CARE om klimamøde i Bonn: Intet af betydning blev nået

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FNs klimamøde i Bonn, der sluttede fredag, skulle have været et stort skridt fremad i forhandlingerne om at nedbringe verdens udledning af CO2. Sådan gik det langt fra, skriver CARE Danmark i en presseudtalelse mandag.

FNs klimamøde i Bonn, der varede fra den 6. til den 17. juni, skulle have været et vigtigt skridt fremad mod en fælles aftale om at nedbringe verdens CO2-udledning. Men på trods af to ugers lange diskussioner og forhandlinger er resultaterne næsten ikke til at øje på.

’Vi er meget skuffede over, at klimamødet i Bonn ikke har medført flere håndgribelige resultater,’ siger CARE Danmarks programkoordinator Rolf Hernø. CARE var til stede ved forhandlingerne med eksperter i klimatilpasning og reduktion af afskovning.

Klimaudfordringen kræver fælles indsats
De manglende resultater skyldes til dels, at flere vestlige industrilande vægrer sig ved at forpligte sig til de store nedskæringer i deres udledninger, der skal til for at stabilisere den globale opvarmning. Her er det især USA og Japan, der gang på gang sætter bremserne i ved forhandlingsbordet.

Lande som Kina, Indien og Brasilien er en del af u-landenes forhandlingsgruppe, men inde i en bragende vækst og også ved at udvikle sig til lande med stor klimapåvirkning.

’Der er brug for, at de enkelte lande ser bort fra nationale særinteresser og går på kompromis, hvis der nogensinde skal komme en løsning på vores fælles klimaudfordring. EU er i den sammenhæng en progressiv spiller i klimaspørgsmålet, men tør samtidig ikke vise vejen ved at gå alene i front med de nødvendige tiltag,’ forklarer Rolf Hernø.

Op af de tekniske huller
En ny rapport fra det Internationale Energiagentur advarer om, at den globale udledning af CO2 steg igen sidste år efter et fald i kriseåret 2009. Fortsætter vi den udvikling, får vi meget svært ved at holde temperaturstigningerne under de to grader, som både eksperter og FN-forhandlingerne er enige om, er det maksimale.

’Verdens ledere skal til at have fart på nu. I CARE ser vi allerede mange eksempler på, at fattige kvinder, mænd og børn lider under forandringer, der sandsynligvis skyldes klimaændringer,’ siger Rolf Hernø og slutter af:

’Der er en tendens til, at forhandlerne graver sig ned i endeløse diskussioner om detaljer og forskellige landes særkrav. Nu skal vi op af de tekniske huller, så vi kan nå frem til en fælles løsning på klimaspørgsmålet.’