Dansk bistand til Malawi kan forstærke en positiv udvikling. Derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp nu Danida til også at overveje Malawi som nyt programsamarbejdsland, fremgår det af en presserundsendelse onsdag.
Det sker på baggrund af en vurdering fra organisationens regionale repræsentant, Lennart Skov-Hansen, der er posteret i Malawis hovedstad, Lilongwe. Han skriver:
Malawi er et af de mindste lande i Afrika – omkring 3 gange så stort som Danmark. Med en befolkning på ca. 12 mio. er det et af de tættest befolkede. Malawi er et fredeligt land – med en nyere historie, der har været uden indre væbnet konflikt eller krig. Landet rangerer i bunden af UNDPs Human Development Index – i øvrigt blandt lande, som alle har været udsat for borgerkrig de seneste 10 år.
I perioden 1996 til 2002 havde Danmark en ambassade i Lilongwe og en programsamarbejdsaftale med den malawianske regering. Samarbejdet ophørte i 2002, da ambassaden blev lukket og Danida trak sig ud af Malawi – angiveligt som følge af stigende korruption i landet.
I 2004 fik Malawi en ny præsident og ny regering. Der blev med det samme skredet ind imod korruptionen og erklæret “nul tolerance” over for denne. Samtidig har regeringen i løbet af det seneste år formået at få så meget styr på landets økonomi, at Verdensbanken har besluttet at genoptage långivning til Malawi. Der hersker nu en hidtil ukendt ytringsfrihed i Malawi.
1. Fattigdom
Malawi lider under kronisk fattigdom. Befolkningen, hvoraf 80 procent bor i landområder og ernærer sig ved subsistenslandbrug, er fanget i en ond cirkel bestående af uproduktivt landbrug på alt for små jordlodder, ringe uddannelse, dårlig ernæringstilstand og sundhed samt hiv/aids-epidemien. Den officielle Hiv/aids prævalens er på 15 pct., men i virkeligheden ligger den meget højere.
Gennemsnitslevealderen er på 38 år. Der bor ca. 800.000 forældreløse børn i Malawi. Aids-relaterede sygdomme sluger 4/5 af landets sundhedsbudget.
Middelalderlige dyrkningsmetoder medvirker til, at produktionen inden for landbruget er utilstrækkelig og befolkningens fødevaresikkerhed vedvarende truet. Sårbarheden i perioder med tørke eller oversvømmelse er derfor stor og befolkningens modstandskraft (“coping mechanisms”) bliver udhulet.
Alene i år er 4,2 mio. mennesker truet af sult som følge af mangel på fødevarer efter en tørkeperiode i begyndelsen af dyrkningsperioden.
En blanding af fødevareusikkerhed, kronisk fattigdom og hiv/aids medfører, at befolkningen og landet som sådan har svært ved at komme fri af den onde cirkel. Dertil kommer, at de traditionelle eksportartikler såsom tobak, te, kaffe, sukker og bomuld som råvarer kun opnår ringe priser på verdensmarkedet.
Malawi har ikke direkte adgang til havet og må derfor importere og eksporterer med store omkostninger til følge.
Under den forrige regerings sidste år og indtil i dag, dvs over en periode på 4 – 5 år, har Malawi desuden været uden ekstraordinær støtte fra Verdensbanken og dets institutioner, ligesom flere udenlandske donorer, herunder Danmark, valgte at trække sig ud af landet.
Samtidig har landet årligt skulle tilbagebetale renter og afdrag på en stor udlandsgæld (som i alt udgør 18 milliarder kr.). Set med danske øjne er dette beløb måske ikke så stort, men Malawi har en økonomi, der svarer til halvdelen af Københavns Kommune, og med den nuværende tilbagebetalingsevne og takt vil det tage Malawi 130 år, før landet bliver gældsfrit.
Malawis samlede økonomi er i forvejen for 80 procents vedkommende afhængig af udenlandsk bistand – et forhold der har påført landet en umulig situation og efterladt hovedparten af befolkningen i en håbløs fattigdomsfælde.
2. Politisk udvikling
Malawis politiske udvikling, herunder især korruptionen, har i høj grad været medvirkende årsag til at fastholde landet og dets befolkning i stor fattigdom. Det første valg under flerpartisystemet fandt sted i 1994. Demokratiet i Malawi har således først kunnet fejre 10 års jubilæum sidste år.
Den økonomiske udvikling har i perioden været stagnerende. Om end der har været turbulente situationer mellem de politiske partier, så har landet aldrig været truet af intern væbnet konflikt.
Der står således ikke en general i kulisserne, som er parat til at tilkæmpe sig magten. Malawis militær spiller fortrinsvis en ceremoniel rolle. Udadtil bidrager militæret i stigende omfang med styrker til FNs og den afrikanske unions fredsskabende og fredsbevarende operationer.
Efter valget af en ny præsident, Bingu wa Mutharika, i foråret 2004 tog denne med det samme fat på at sikre bedre regeringsførelse under sit kabinet. Der påbegyndtes en strammere økonomisk kurs med henblik på at kunne leve op til Verdensbankens krav, og samtidig indledte præsidenten et felttog imod korruption på alle niveauer under mottoet “nul tolerance” over for korrupte politikere, embedsmænd og forretningsfolk.
De politiske partier støtter – dog mere eller mindre udtalt – den ny politik. Den nyder imidlertid massiv, men kritisk opbakning blandt befolkningen og ikke mindst blandt det såkaldte civilsamfund, d.v.s. organisationer og civile ledere i Malawi, herunder de religiøse.
Selv om præsident og regering sidder på usikkert mandat og fortsat skal leve op til en lang række krav og udfordringer – er det den klare vurdering blandt fremtrædende organisationer og personer inden for civilsamfundet – herunder også de partnere som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med – at landet med stor sandsynlighed ikke vil falde tilbage i den gamle skure med udbredt korruption og dårlig regeringsførelse.
De nævnte positive tendenser har oplevet en selvforstærkende tendens omkring G8 topmødet i Skotland. Selv om Malawi ikke står først i rækken til gældslettelse, er landet på rette kurs i forhold til Verdensbankens HIPC og PRSP programmer, hvilket forventes at kvalificere Malawi til fuld gældslettelse ved udgangen af 2006.
Videre har Verdensbanken meddelt Malawi, at den hurtigst muligt vil genoptage långivning til landet. Flere udenlandske donorer har frigivet hidtil indefrosne bidrag, og nye donorer er også kommet til. Senest har den svenske regering indgået en samarbejdsaftale med Malawi.
3. Ytringsfrihed
Befolkningen i Malawi har vejret morgenluft. Gennemskueligheden i samfundet er blevet større. Der eksisterer en fri og kritisk presse, og der hersker først og fremmest en hidtil ukendt og uhørt ytringsfrihed. Medierne er på nakken af både præsident, regering og embedsmænd.
Civilsamfundet følger udviklingen tæt og med løftet pegefinger. Der opstår folkekrav om investeringer i landbruget, bedre sundhed, bedre uddannelsesmuligheder og ikke mindst en større indsats imod hiv/aids. Kirkerne fører an som så ofte før, når der stilles krav til regeringen om at arbejde målbevidst for anstændige forhold over for landets fattige befolkning.
4. Position i Afrika
Malawi er et lille og – i omverdenens betragtning – ubetydeligt, fattigt land i Afrika. Netop derfor falder landet inden for rammerne af de prioriteringer, der bør ligge til grund for det internationale samfunds og ikke mindst den danske regerings udviklingspolitik.
Landets størrelse og overskuelighed gør, at der er mulighed for at skabe en udviklingssucces, der kan få vidtrækkende opmærksomhed i regionen og forhåbentlig bidrage til, at en lignende udvikling finder sted i nabolandene.
Mulighederne for at skabe fødevaresikkerhed for landets 12 millioner store befolkning ligger lige for. Malawi råder over enorme vandressourcer (bl.a. Lake Malawi), som – hvis den udnyttes ordentligt – kan anvendes til at opdyrke den guldgrube (Shire dalen), som udgør den sydligste del af landet, og hvorpå der vil kunne dyrkes fødevarer til at brødføde hele befolkningen – og nabolandene med.
Regionale institutioner – ikke mindst SADC – følger med stor opmærksomhed den positive og fredelige udvikling i Malawi. Et malawiansk forslag om at skabe en flodhavn ved Nsanje i den sydlige del af landet er således senest af SADC blevet placeret som højeste prioritet for den økonomiske udvikling i en række lande i regionen; Mozambique, Malawi, Zimbabwe og Zambia. Havnen vil kunne lette import- og eksportmuligheder for disse lande.
5. Danske muligheder
Danmark og dansk bistand har efterladt sig betydelige og positive spor i Malawi. På alle niveauer i samfundet og fra alle politiske hjørner vil en tilbagevenden af dansk officiel tilstedeværelse og dansk bistand blive modtaget med stor imødekommenhed og opmærksomhed.
Det var ikke en tilfældighed, at noget af det første, som den nye regering i Malawi foretog sig var at sende sin udenrigsminister til København for “over for den danske Dronning og Regering at undskylde for fortidens synder” og invitere Danmark til at genoptage samarbejdet.
For de fleste malawianere er det fortsat en gåde, hvorfor Danmark i 2002 nærmest evakuerede sin ambassade og efterlod en række ugennemførte projekter – herunder det nok så omtalte “hønseprojekt”, som Folkekirkens Nødhjælp senere samlede op.
Der ligger fortsat adskillige færdigplanlagte og værdifulde Danida projekter, som med stor fordel vil kunne tages op og gennemføres.
En dansk officiel tilbagevenden til Malawi vil helt klart også blive vurderet som et positivt træk blandt de donorlande, som Danmark sammenligner sig med – ikke mindst blandt de nordiske.
Konkret vil Malawi som samarbejdsland åbne mulighed for at arbejde med en række af den danske regerings målsætninger for fremtiden:
a. Fokus på fattigdom
Danida har allerede erfaring med at arbejde med fattigdomsorienterede projekter i Malawi. Selv om disse erfaringer måtte være dyrekøbte, vurderes klimaet ikke desto mindre nu så gunstigt, at der formentlig vil kunne skabes hurtige resultater med stor effekt. Der ligger allerede færdigplanlagte projekter, der kun venter på at blive pudset af.
Danida vil især kunne gøre sig gældende inden for bæredygtigt landbrug og overrisling. Det Danske Hedeselskab vil kunne bidrage til at omdanne Shire dalen til et kornkammer. I et malawiansk samfund, hvor man på mange områder skal starte fra bunden med udviklingen, vil den danske højskoleide omsat til malawianske forhold også kunne bidrage til at højne en manglende viden om samfundsforhold, økonomi, organisering og bæredygtigt landbrug.
b. Fokus på menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse
Området vil heller ikke være nyt – hverken for Danmark eller Malawi. Dansk bistand vil imidlertid nu have langt bedre kort på hånden end tidligere. Der er næppe den politiker, den embedsmand eller de institutioner i Malawi, som ikke for nærværende vil vedkende sig betydningen heraf og også være interesseret i at samarbejde.
Den styrke, hvormed civilsamfundet nu går i brechen for styrkelsen af disse områder, vil klart bidrage til at holde politikere, embedsmænd og institutioner ansvarlige. Dansk Center for Menneskerettigheder, ombudsmandsinstitutionen og andre danske regerings- og kommunale institutioner med “know how” inden for området vil kunne bidrage betydeligt til en positiv udvikling.
c. Hiv/aids og Gender Mainstreaming (kønshensynet)
Ovennævnte fokusområder skal ikke blot suppleres med aktiviteter inden for Hiv/aids og Gender, men i den grad “mainstreames” på baggrund af de gode erfaringer, som Danida og ikke mindst danske NGOer har inden for området (DCA Malawi og ADRA Malawi).
d. DanChurchAid (DCA – FKN) Malawi og malawianske partnere
DCA Malawis kontor i Lilongwe er bemandet med et stærkt team af kompetente medarbejdere på alle de ovenstående områder og ville hurtigt kunne udnytte de muligheder Danidas tilstedeværelse i landet måtte bringe med sig.
Derudover samarbejder DCA Malawi med en lang række malawianske partnere og netværk inden for nævnte fokusområder. Især de kirkelige organisationer har et udbredt lokalt netværk, som med stor fordel vil kunne bidrage til at fremme den statslige bistand.
Ovennævnte forhold gør, at den danske regering ved at genoptage sit direkte samarbejde med Malawi vil støtte op om den politiske udvikling, de demokratiske processer og ikke mindst bidrage massivt til en økonomisk udvikling, der kan få landet og dets befolkning ud af fattigdomsfælden, anfører Lennart Skov-Hansen, der tidl. bl.a. har været vicegeneralsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.