Dansk provokunstner før årsdag: Giv de kinesiske studenter historien tilbage

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Giv kineserne deres historie tilbage. Denne historie er bandlyst i Kina, men alle studenternes egne løbesedler, avisartikler m.v. er blevet samlet af demokrati-bevægelsen i Hongkong.

Sådan lyder en opfordring onsdag fra demokrati-forkæmperne i den store havneby og den danske billedhugger og menneskeretsforkæmper, Jens Galschiøt, som i 1997 opstillede en 8 meter høj Skamstøtteskulptur i Hongkong til minde om Tiananmen-massakren (Den Himmelske Freds plads).

Massakren fandt sted for 22 år siden på lørdag (04.06.11) og Hongkong er det eneste sted på kinesisk grund, hvor man kan mindes ofrene.

Opråbet er sendt til pressen, kunstnere, arbejdspladser, biblioteker, universiteter og andre uddannelsessteder.

“Hjælp med at markere 22 års-dagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads. I 1989 besatte de kinesiske studenter i månedsvis pladsen i Beijing og forsøgte at få Kinas ledelse til at indføre mere demokrati og bekæmpe korruptionen. Men den 4. juni 1989 satte styret militæret ind imod de ubevæbnede studenter”.

“Disse dokumentsamlinger, som både findes på kinesisk og engelsk, har vi skannet og lagt på inter nettet til fri afbenyttelse”, hedder det, se http://www.aidoh.dk/4June89

Mange af de unge systemkritikere og demokrati-forkæmpere blev fængslet. Nogle hensygner stadig i kinesiske fængsler, men de er ikke længere unge. Kina udøver fortsat massiv censur omkring massakren og det er umuligt for almindelige kinesere at opdrive ucensurerede oplysninger om begivenheden.

Kina forsætter overgrebene, aktuelt har styret sat kunstneren Ai Weiwei i fængsel. Guggenheim-museet har iværksat en underskriftsindsamling. De forsætter fængslingen af Nobelpristageren Liu Xiaobo og hans kone er sat i husarrest.

SIG DET TIL KINESISKE STUDERENDE I DANMARK

Der findes i dag tusinder af kinesiske studenter på Vestens læreanstalter og arbejdspladser og de fleste af dem kender ikke deres egen historie på grund af den kinesiske censur. Det kan du være med til at råde bod på:

“Derfor opfordrer vi alle demokratisk-sindede arbejdskollegaer, skoler og lærere til at downloade og udprinte eller brænde en CD med disse dokumenter og stille dem på deres biblioteker, eller give dem til de kinesiske studenter som en gave på årsdagen for Tiananmen-massakren den 4. juni”.

“På den måde kan vi være med til at holde mindet om studenterne i live og måske inspirere en ny generation af kinesere til at tænke på at demokrati og ytringsfrihed også er en mulighed i Kina”, fremgår det af opråbet.

“Vi vil opfordre alle til at støtte initiativet og videresende denne opfordring pr mail til andre lære anstalter, hvor der er kinesiske studenter eller andre med interesse i at bevare eller lære historien om Tiananmen-massakren at kende”.

Jens Galschiøt har i år besluttet ikke at tage til Hongkong for at være en del af minde højtidelighederne op til 22-årsdagen for massakren. Efter at Hongkongs immigrationsmyndigheder to år i træk har nægtet Galschiøt indrejse, vil han ikke risikere igen at skulle bekoste en dyr billet blot for efter en opslidende 24 timers flyvetur og 6 timers afhøring at blive sendt tilbage med første fly.

Det ser ud til at Kinas knægtelse af ytringsfriheden har bidt sig fast også i Hongkong. Galschiøt er blot én blandt flere kritikere som er blevet nægtet indrejse til Hongkong.

Byen bliver dermed berøvet den mulighed for kulturudveksling som anses for en selvfølge i ethvert åbent og demokratisk samfund. Udvisningerne er en klar overtrædelse af princippet om ’Et land – to systemer’ som blev lovet da Hongkong i 1997 blev genforenet med Kina, gøres det gældende i opråbet.

Nyttige links:

Download dokumenterne om Tiananmen 1989: http://www.aidoh.dk/Tiananmen89

Galschiøts aktiviteter ang. Kina: http://www.aidoh.dk/China-Activities

Guggenheims underskriftsindsamling: www.aidoh.dk/Ai-Petition

Demokratibevægelsen i Hongkong:

HK Alliance in Support of Patriotic Democratic Movements of China
E-mail: [email protected]
internet: www.alliance.org.hk/english/index.html

Kontakt til Jens Galschiøt: E-mail: [email protected]
internet: www.aidoh.dk – tlf. 66 18 40 58, adr.: Banevænget 22, 5270 Odense N