Søde toner fra Røde Kors

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ligesom UNICEF Danmark har Dansk Røde Kors kunnet mærke, at 2010 bød på 2 mega-katastrofer, nemlig jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan. Det fik danskerne til lommerne.

Støtten målt i indsamlede midler voksede med næsten 27 pct. Det har gjort det muligt at bruge endnu flere penge på hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden.

Resultatet betyder, at Dansk Røde Kors har brugt flere penge på hjælpearbejde i Danmark og ude i verden end i mange år. I alt blev 1.102,6 mio. kr. anvendt på hjælpearbejde i 2010 mod 808,7 mio. kr. i 2009 – hvilket er en stigning på 36 pct.

Den øgede omsætning skyldes bl.a., at privates bidrag til Dansk Røde Kors er steget med 27 pct. fra 208,7 mio. kr. i 2009 til 264,8 mio. kr. i 2010.

Bag tallet gemmer sig en flot Røde Kors indsamling i oktober måned, som gav 18,8 mio. kr. samt et godt salg i Røde Kors’ genbrugsbutikker på i alt 86,4 mio. kr.

Opbakning til katastrofer

Den danske befolkning bidrog med 95,2 mio. kr. til katastrofearbejdet i bl.a. Haiti og Pakistan. – Den store opbakning har gjort det muligt for os at hjælpe hundredetusinder af katastrofeofre med medicin, mad og husly, siger generalsekretær Anders Ladekarl.

I 2010 var 20.800 personer faste frivillige i Røde Kors og 194.000 støttede organisationen i Danmark.

– Den store opbakning vidner for mig om, at danskerne har tillid til Røde Kors som en central organisation i hjælpearbejdet ude i verden og i Dannmark – og at de ser os som en organisation, de ønsker at støtte, siger organisationens præsident, Susanne Larsen.

Man kan se det samlede årsregnskab på www.rodekors.dk

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationschef Tina Donnerborg på mobil 28 77 43 01 eller
Pressemedarbejder Julie Lorenzen på 35 25 92 12