11. september skal guatemalanene vælge ny præsident, kongres og kommunabestyrelser. Der bliver nok at vælge imellem. I alt er 27 partier godkendte som opstillingsberettigede.
2 kvinder skiller sig ud, selv om ingen af dem endnu officielt er præsidentkandidater. Det er modtageren af Nobels Fredspris i 1992, Rigoberta Menchú Tum, og landets førstedame Sandra Torres.
Onsdag anmeldte Rigoberta Menchú sammen fmed flere hundrede tilhængere partiet Winaq, Menneske, til valgmydighederne. 7. maj afgøres det, hvem der skal være partiets præsidentkandidat.
Det bliver sandsynligvis Menchú, selvom hun ikke samlede mange stemmer ved valget i 2007, hvor hun stillede op til præsidentposten.
Sandra Torres var indtil for kort tid siden gift med Guatemalas præsident Álvaro Colom, og hun fungerer forsat som landet førstedame.
Ægteparret Colom besluttede sig imidlertid til at blive skilt. Den guatemalanske valglov forbyder nært beslægtede til præsidenten at stille op.