Nu kan man (igen) opleve Bolivia gennem Jacob Holdts øjne

Forfatter billede

I denne uge viser Imperial-biografen i København Jacob Holdts billedshow ”Med prins Joachim blandt Bolivias indianere”.

Billederne tager tilskueren med på en visuel rejse om barske levevilkår i afsides bolivianske landsbyer – men også om optimisme og håb blandt indianerne, skriver CARE Danmark i en pressemeddelelse onsdag.

’”Med prins Joachim blandt Bolivias indianere” er en farverig og musikmættet rejse gennem indianernes verden og organisationen CAREs arbejde med bistand og klimaødelæggelse i Den 3. Verden”, skriver Imperial om Jacob Holdts billedshow.

I denne uges tema i den store biograf fortæller Jacob Holdt om billederne med højlandets musik i baggrunden.

I 1999 rejste Jacob Holdt med CARE og prins Joachim til Bolivia, hvor turen gik til landsbyer langt inde i Andesbjergene. Hans billedshow fra rejsen beretter om indianernes kamp for at overvinde de benhårde livsvilkår og deres glædelige møde med en dansk prins.

“Prinsens besøg var for disse bønder kulminationen på en årelang arbejdsproces, og overalt var deres glæde et rørende udtryk for de af CARE’s resultater, der ikke altid var lige synlige for det blotte øje – som f.eks. de nedgravede rørledninger til rent vand – der strakte sig lige så vidt som de endeløse takketaler, en prins nu engang må lægge ører til”, skriver Jacob Holdt om et af billederne på sin hjemmeside.

Lige så aktuelle som før

Der er gået mere end 10 år, siden Jacob Holdt rejste rundt i Bolivia med CARE og prins Joachim, men det gør ikke billederne mindre nutidige, mener han.

– Billederne er lige så aktuelle nu, som de var, da de blev taget for mere end ti år siden. Det er inspirerende at se, hvordan indianerne går hverdagen og fremtiden i møde med optimisme og gåpåmod til trods for den fattigdom og undertrykkelse, som man som besøgende oplever ved første øjekast, siger han.

Billedshowet varer halvanden time og vises fredag den 18. marts, søndag den 20. marts og onsdag den 23. marts, alle dage kl. 16. Billetter kan købes gennem Imperial.

Søndag den 20. marts vil der efter showet være forfriskninger og mulighed for at møde Jacob Holdt. Medlemmer af CARE kan få en gratis billet til showet denne dag ved at henvende sig til Lise Jepsen på [email protected]

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationsmedarbejder i CARE Danmark
Liv Østergaard, tlf. 35 20 01 31 og e-mail: [email protected]