Blandt de 15 lande, hvor forskellen mellem rige og fattige er størst, ligger de 10 i Latinamerika og Caribien, siger UNDP i sin første regionale rapport om human development. Den blev offentliggjort fredag i Costa Ricas hovedstad San José.
Hovedbudskabet i rapporten ”Lad os handle for fremtiden og bryde overførelsen af ulighed fra generation til generation”, er som titlen fortæller, at der skal sættes politisk ind mod den manglende sociale mobilitet.
Heraldo Muñoz, direktør for UNDP i Latinamerika, sagde ved introduktionen af rapporten, at ”det centrale budskab er, at en reduktion af uligheden bør være den højeste politiske prioritet i regionen. For at opnå en bæredygtig reduktion er det nødvendigt at ændre de mekanismer, der gør uligheden permanent og til noget, der arves fra generation til generation”.
Blandt de oprindelige befolkningsgrupper og folk med afrikanske rødder lever dobbelt så mange for en dollar om dagen, som blandt den del af befolkningen, der har europæiske formødre.
Rapporten intro-ducerer et måle-instrument, der viser, hvordan uligheden påvirker den menneskelige udvikling. Når det regnes ind i indekset for menneskelig udvikling falder de latinamerikanske og caribiske lande mellem 6 og 19 procent på verdensranglisten over menneskelig udvikling.
Et af de værktøjer, der kan bruges mod uligheden er skattelovgivningen, men der peges også på, at en af grundene til uligheden er, at regionen har fokuseret på kampen mod fattigdom uden at tage de strukturelle grunde til fattigdommen i betragtning.
Ringe lønninger, arbejdsløshed og mangel på uddannelse er faktorer, der er med til bremse den sociale mobilitet, slår rapporten fast.
”For at dæmme op mod, at uligheden går i arv, er det nødvendigt at have en sammenhængende social og økonomisk politik, ikke mindst en mere progressiv skattelovgivning”, slog UNDPs cheføkonom for Latinamerika og Caribien Luis Felipe López Calva fast.