
Ved det nylige valg i maj 2005 gjorde EPRDF sit yderste for at styre valget og hindre overraskelser. Det lykkedes blot ikke: observatører har kaldt valget det frieste i Etiopiens historie, og oppositionen har vundet omkring halvdelen af valgkredsene, herunder samtlige kredse i hovedstaden.
Siden har Etiopien været i undtagelsestilstand, mens den nationale valgkommission forsøger at afklare de gensidige beskyldninger om valgsvindel, gennemfører delvise omvalg og omtællinger.
Den politiske situation er derfor på den ene side præget af en ny demokratisk udvikling og på den anden side af det ledende partis forsøg på at holde udviklingen under kontrol.
Der er en række politiske emner, som EPRDF ikke ønsker debat om, herunder spørgsmålet om ejerskab til jord og om civilsamfundets rolle i samfundsdebatten. Det bliver ikke mindst det etiopiske civilsamfunds rolle at bringe disse emner op i debatten; og udenlandske donorer har en rolle at spille i at støtte op om denne demokratiseringsproces.
Også forholdet til Eritrea er stadig et betændt emne, men EPRDF har udtrykt vilje til at slutte en endelig fred. Her har det internationale samfund igen en rolle at spille ved at bakke op om fredsprocessen.
Den økonomiske udvikling går i den rigtige retning med en årlig vækst på omkring 10 procent. Regeringens økonomiske politik, som undertiden har ført den på konfrontationskurs med Den internationale Valutafond, er blevet rost af f.eks. økonomen Joseph Stiglitz. Igen er her ting at kritisere: regeringen styrer privatsektoren med hård hånd, hvilket har ført til en række tabte muligheder.
Som konklusion: Etiopien er på vej mod demokrati og økonomisk udvikling, men kæmper mod enorme odds på grund af fortidens fejltagelser og ydre forhold. Regeringen søger at regulere og kontrollere samfundets udvikling, men for den enkelte etioper er der ikke desto mindre større frihed og flere muligheder end nogensinde før.
3. Den geopolitiske rolle og position i Afrika
Etiopien indtager nu en meget vigtigere og interessant stilling i Afrika end tidligere.
Etiopien spiller som Afrikas tredje folkerigeste land en enorm rolle i forhold til sikkerhed på Afrikas Horn (Etiopien, Eritrea, Somalia, Djibouti, Kenya og Sudan). Etiopien er den stabile faktor i et hjørne, hvor der ellers er uro (f.eks. i Somalia, Eritrea, det nordlige Uganda, Sudan, de store søer).
For landene på Hornet og ikke mindst for resten af det internationale samfund er det yderst vigtigt, at der er ro og stabilitet i Etiopien. Ud fra et udviklingsperspektiv er det afgørende at støtte op om Etiopien med henblik på at undgå en etnisk borgerkrig og bygge de bedst mulige betingelser for en fredelig (men dynamisk) udvikling i regionen.
Addis Ababa får i stadig stigende grad en rolle som fællesafrikansk mødested. Den Afrikanske Union (AU) har hovedkvarter her, og FNs Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) holder også til her. De fleste afrikanske og mange andre lande er repræsenteret ved ambassader i Etiopien.
Etiopiens premierminister Meles Zenawi har spillet en vigtig rolle i den britisk-ledede Afrika-kommission. Det er ikke noget tilfælde, at kommissionen mødtes i Addis Ababa ved dens andet møde i oktober 2004.
Etiopien er derfor en vigtig post for Danmark, hvorfra udviklingen i Afrika kan følges.
4. Dansk historie i Etiopien
Danmark har noget at bygge på i Etiopien.
Der har været danskere – missionærer, handlende og andre – i Etiopien igennem det meste af det tyvende århundrede. Den største evangeliske kirke i Etiopien, Mekane Yesus-kirken, opstod ved missionsvirksomhed ikke mindst fra skandinavisk side.
Siden 1997 har 3 store danske bistandsorganisationer – Folkekirkens Nødhjælp, Danske Røde Kors og Red Barnet Danmark – og Danida samarbejdet om det såkaldte Fællesinitiativ (Ethio-Danish Joint Programme) i det fattige North Wollo. Fællesinitiativet udgør en investering i hele projektperioden på omkring 100 millioner kr. – og projektet har gjort en forskel for titusinder af fattige bønder.
Udenrigsministeriet oprettede i 2004 en ambassade i Addis Ababa, mest med henblik på de fællesafrikanske muligheder i landet og på Danmarks plads i FNs Sikkerhedsråd. De erfaringer, ambassaden har gjort siden, er et godt udgangspunkt for en længerevarende tilstedeværelse i landet – til fordel både for Danmark og for Etiopien.
5. Danske muligheder
Etiopien som programsamarbejdsland åbner mulighed for at arbejde med en række af Danidas målsætninger for fremtiden, herunder også “Afrika – udvikling og sikkerhed” fra januar 2005.
– Fokus på fattigdom
I Etiopien ser vi et af Afrikas fattigste lande – men også et land hvor den danske regerings fokus på vækst og på god regeringsskik vækker genklang.
En rimelig fornuftig økonomisk politik har ført til vækst på omkring 10 procent sidste år og i år. Ikke alt er perfekt, men der er noget at bygge på.
Etiopien har udarbejdet en PRSP – en strategi for fattigdomsbekæmpelse og national udvikling – efter Verdensbanken og Den internationale Valutafond, IMFs forskrifter og har modtaget betydelig gældslettelse. Strategien fokuserer på vækst og på at bekæmpe fattigdom. Der er behov for mere involvering af civilsamfundet i den fremtidige revision af og opfølgning på planerne, og her kan Danida hjælpe.
Danmark har støttet nødhjælps-, gråzone- og udviklingsprojekter over en lang årrække. Nu er det på tide at sætte politisk vægt bag pengene og bl.a. bakke Storbritanniens premierminister Tony Blair og finansminister Gordon Brown op. Det bliver nemmere at skubbe på, når man er involveret i udviklingshjælp på tætteste hold.
– Fokus på fred
Forhåbentlig kan både Etiopien og Danmark flytte fokus fra konflikten mellem Etiopien og Eritrea til fremtidig udvikling.
Og forhåbentlig kan de adskillige interne konflikter i Etiopien løses i mindelighed. Her har udenlandske donorer – herunder Danmark – også en rolle at spille.
Etiopien har en vigtig plads i Den afrikanske Union og i samspillet mellem Europa og Afrika. Danmark bør gøre følgeskab med Storbritannien i at udnytte Etiopiens muligheder i det afrikanske samarbejde og fredsskabelse.
– Fokus på menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse
I den nærmeste fremtid skal Etiopiens partier finde en måde at samarbejde på tværs af de politiske skel. Der er for første gang en duelig opposition til det regerende EPRDF. Det er en god ting: ikke fordi EPRDF er en håbløst dårlig regering, men fordi det er vejen til demokrati.
I tiden efter valget i maj 2005 spillede den danske ambassadør en rolle i at forlige parterne. Her er mere for Danmark at gøre i fremtiden.
Korruption af både politisk og kommerciel karakter er et stort problem. Etiopien ligger på en delt 114nde plads på Transparency Internationals liste over korruption i verdens lande.
I Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien er vi ikke så meget stødt på krav om bestikkelse, men mere på regeringens og bureaukratiets modstand mod ideen om et civilsamfund og et frit næringsliv. Her er en stor opgave at løfte, hvor der er behov for et samspil mellem de positive kræfter i regering og stat, civilsamfundet og udenlandske aktører, slutter Lars Jørgensens vurdering fra Addis Abeba.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
