Rapport: Kritik af EUs fiskeriaftaler med 2 nordafrikanske lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hemmeligt stemplede rapporter rejser alvorlig tvivl om grundlaget for de fiskeriaftaler, som EU har indgået med fattige lande i bl.a. Afrika, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

EU bruger hvert år 1,1 milliard kr. på at skaffe unionens overtallige fiskeflåde adgang til andres farvande.

Officielt får EU-fiskerne – primært fra Sydeuropa – blot lov til at fange ”overskudsfisk”, som aftalelandene ikke selv kan eller vil fange. Pengene øremærkes samtidig til agtværdige formål såsom at sikre en lokal bæredygtig fiskeripolitik, infrastruktur og lokalsamfund.

Men virkeligheden er en anden, afslører fortrolige evalueringsrapporter om de to største og dyreste aftaler med Marokko og Mauretanien, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Rapporterne fortæller om fiskebestande, der er så pressede, at de ikke gendanner sig i samme takt, som de bliver fisket. Om dårlig kontrol og penge, der ikke anvendes i overensstemmelse med aftalerne.

Især aftalen med Marokko er kontroversiel, fordi den vedrører fiskeri ud for Vestsahara, som Marokko besatte i 1975. Her tjener EU-fiskerne imidlertid så få penge, at det ville være en bedre forretning for EU at betale fiskerne for at blive hjemme og holde fri.