Mange milliarder til de fattigste lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Verdensbanken og en række donorlande har givet løfte om lån og gavebistand på næsten 50 mia. dollar (knap 283 mia. d. kr.) gennem sammenslutningen IDA til verdens allerfattigste lande. Det er det største beløb siden IDA blev stiftet i 1960.

Verdens 79 fattigste lande har netop fået løfte om lån og gavebistand for 49,3 mia. dollar fra Den Internationale Udviklingssammenslutning – IDA. Pengene skal stilles til rådighed over den kommende treårsperiode, fra 1. juli 2011.

BEVILGET TRODS – OG PÅ GRUND AF – KRISEN
Det er det største beløb, der er blevet rejst, siden IDA blev stiftet i 1960, hvilket er bemærkelsesværdigt i betragtning af den vanskelige budgetsituation i mange donorlande.

Verdensbanken vurderer, at ca. 53 mio. flere borgere i udviklingslande kunne have arbejdet sig ud af fattigdom i 2015, hvis ikke krisen var indtruffet. Der er derfor brug for at gøre en ekstra indsats for at indhente det forsømte, og IDA ses som vigtig partner i denne sammenhæng.

Tilslutningen ses som en anerkendelse af IDA’s helt centrale og voksende rolle i udviklingssamarbejdet – som kilde til gennemsnitligt 20 % af al udviklingsbistand til de fattigste lande – og tilvejebringer af viden om udvikling og rammer for udviklingssamarbejdet i det hele taget.

KRISEN KRADSER DE FATTIGSTE HÅRDT
Finanskrisen har været hård for lavindkomstlandene, men de har klaret den bedre end tidligere kriser. Efter næsten to årtier med faldende BNP pr. indbygger i 1980’erne og 1990’erne har gruppen af lavindkomstlande i årene 2001 til 2007 oplevet positive vækstrater på gennemsnitlig 3,2 procent.

En voksende del af landenes befolkninger har fået adgang til sundhed, uddannelse og forbedret infrastruktur, og landene har gjort fremskridt mod opnåelse af FN’s mål for 2015. De stod derfor også bedre rustet, da den økonomiske krise satte ind, og efter et voldsomt dyk i 2009 er tempoet i lavindkomstlandenes vækst atter på vej op.

Prisstigningerne på fødevarer og olie i 2007 og 2008, og den værste økonomiske recession siden 2. Verdenskrig har ikke desto mindre svækket landenes position og sat bestræbelserne på at nå 2015 målene tilbage.