Pakistanere i spidsen for indsamling i Danmark til oversvømmelsesofrene

Forfatter billede

Naturkatastrofen i Pakistan har nu mobiliseret pakistanere i Danmark i netværket “Support Pakistan”, der vil samle ind til Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnets arbejde med at hjælpe de katastroferamte.

Pengene går ubeskåret til de 2 organisationers indsats i Pakistan, fremgår det af en pressemelding fredag.

En mosaik af unge danskere, med akademiske og erhvervsrettede uddannelser, går sammen om at indsamle penge til ofrene for oversvømmelserne.

Netværkets initiativtagere er frivillige privatpersoner og erhvervsfolk, der netop har erfaring med tidligere nødhjælpsarbejde, og som ønsker at gøre en indsats for de ramte.

“Support Pakistan” ønsker at samar-bejde med danske virksomheder, der virker i Pakistan. Det er derfor højt prioriteret med gennemskuelighed om, hvor pengene anvendes.

En af hovedmæn-dene bag initiati-vet, Tanwir Ahmad, der er dansk-pakistaner, ankom fredag morgen til Pakistan for at få et overblik over situationen og se, hvordan fordelingen af nødhjælpsmidler foregår.

– Jeg håber at vi med vores samarbejde kan gøre en forskel og få gjort opmærksom på katastrofens omfang, siger Tanwir Ahmad fra Pakistan. Han er glad for samarbejdet med de 2 nødhjælpsorganisationer.

– Vi kan ikke gøre noget for dem, som er omkommet, men vi har en menneskelig forpligtelse i forhold til de overlevende. De nødlidende kan ikke vente længere, siger Tanwir Ahmad.

Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet er yderst tilfreds med den indsats, som Support Pakistan har fået etableret.

– Vi er meget glade for, at det er lykkedes at etablere et samarbejde. Det er så vigtigt for os at kunne nå ud til hele Danmark og med Support Pakistans netværk er vi nu godt på vej, siger nationalchef i Folkekirkens Nødhjælp, Connie Yilmaz Jantzen.

Generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, supplerer:

– Jeg er netop vendt tilbage fra katastrofeområdet, og den gode nyhed er, at det nytter at støtte. Jeg har set, at hjælpen når frem, både på sundheds-klinikker og ved uddeling af nødhjælp.

– Den dårlige nyhed er, at der er brug for meget mere hjælp. Den her katastrofe truer med at udvikle sig både til epidemier og sult, hvis ikke vi skaffer mere hjælp til Pakistans børn nu, siger hun.

Yderligere oplysninger hos:
Imran Hussain i Danmark, tlf. 26 27 90 98
E-mail: [email protected]
Tanwir Ahmad i Pakistan (Kontaktes via Imran Hussain)