Dumpekarakter til dansk bistand for at genopbygge Irak – UM: passer ikke!

Forfatter billede

Kun 19 ud af 29 genopbygningsprojekter, som Danmark har iværksat i det sydlige Irak, fungerer. Det viser en afsluttende evalueringsrapport, som dagbladet Information er kommet i besiddelse af.

Det er en helt usædvanlig høj spildprocent, vurderer en bistandsekspert. Hverken Socialdemokratiet eller Venstre mener, at Danmark kan være bekendt at løbe fra så mange ufærdige projekter, skriver Information tirsdag.

– De skal bygges færdig, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Hjørnestenen i den danske genopbygningsindsats i Sydirak var byggeriet af 45 sluser langs Eufrat-floden. Det var et storstilet kunstvandings-projekt, der skulle forsyne et stort landbrugsområde i Basra-provinsen med overrislingsvand.

Problemet er bare, at hele 25 af de 45 sluser aldrig er blevet færdige. Ifølge evalueringsrapporten, der er udarbejdet af det uafhængige konsulentfirma Cowi Consult, er også mange andre projekter aldrig gennemført – eller fungerer bare ikke.

Blandt de byggerier, der ikke er fuldført, er bl.a. en skole, en sundhedsklinik, en børnehave og et vandprojekt. Flere af de gennemførte projekter mangler enten vedligeholdelse, reservedele eller uddannet personale, og fungerer derfor ikke, eller kun delvist, skriver avisen.

FEJLAGTIG KRITIK AF GENOPBYGNINGSINDSATSEN I IRAK, skriver udenrigsministeriet i en reaktion senere tirsdag.

Dagbladet Information bringer i dag en artikel der fejlagtigt refererer en COWI-rapport (Basrah, Iraq: Site Inspection of Selected Bilateral Projects, februar 2009) vedrørende genopbygningsindsatsen i Irak.

Rapporten påpeger – stik modsat Informations artikel i dagens avis – at der er en høj succesrate af de danske projekter. Ordlyden i rapportens opsummering er direkte:

Læs videre på
http://www.um.dk/da/servicemenu/Nyheder/Udviklingspolitik/FejlagtigKritikAfGenopbygningsindsatsenIIrak.htm