I den bolivianske Chaco-jungle har et uddannelses-projekt fået børnene til at drømme stort. Nu vil de være lærere, læger eller ingeniører i stedet for som deres forældre at arbejde for godsejeren under slavelignende forhold
Af Lise Josefsen Hermann, Kommunikationsrådgiver, IBIS Sydamerika
Armando Yareko er 7 år og går i 1. klasse på landsbyskolen i Ivavianti langt ude i den bolivianske Chaco-jungle. Han fortæller om sine fremtidsrømme:
Tidligere ville jeg være chauffør for Don Fernando, som er områdets godsejer. Jeg har nemlig set mænd køre rundt i biler, og det er Don Fernandos chauffører. Det er næsten de eneste biler, der kommer hertil. At være chauffør for Don Fernando var det bedste arbejde, jeg kunne komme i tanke om. Men nu tænker jeg på, at det er hårdt arbejde at være chauffør. Der er også flere i min familie, som arbejder for Don Fernando, og han behandler dem dårligt.
Man skal arbejde rigtigt meget, og lønnen er dårlig. Det vil jeg ikke være med til. Så nu vil jeg hellere være læge. Her ved siden af skolen vil jeg have min lægekonsultation, for der mangler nemlig én i landsbyen. Så behøver jeg ikke at folade min familie, men kan blive her i landsbyen og hjælpe med at helbrede folk. Jeg tror, det er et smukkere og mere stille og roligt arbejde at være læge, siger 7 – årige Armando Yareko.
Den danske udviklingsorganisation IBIS har sammen med Operation Dagsværk et uddannelsesprojekt på 25 skoler som Armandos i den bolivianske Chaco-jungle. I projektet er lærerne blevet uddannet i mere moderne undervisningsmetoder med eleverne som aktive deltagere.
Desuden foregår undervisningen på de indianske børns eget sprog Guaraní. En del af projektet er at arbejde med børnenes livs-projekt, sådan at de får mere selvtillid og ser deres muligheder frem for bare at ville arbejde nærmest som slaver for godsejeren, sådan som deres forældre og de fleste af områdets voksne gør i øjeblikket.