Nicaraguas love er kun til pynt. Hverken domstole eller befolkning retter sig efter dem, skriver Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside.
Ordene kommer fra Salomón López, koordinator for ungdomsrådet i Chinandega, en mellemstor by i det nordlige Nicaragua.
Han er en af deltagerne i den globale evaluering af demokratiernes tilstand, som Mellemfolkeligt Samvirke har sat i værk, og med i en gruppe af lokale ledere, der besvarer et 16 sider langt spørgeskema, som MS og partnerorganisationer har udarbejdet.
Margerita López fra bondeorganisationen UNAG i det nordlige kaffedepartement Jinotega er enig.
– Hverken myndigheder eller befolkning overholder landets love.
– Det er fordi vi ikke kender dem. Vi ved ikke hvilke rettigheder, vi har. Ellers kunne vi råbe op. Det hjælper, kommenterer Leyla Ríos fra ungdomsrådet i Chinandega.
– Justitsvæsenet er forretning, vurderer Arturo Rivera fra UNAG i Jinotega.
– Den, der har penge, får ret. For kort tid siden blev en dreng brutalt myrdet i en af vores landsbyer. Morderen indrømmede, men drengens far var for fattig til at bestikke dommeren, det var morderen ikke. Så i dag er han på fri fod. Og det er bare ét eksempel. Jeg kunne nævne mange flere.
Der blev grinet en hel del, da deltagerne tog fat på at diskutere, om Nicaragua har fri og ærlige valg.
– Nicaraguanere er politikere fra vores første levedag, men samfundet er polariseret. Vi ved allesammen, hvilket parti naboen tilhører, og det er afgørende for, om vi kan snakke sammen. Vi kæmper for partiet og ikke for vores land, vurderer Arturo Rivera.
– Valgkampen op til præsidentvalget 5. november er i fuld gang, og der er ingen grænser for, hvad kandidaterne lover. 6.november er løfterne imidlertid glemt, og vi er ikke gode nok til at holde politikerne fast. Vi er for passive”, mener Auxiliadora Rivas, der er forkvinde for en sammenslutning af cooperativer drevet af kvinder.
Alle synes, det er et problem, at valgloven giver partierne mulighed for, at lade være med at fortælle, hvor deres kampagnepenge kommer fra.
Nicaraguas grundlov sikrer ytringsfriheden, og landet har også en lov om folkelig deltagelse i beslutningsprocesserne, men:
– At have ytringsfrihed er ikke det samme som at have retten til at blive lyttet til, understreger Salomón López, der tilføjer, at lokalbefolkningen i Chinandega bliver indkaldt til offentlige høringer om kommunens budget, men politikerne tager ikke hensyn til, hvad folk mener.
Det er Margarita Lopez uenig i:
– I Jinotega er der høringer i alle landsbyerne, og vores meninger bliver taget i betragtning ved budgetlægningen. Begge kommuner er styret af FSLN, sandinistpartiet.
Auxiliadora Rivas mener også, at det kommunale styre i Jinotega har viljen til at lytte til befolkningen.
– Men, føjer hun til: – Kommunalpolitikerne er valgt for fire år, og det er for kort tid til at sætte sig ind i arbejdet, lægge planer og føre dem ud i livet. Skiftende bystyrer har skiftende værdier, så hvert fjerde år kan vi begynde forfra. Den nye kommunalbestyrelse burde respektere de strategier, som den afgående har vedtaget.
Der var enighed om, at det er vigtigt at standse op og betragte demokratiets tilstand, dog fandt de fleste, at spørgeskemaet var for omfattende, og at sproget for svært.
Kilde: www.ms.dk
