Venezuela – Colombia: Forsoningsmøde på præsidentplan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kun 3 dage efter sin indsættelse mødes Colombias præsident Juan Manuel Santos tirsdag med med Venezuelas Hugo Chávez i et forsøg på at opnå forsoning mellem de to nabolande, oplyser BBC Mundo mandag.

Chávez afbrød de diplomatiske forbindelser med Colombia i midten af juli, efter at den afgående præsident Álvaro Uribe havde beskyldt Venezuela for at huse guerillaer fra FARC og ELN (den nationale befrielseshær). Efter det diplomatiske brud, forstærkede Chávez overvågningen af den 2.219 kilometer lange grænse mellem de to lande.

Mødet mellem de 2 præsidenter er kommet i stand efter forhandlinger mellem Venezuelas udenrigsminister Nicolás Maduro og Colombias nyudnævnte udenrigsminister María Ángela Holguín.

Da Chávez fik meddelsen om, at mødet, var han igang med sit direkte TV-program Aló Presidente (hallo præsident). Han afbrød strømmen af seerspørgsmål for at ”dele sin glæde” over resultatet af udenrigsministermødet med seerne, oplyser den colombianske nyhedstjeneste Últimas Noticias mandag.

Han sagde blandt andet, at mødet er ”indledningen til en genopbygning af det, som en krigerisk præsident har pulveriseret, en præsident, som det ikke det ikke er umagen værd og huske”.

For kort tid siden erklærede FARC, at bevægelsen var parat til fredsforhandlinger med den colombianske regering. Chávez opfordrede søndag guerillaerne til at løslade alle kidnappede som bevis for, at de virkelig ønsker fred.

I sin indsættelsestale sagde Santos, at ordet krig ikke eksister i hans vokabularium, og han understregede, at genoprettelsen af forbindelsen med Venezuela og Ecuador var en af hans prioriteter.

Om eventuelle forhandlinger med FARC sagde han, at ”dørene til forhandlinger med de illegale væbnede grupper ikke er låst”.