Hvor er civilsamfundet? Oprindelige folks egne organisationer bør spille en hovedrolle i bestræbelserne på at fremme og garantere oprindelige folks rettigheder. Hvor er de? Og hvor er danske NGOer?
Af Lis Garval
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
Det var nøglespørgsmål, da den ny rapport om Danmarks strategi til støtte for oprindelige folk fredag blev præsenteret og debatteret på Nordatlantens Brygge, i det gamle KGH-pakhus, hvor Grønlands Repræsentation i København har domicil.
Svaret lød, at rapporten af bl.a. økonomiske årsager, havde måttet begrænse sig til tre af de fem hovedelementer i strategien – nemlig internationale processer, bilateral og multilateral udviklingssamarbejde, men at oprindelige folks organisationer under feltbesøg var blevet hørt.
At rapporten ikke omfatter samarbejde med oprindelige folks organisationer fremgår allerede af det indledende resume, men blandt andre Lola Garcia Alix, direktør for IWGIA, finder at civilsamfundenes nøglerolle bør være inkluderet, hvis resultater og perspektiver skal bedømmes og ikke mindst for at kunne indgå i anbefalingerne til fremtidig støtte.
Det var udenrigsministeriet og Grønlands regering, der havde indbudt til præsentationen af ”Review Report. Strategy for Danish Support to Indigenious Peoples 2001-2010”.
Integrations- og udviklingsminister Søren Pind åbnede arrangementet med at fremhæve Danmarks rolle som frontrunner for oprindelige folks rettigheder (IPR, Indigenious Peoples’ Rights)- og understrege, at i Danmarks nye udviklingsstrategi fra 2010 indgår oprindelige folk som en prioritet i fokusområderne Frihed,demokrati og menneskerettigheder og i Miljø og klima.
Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist blev drillet af forsinkelser i flyforbindelsen og måtte opgive at deltage. Repræsentationschef Tove Søvndahl Pedersen viderebragte hans budskab, som bl.a. belyste Grønlands centrale betydning for den danske indsats til fremme af oprindelige folks rettigheder.
Det var et fælles dansk-grønlandsk initiativ at udvikle den første danske strategi for støtte til oprindelige folk i 1994 og revidere den i 2004, efter et review af eksperter blandt oprindelige folk, ligesom den ny rapport er et fælles anliggende.
Bemærkelsesværdige resultater
Rapporten, der viser betydningen af dansk-grønlandsk diplomatisk og politisk støtte til oprindelige folks rettigheder på den internationale scene, peger også på bemærkelsesværdige resultater i Bolivia og Nicaragua, hvor oprindelige folk har fået skøde på jord og en politisk stemme. Men også i Asien og Afrika har støtte til marginaliserede grupper givet ofte banebrydende resultater.
Resultaterne blev ved præsentationen uddybet af blandt andre Raja Devasish Roy, der er leder af Chakma Administraive Circle i Chittagong Hill Tracts, Bangladesh og UN Pdermanent Forum of Indigenious Issues og af Juan Léon, Guatemalas ambassadør i de nordiske lande.
Debatten om rapporten fokuserede på, hvordan støtten til oprindelige folk kan videreføres med skiftende bistandsmodaliteter og udfasningen af den danske bistand til Latinamerika. Blandt andet efterlystes en exit-strategi, og nødvendigheden af at finde nye veje til at fortsætte den støtte til oprindelige folk, som har givet så store resultater, blev understreget.
Anbefalinger
Rapportens anbefalinger til fremtidig støtte til oprindelige folk er dels en fortsættelse af den nuværende bredspektrede støtte dels at fokusere mere på institutionelle reformer i Afrika.
Det anbefales også, at etablere et årligt forum for den danske og grønlandske IRP ressourcebase, med det grønlandske landsstyre som vært.
For at drage nytte af den tilstedeværende ressourcebase ved præsentationen blev deltagerne bedt om at bidrage til et såkaldt ”How to Note”, en slags nye retningslinjer for støtte til og samarbejdet med oprindelige folk.
Blandt forslagene var at drage nytte af oprindelige folks organisationer på alle niveauer, det være sig i politisk dialog i skrøbelige stater eller naturbeskyttelse, og at inddrage den private sektor i dialogen med IPR.
Der var enighed om, at rammeværket for oprindelige folks rettigheder er på plads. Hvad der mangler er at omsætte det i praksis.
