8 vesterlændinge skudt i Afghanistan – Taliban: De var kristne missionærer

Forfatter billede

Taliban tager nu ansvaret for drab på 8 vesterlændinge, der fredag blev fundet skudt i den nordøstlige del af Afghanistan, skriver flere nyhedsbureauer ifølge Politiken online lørdag.

En international hjælpeorganisation, hvor de dræbte var ansat, siger, at der er tale om 6 civile amerikanere, en brite og en tysker.

– I går omkring kl. 8.00 konfronterede en af vore patruljer en gruppe udlændinge. De var kristne missionærer, og vi dræbte dem alle, siger Zabihullah Mujahed, der er talsmand for Taliban.

Politichef Agha Noor Kemtuz fra provinsen Badakhshan, hvor de dræbte er fundet, siger, at der er tale om tyske og amerikanske øjenlæger.

En afghaner, der overlevede angre-bet, har forklaret, at amerikanerne og tyskerne blev stillet op på en række og skudt efter tur.