På blot 3 måneder i foråret 1994 blev op imod 800.000 børn, kvinder og mænd slået ihjel ved folkemordet i Rwanda. Over 2 millioner flygtede til nabolandene, og de fysiske og psykologiske lidelser påvirkede utallige for livstid.
Det ufattelige omfang af katastrofen i Centralafrika, og den svigtende internationale indsats bevirkede, at det danske Udenrigsministerium tog initiativ til en efterfølgende enestående storstilet multinational, multi-donor evaluering for at uddrage erfaringer for fremtidige komplekse nødhjælpsoperationer, skriver ministeriet i en pressemeddelelse onsdag.
19 lande, EU og OECD/DAC, 9 multilaterale organisationer (herunder FN), 2 Røde Kors-organisationer, og 5 internationale NGO’er medvirkede til evalueringen, som blev ledet af Danida.
Evalueringen af Rwanda-indsatsen blev offentliggjort i marts 1996. Rapporten var en skarp kritik af den måde, det internationale samfund – i særdeleshed FNs Sikkerhedsråd – havde undladt at reagere på advarslerne forud for, og endog på selve gennemførelsen af folkemordet. En lang række konkrete anbefalinger til øget handling blev foreslået.
I 10-året for folkemordet har Danida og det internationale humanitære læringsnetværk ALNAP vurderet virkningen på håndteringen af senere konfliktsituationer.
Vurderingen konkluderer, at evalueringen har sat dagsordenen for debatten om humanitært arbejde, bidraget til forbedret kvalitet og mere ansvarlighed blandt humanitære organisationer og i væsentlig grad har påvirket en række donorers politikker.
FN-systemet har reageret mere forbeholdent, men en del af evalueringens anbefalinger fra 1996 genfindes i den rapport, som FNs Generalsekretærs særlige “Panel vedrørende trusler, udfordringer og forandring” afleverede i december 2004, og som skal danne grundlaget for reformer af FN.
Til trods for øget villighed fra det internationale samfunds side til at gribe ind militært og gennemføre mere robuste fredsbevarende missioner (eksempelvis i Østtimor og Sierra Leone) forbliver sådanne aktioner dog undtagelsen.
Evalueringens hovedkonklusion, at humanitær indsats ikke kan erstatte politisk handling, gælder stadig. Den træge reaktion på drabene på civile i Darfur regionen i Sudan, og den ulige vægt på humanitær bistand snarere end beskyttelse, er tegn herpå.
Fra dansk side følges der op på forslaget om en humanitær undergruppe under Sikkerhedsrådet. Behovet for en sammentænkning mellem militære og civile indsatser er dokumenteret i mange sammenhænge, og fra dansk side presses der i FN-sammenhæng på for etablering af en Freds- og Genopbygningskommission under Sikkerhedsrådet.
Kommissionen vil have til opgave at bidrage til at sikre en bedre overgang fra konflikt- til efter-konflikt- og genopbygningsfasen, bedre samspil mellem militære og civile midler samt bedre koordination mellem de væsentligste aktører i konflikt- og den opfølgende genopbygningsfase.
I udmøntningen af dansk humanitær bistand søger man at efterleve anbefalingerne fra Rwanda evalueringen. Det er bl.a. kommet til udtryk i “Strategi for Danmarks humanitære bistand”, der blev færdiggjort i 2002.
“Lessons from Rwanda – Lessons for Today. Assessment of the Impact and Influence of the Joint Evaluation of Emergency Assistance to Rwanda” (2004/7) og et dansk resumé samt den oprindelige Rwanda evaluering “The International Response to Conflict and Genocide: Lessons from the Rwanda Experience” (1996/16) kan læses og downloades fra www.evaluering.dk eller fås i Danidas Evalueringskontor, tlf. 33 92 10 83.
Yderligere oplysninger hos chefen for Danidas Evalueringskontor, Niels Dabelstein, tlf. 33 92 00 39.
