Brasilien: Dilma kan selv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Dilma Rousseff, 62, økonom og Brasiliens præsident fra 1. januar, den første kvindelige af slagsen, er på forsiden af spansk- og portugisk sprogede medier mandag, efter at hun vandt anden valgrunde søndag.

I dag beskæftiger medierne sig med Dilma Rousseffs rolle i den væbnede politiske kamp mod det brasilianske militær styre. Hendes rolle i væbnede bankrøverier og andet, dengang hun var 20 år, er imidlertid stærkt overdrevne.

Selv nægter hun at have deltaget i væbnet kamp, og da den marxistiske kampgruppe, hun var et ledende medlem af, splittedes i to fløje, den der mente dikataturet skulle bekæmpes med våben og den, der mente, at det skulle bekæmpes via bevidstgørelse af folk i favelaerne, var hun frontfigur for den sidste linje.

Det fokus, der er på hendes militante fortid, står i kontrast til det billede, de samme medier har givet af hende under valgkampen. Hun er den populære præsident Lula da Silvas valg som kandidat for arbejderpartiet og er under vejs blev fremstillet som Lulas marionet.

Dilma kan imidlertid selv. Hun er vokset op i den højere middelklasse i et politisk aktivt miljø. Hun er en slags andengenerations-indvandrer. Hendes far, der var aktiv i det bulgarske kommunistparti og jøde, kom via Frankrig og Argentina til Brasilien som politisk flygtning. Hendes mor var brasilianer. Han var advokat, hun lærer.

Dilma har været aktiv, både i regional og landspolitik. Oftest på miljøområdet. I Lula-regeringen var hun således først miljøminister og senere regeringsleder.

Lula bliver i mange medier kaldt hendes mentor. Hun er loyal mod ham, men er en selvstændig politiker. Da sejren var en kendsgerning, sagde hun ifgl. det spanske dagblad El País: ”Det er en udfordring at efterfølge ham, men jeg ved, jeg kan respektere arven og udvide det arbejde, han har indledt.”

Første punkt på den dagsorden er, at fattigdommen i Brasilien skal udryddes. Trods de gode økonomiske resultater, Brasilien har opnået de seneste år, ”kan vi ikke sidde med hænderne i skødet, mens der stadig er brasilianere, der sulter, mens der stadig er familier, der lever på gaden, mens fattige børn er overladt til sig selv”, sagde den kommede præsident ifgl. El País.

Hun understregede, at hun som landets første kvindelige præsident vil gøre en indsats for, at andre kvinder indtager betydningsfulde poster. ”Jeg ønsker, at fædre og mødre siger til deres døtre, at det er muligt for en kvinde at blive præsident i Brasilien.”

Under militærdiktaturet var Dilma Rousseff fængslet i 2 år, og hun blev torteret 21 dage i træk. Noget som få overlevede.