Hurra for frivilligheden! – Øremærket dag i september sætter spot på frivillighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af:Arne Simonsen, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Planlægningen af den nationale frivillighedsdag i september er startet. Foreninger opfordres til at lave aktiviteter, der sætter fokus på det frivillige arbejde.

I forbindelse med det europæiske frivillighedsår 2011 har Socialministeriet lanceret en ny tradition, nemlig den nationale frivillighedsdag den sidste fredag i september – i 2011 falder frivillighedsdagen den 30. september.

Dagen skal markeres med synlige begivenheder, der bidrager til at gøre danskerne bevidste om det frivillige arbejde. Styregruppen for frivillighedsåret 2011 og Frivilligrådet vil etablere et samarbejde om afvikling af dagen og inddrage et bredt udsnit af forskellige aktører i et partnerskab for at markere dagen.

Forenings-frivillige frem i lyset

Frivillige forenin-ger opfordres samtidig til at lave aktiviteter og arrangementer landet over på den nationale frivillighedsdag.

Det er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på den enorme indsats, der bliver lagt af frivillige i samrådsorganisationerne, skriver Samrådet i sit nyhedsbrev – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-04-11/unge-er-vilde-med-frivilligt-arbejde

Du kan læse mere om den nationale frivillighedsdag på hjemmesiden www.frivillighed2011.dk

Europæisk frivillighedsår besøger Danmark i juli-august

Derudover har det europæiske frivillighedsår (EYV) planlagt en tour gennem EU-landene for at gøre opmærksom på de forskellige former for frivilligt arbejde, der finder sted i de forskellige lande. Touren kommer til Danmark i perioden 28. juli til 3. august 2011, oplyser Samrådet.

EU-landene vil få besøg af touren over en periode på et år. Hver etape af touren i hver medlemsstat vil vare cirka ti dage og giver de frivillige mulighed for at fremvise deres arbejde, møde hinanden, komme i kontakt med politiske beslutningstagere og offentligheden i almindelighed, sprede deres energi og entusiasme samt diskutere vigtige spørgsmål af betydning.

FAKTA:

Frivilligrådet:

Frivilligrådet er nedsat af den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen i 2008 og drives som en statsinstitution finansieret over finansloven. Rådet skal rådgive socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Rådets formål er at bidrage til den offentlige debat om den frivillige sektors rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, herunder sektorens samspil med den offentlige sektor og erhvervslivet.

Samrådet:

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (i daglig tale kaldet Samrådet eller BUS) er et samarbejdsforum for følgende syv idébestemte børne- og ungdomsorganisationer: Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-LEG og VIRKE, Frivilligt Drenge- og Pigeforbund (FDF), De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne i Danmark samt KFUM og KFUK i Danmark.