Dansk firma: Vi har skabt en mobil, hvor overskuddet går til velgørenhed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

U-landsnyt.dk har modtaget følgende pressemeddelelse fra et kommercielt firma via Agenda Kommunikation:

Danskerne kan nu tale i mobiltelefon og lade overskuddet gå ubeskåret til velgørenhed. We Mobile er Danmarks første non-profit mobiltelefonselskab, der giver hele sit over skud til 5 store organisationer, der alle arbejder internationalt med velgørende og humanitært arbejde.

We Mobile er stiftet af 4 erhvervsfolk med erfaring i at drive virksomhed og en fælles vision om at bruge deres evner for den gode sag uden at tjene en krone, hedder det.

We Mobile er et nyt mobiltelefonselskab, som vil drive virksomhed på markedsvilkår og sende hele overskuddet videre til UNICEF, Dansk Røde Kors, Verdensnaturfonden, Amnesty International og AIDS-Fondet – efter forbrugerens eget valg.

Konceptet bag We Mobile er uhyre enkelt. For hver sms, hvert samtaleminut eller hvert opkald går mindst 4 øre til den organisation, som den enkelte forbruger selv vælger at støtte.

Beløbet kan sagtens blive større, da al overskud går til velgørenhed. We Mobile tilbyder abonnementer og takster, der er billigere end de fleste alternative abonnementer fra etablerede udbydere på markedet, anføres det.

– Der er hård konkurrence på mobiltelefoni, så vi er nødt til at drive We Mobile med nøjagtig lige så stor professionalisme og forretningsmæssig indstilling som vore konkurrenter. Ellers kan vi ikke skabe de værdier, vi ønsker at give videre til organisationerne, siger Jan Madsen, en af initiativtagerne til We Mobile

– Men vi har valgt en økonomisk model, hvor overskuddet bogstaveligt talt skabes minut for minut, sms for sms. Det er helt bevidst for at garantere indtægterne til organisationerne og samtidig give forbrugerne mulighed for at være den reelle donor. Vi kommer ikke til at tjene en krone, gør han gældende.

De 5 organisationer, der samarbejder med We Mobile, repræsenterer forskellige dele af den velgørende sektor inden for henholdsvis miljø, menneskerettigheder, sygdomsbekæmpelse, børn og mennesker i nød. Det er helt bevidst, fordi forbrugerne skal have en mulighed for præcist at vælge den velgørende organisation, som de hver især ønsker at støtte.

De 5 organisationer er glade for samarbejdet. Direktør Henriette Lauersen fra AIDS-Fondet siger:

– Aids-epidemien er verdens største sundhedskatastrofe, og ingen organisationer eller enkeltpersoner kan bekæmpe epidemien alene. AIDS-Fondet ser erhvervslivet som en vigtig partner i kampen mod aids, og samarbejdet med We Mobile er et godt eksempel på, hvordan vi kan løfte i flok. We Mobile er et seriøst og nytænkende initiativ, der giver mulighed for at gøre donationer til en naturlig og let tilgængelig del af danskernes hverdag.

– We Mobile er stiftet af 4 erhvervsfolk, der har en bred vifte af forretningsmæssige erfaringer og kompetencer fra mange forskellige virksomheder. Men de deler samtidig en fælles vision om at gøre en synlig og mærkbar forskel gennem velgørende arbejde, lyder det.

Jan Madsen:

– Vi er alle 4 kommet til et punkt i livet, hvor vi har følt behov for at tænke på andre end vores egen karriere og økonomi. Vi har tit drøftet, hvordan vi bedst gør en forskel. Og det gør vi ved at gøre det, som vi er allerbedst til: At udvikle og drive forretning – det tror vi giver størst værdi for organisationerne.

– Kan vi blot flytte nogle promiller af overskuddet fra aktionærer til velgørende organisationer, så har vi vist vores berettigelse, mener han.

We Mobile lancerer 2 slags abonnementer, som kan købes på www.wemobile.dk

Yderligere oplysninger hos Jan Madsen, tlf. 24 21 37 59 og Jan Eriksen, tlf.
27 22 40 00