Kapitel 5 af journalistisk bearbejdet sammendrag af evalueringen “Mellemfolkeligt Samvirke ved korsvejen”.
Mellemfolkeligt Samvirkes særlige roller
Synergi, sammenhæng og kapacitet
MS har stor bredde og arbejder med mange temaer. Men udnytter MS bredden til at opnå bedre resultater, fordi forskellige indsatser supplerer hinanden?
For at besvare det spørgsmål er der lavet analyser af MS-involveringen i:
Operation Dagsværk Nepal i 2002.
Demokrati-temaet i “Global Action”- kampagnen i 1999.
Rio plus10 projektet op til FNs konference i Sydafrika i 2002.
Operation Dagsværk. Nepal
Kampagnen i 2002 fokuserede på tidligere slavearbejdere (Kamayiaer) i Nepal, der som følge af ny lovgivning var blevet givet fri. 100.000 mennesker fik frihed, men regeringen levede ikke op til løfter om jord og uddannelse. MS samarbejder med organisationen BASE i Nepal, der arbejder for Kamayiaerne, og MS foreslog de tidligere slavearbejderes vilkår som fokus i årets Operation Dagsværk.
Kampagnen var en succes, og mange dele af MS medvirkede. Dagsværk-folk var i Nepal, tidligere udviklingsarbejdere og deltagere i arbejdslejre i Nepal var aktive i Danmark.
Informationsafdelingen koordinerede, og dækningen i elektroniske og trykte medier var omfattende. Ungdomsmagasinet ZAPP producerede en særudgave, en særlig hjemmeside havde 20.000 ugentlige besøg. 30.000 gymnasieelever indsamlede 7,1 mio. kr.
Arbejdet involverede næsten alle dele af MS. Partnerorganisationer spillede en afgørende rolle, og både ansatte og frivillige var aktive.
Global Action. Demokrati
Hvert andet år vælger MS efter debat i hele organisationen et tema for Global Action-kampagnen. I 1999 valgtes temaet “Demokrati”. I dette tilfælde var den danske entusiasme begrænset, selv om alle erkendte, at emnet har stor u-landsrelevans.
Syd-repræsentanterne stod bag valget, og MS havde vanskeligt ved at skabe stor dansk interesse. Dog blev det betragtet som et vellykket eksempel på Nord-Syd-samarbejde, at en demokrati-bus med 8 gæster fra Mellemamerika, Nepal og Afrika rejste rundt i Danmark og diskuterede demokrati på skoler og arbejdspladser.
Der blev gennemført en international Internetkonference, der var opfølgende aktiviteter i Lesotho, Nepal og Uganda, og der blev lavet en spansk udgave af ungdomsmagasinet ZAPP sammen med nicaraguanske redaktører. Der var arrangementer i flere MS-samarbejdslande, ofte med større entusiasme end i Danmark. Den stærke Syd-støtte tolkes som udtryk for, at det var vigtigt for MS-demokratiet, at temaet kunne vælges.
Rio plus10-projektet
Sammen med Ibis og WWF Danmark stod MS i spidsen for at styrke deltagelsen i FNs 2002-konference i Sydafrika, som skulle følge op på 92-konferencen om miljø og udvikling i Rio. Sigtet med Rio plus 10-projektet, der fik støtte fra Danida, var at sikre, at civilsamfundene i Syd blev styrket i deres planlægning, deltagelse og opfølgning.
De danske organisationer koncentrerede de begrænsede ressourcer om at styrke Syd-deltagelse, men indsatsen styrkede også lobby-arbejdet i Danmark.
Erfaringerne i Syd var forskellige. Nogle steder var den øgede involvering præget af en vis top-styring, mens det andre steder blev en dynamisk græsrodsorienteret proces. Generelt vurderes projektet som en vigtig læreproces for mange Syd-organisationer.
Hjemvendte udviklingsarbejdere
Udviklingsarbejderne er centrale i MS, og MS kan i princippet trække på en stor gruppe veluddannede folk, der har været ude som udviklingsarbejdere. Håbet er at de efterfølgende bliver en slags kulturelle ambassadører og bidrager til det interkulturelle samarbejde.
Udviklingsarbejdernes resultater og samarbejde med partnere afhænger meget af deres personlige kvaliteter, og det har også at gøre med personlig holdning og kvaliteter, om de tidligere udviklingsarbejdere er aktive hjemme.
Generelt har MS ikke fuldt ud at være i stand til at udnytte det potentiale udviklingsarbejderne kommer hjem med. Det afhænger af den enkeltes personlige indsats og holdning, om han eller hun bliver aktiv.
I forhold til tidligere sendes der i dag flere unge akademikere ud, og der er en tendens til, at de ser udsendelsen som et skridt i karrieren, snarere end som en del af en længerevarende MS-involvering.
Men et begrænset studie af hjemvendte peger på, at 42 procent senere har arbejdet i udviklingslande. De fleste tidligere udsendte har også i en vis udstrækning været aktive i oplysningsindsats.
Den forsigtige konklusion er derfor, at de tidligere udsendte rent faktisk bidrager til den samlede ressourcebase for udviklingsarbejdet i Danmark.
En organisation med flere omdrejningspunkter
MS er ofte i stand til at skabe sammenhæng og at opnå en synergieffekt mellem de forskellige aktiviteter og afdelinger. Alligevel vurderes det, at organisationen bør kunne gøre det bedre.
Der er i en række tilfælde utilstrækkelig koordination mellem forskellige afdelinger, og på landekontorerne er der en følelse af, at man af og til overvældes af initiativer og beslutninger fra København.
På nogle måder er MS en organisation med flere omdrejningspunkter. Der er ikke altid samme opfattelse af organisationen i de forskellige dele. Ifølge evalueringen kan aktiviteterne i Nord med fordel knyttes mere synligt til målene for MSiS.
Der er nok fælles prioriteter til at holde MS sammen som organisation. Alligevel er det opfattelsen, at der er brug for en nyformuleret vision om, hvad der skal være det bærende grundlag for MS, og at en sådan klarere og mindre altomfattende vision kan bidrage til større indre harmoni.
Kapacitetsspørgsmål
Mellemfolkeligt Samvirkes administrative kapacitet vurderes både i en undersøgelse af økonomistyringen og af kapaciteten til at gennemføre MS i Syd-programmet (MSiS)
Økonomistyringen, og herunder den regnskabsmæssige kontrol, vurderes generelt positivt, men det anbefales at MS videreudvikler systemet så det i højere grad kan anvendes til at vurdere og forbedre effektivitet og omkostningsbevidsthed.
MS lever op til Danidas krav, men den store afhængighed af Danida vanskeliggør langtidsplanlægning.
I forhold til MSiS, understreges det, at MS ikke er en stramt bureaukratisk organisation. De enkelte afdelinger og landekontorer har betydelig selvstændighed, og de lokale programråd er med til at sikre, at politikdokumenter og program afspejler nationale forhold.
Landekontorernes evne til at gennemføre MSiS-programmet er generelt imponerende. De er præget af professionalisme og engagement og har kvalificerede medarbejdere, herunder dygtige nationale professionelle. Kontorerne er præget af en venlig, ikke-hierarkisk åben ledelsesstil.
Placeringen af udviklingsarbejdere er et vigtigt instrument for landeprogrammerne, men instrumentet kan være et tveægget sværd, fordi placeringerne giver problemer.
Ikke desto mindre er den overordnede vurdering, at landekontorerne har været i stand til at skabe levedygtige partnerskaber, som ofte har ført til håndgribelige og positive resultater.
