“Konfliktløsning og politiske processer forudsætter en effektiv våbenhvile, som også er forudset i Sikkerhedsrådets resolution 1973 (2011), hvor der allerede i paragraf 1 kræves “øjeblikkelig etablering af en våbenhvile”.
Uden en sådan giver politiske processer ingen mening. Dette og andre forhold har vi gerne villet understrege over for politi-kerne”, skriver bestyrelsen i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) i et åbent brev til Folketingets Udenrigsudvalg, Udenrigspolitisk Nævn og Forsvarsudvalget i anledning af diskussionen om en dansk strategi for Libyen krigen.
DOKUMENT
Her brevet i sin helhed:
Våbenhvile, regional mægling og en flernational fredsbevarende FN-styrke bør indføjes i regeringens Libyen Strategi.
Af bestyrelsen i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), 8. april 2011 (se også www.riko.nu)
Den internationale koalitions FN-baserede militære intervention i Libyen var – i mangel af rettidigt forebyggende diplomati – blevet nødvendig og legitim for at beskytte civilbefolkningen imod Gadaffi-styrets overhængende trusler om omfattende voldelige overgreb.
Men nu, da den militære intervention trækker ud, og den borgerkrigs-lignende situation i Libyen synes fastlåst, skal vi opfordre til, at Danmark prioriterer mulighederne for at kombinere våbenhvile og mægling højt under de aktuelle overvejelser om Libyen-strategien og gør sig til talsmand herfor i den internationale koalition.
Våbenhvile, forbundet med mægling og indsættelse af FN-tropper, giver mulighed for at formindske lidelserne blandt civilbefolkningen og de politiske risici, som vil være forbundet med evt. langvarig borgerkrig.
Med dette formål for øje kan de mulige underhåndsforhandlinger mellem koalitionens ledende magter og Gadaffi-styrets repræsentanter om en forhandlingsløsning være nyttige. Herunder en fleksibel løsning på Moamed Gadaffis personlige skæbne, som indebærer at han ikke længere spiller nogen politisk rolle i Libyen.
Underhåndskontakter og – forhandlinger er imidlertid næppe tilstrækkelige for at sikre våbenhvile og en fredelig løsning.
Den internationale koalition bør, i samarbejde med de regionale organisationer, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, intensivere sine politisk-diplomatiske bestræbelser for at etablere våbenhvile og fremme en politisk forhandlingsløsning, der kan indfri hele den libyske befolknings legitime krav og rettigheder.
Dette er også det overordnede formål med FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1973.
Koalitionen bør videre støtte den tyrkiske regerings mæglingsindsats med henblik på, at de regionale organisationer mødes med repræsentanter for såvel Tripoli-styret som de Benghazi-baserede oprørere for at etablere en øjeblikkelig våbenhvile og derefter sonderer mulighederne for en fredsløsning, som begge parter kan gå med til, og som bl.a. indebærer, at Gadaffi træder tilbage.
Fredsløsningen bør medføre dannelse af en national samlingsregering, som ikke domineres af nogen af de to aktuelt stridende parter, og som anerkendes af det internationale samfund.
Til sikring af våbenhvilen og de indgåede forhandlingsaftaler bør der på fornyet mandat fra FNs Sikkerhedsråd snarest muligt indsættes en robust udrustet, flernational fredsbevarende FN-styrke i Libyen, fortrinsvis bestående af soldater fra muslimske, arabiske og afrikanske lande.
Styrken bør hovedsagelig placeres, hvor den kan fungere som buffer (stødpude) mellem parterne.
Yderligere oplysninger hos:
Jørn Boye Nielsen:
([email protected] Tlf: 29 90 45 12 / 49 26 25 96)
Gunnar Olesen:
([email protected], Tlf: 22 44 56 40 / 46 38 46 25)
Poul Villaume:
([email protected] Tlf: 20 64 63 36 / 32 84 46 60)
