Frank Aaen: Forkert at begrænse flerpartisamarbejdet til partnerlande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

– Det er en forkert strategi kun at fokusere på de partnerlande, som er udpeget af udviklingsminister Søren Pind og Udenrigsministeriet.

Det sagde Frank Aaen, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører og medlem af bestyrelsen for Institut for Flerpartisamarbejde, IfF, til U-landsnyt efter et 4 timer langt møde i Instituttets bestyrelse fredag.

– Det er ikke nødvendigvis i de fattigste udviklingslande, det giver mest mening at lave demokratiarbejde, og de politiske partier har få oplagte samarbejdskontakter i disse lande, kommenterer Frank Aaen, der dog glæder sig over, at det lykkedes at åbne for et samarbejde med lande, der ikke er udpegede som partnerlande.

– Det lykkedes at få ændret teksten i grundlaget, således at der åbnes for, at vi også kan lave projekter med lande, der ikke er partnerlande. Det betyder blandt andet, at vi kan lave projekter i Latinamerika. Det er interessant, når der f.eks. i Honduras er gennemført et kup og et illegitimt valg indenfor det seneste år, siger Frank Aaen.

Enhedslisten havde foreslået, at ordet partnerlande blev erstattet med udviklingslande i samarbejdsaftalen mellem IfF og Udenrigsministeriet, men så langt ville et flertal i bestyrelsen ikke gå.

Derimod vedtog bestyrelsen ELs forslag om at ændre formuleringen ”projekter med karakter af søsterpartistøtte” til ”projekter til støtte af samarbejdspartier eller – organisationer”.

Pengene til partiernes projekter fordeles med en tredjedel som grundtilskud og to tredjedele efter mandattal.