Uklarhed om årsag til kolera-epidemi i Haiti

Forfatter billede

Mere end 1.100 haitianere er nu døde af kolera, som aldrig er set i Haiti før i sidste måned. Demonstranterne er overbevist om, at det er FN, i skikkelse af fredsbevarende styrker fra Nepal, som har spredt sygdommen, skriver Politiken.

Mindst to mennesker er dræbt under de seneste dages uro i Cap Haitien, og også i Port-au-Prince går det nu voldsomt for sig.

Det er uklart, hvordan den aldrig før sete sygdom er kommet til Haiti, men det står klart, at udbruddet skete i nærheden af en base med nepalesiske FN-soldater. Soldaterne rejste til Nepal efter et koleraudbrud i deres hjemland, og sygdommen startede i Haiti kort efter deres ankomst.

FN har erkendt, at der var problemer med hygiejnen og især nogle septiktanke i lejren, men har indtil videre afvist, at smitten har bredt sig herfra. FN siger i en pressemeddelse, at de sidste dages voldelige demonstrationer, der har dræbt to mennesker, hæmmer indsatsen mod at få kolera-epidemien under kontrol.

Cirka 17.000 er smittet med kolera i Haiti. Sygdommen har nu spredt sig udenfor Haitis grænser både i Den Dominikanske Republik og USA.

Læs mere
FN pressemeddelse http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=36787&Cr=Haiti&Cr1=