Vil du vide, hvordan man blir ambassadør? – her er opskriften

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Af Thomas Munk-Larsen
HR-Chef i Udenrigsministeriet

Fremsendt som svar på blogindlæg fra journalist Lars Zbinden Hansen, U-landsnyts korrespondent i Vestafrika – se også http://www.u-landsnyt.dk/blog/105/ex-tuto-bemaerkes

Kære Lars

For at svare helt kort på dit spørgsmål om ”hvordan bliver man dansk ambassadør”, vil jeg sige: du skulle bare have spurgt os – vi svarer dagligt på spørgsmålet, når skoleelever, studerende eller andre stiller det samme spørgsmål.

Jeg indrømmer, at det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og en skarp kompetenceprofil, men principielt er det ikke sværere at blive ambassadør i Udenrigsministeriet, end det er at blive kontorchef i andre ministerier – men det er min erfaring, at det blot tager lidt længere tid.

Den lidt længere forklaring er, at vi starter vores opskrift på at lave en ambassadør, med et knivspids uddannelse.

For at blive ansat i Udenrigsministeriet indenfor den kategori, der har mulighed for at blive ambassadør, skal man have en længerevarende uddannelse. Vi er ikke sky, hvad angår den retning uddannelsen tager og har således diplomater, der er uddannet i alt lige fra filosofi til statskundskab og økonomi.

Det handler basalt set om at være bedst, når du søger. Alle ledige stillinger bliver slået op på statens og vores egen hjemmeside og hvis du søger på et opslag, har gode karakterer, gode faglige og sociale kompetencer og du klarer dig godt igennem de 2 samtaler og testene, er der en chance for, at du bliver ansat.

Men som du selv kan høre, er allerede dét et nåleøje og vi er så privilegerede at modtage masser af kvalificerede ansøgere til næsten alle stillinger, vi slår op.

Opskriften fortsætter med en god braisering af uddannelse og træning på jobbet.

Diplomaterne kommer indenfor de første 3-4 år i kontakt med en række relevante faglige opgaver og er ansat i minimum to forskellige kontorer med hver deres faglige vinkel. Kontoret kan enten være et landekontor, der dækker en bestemt region, eller et kontor, der dækker et bestemt fagligt område.

Herefter søger man selv om at blive udsendt til en dansk repræsentation (ambassade/generalkonsulat eller evt. en mission ved en international organisation) og vi gør alt hvad vi kan for at opfylde alles ønsker – for der er ingen tvivl om, at det ikke altid er lige let at blive udsendt til den anden side af kloden, med hele ens familie og forsøge at videreføre en hverdag.

Hertil kommer alle dem, vi sender ud til meget vanskelige poster, hvor man ikke kan tage sin familie med, eksempelvis i Kabul eller Islamabad.

Arbejdet er, specielt på de små repræsentationer, meget alsidigt.

Det omfatter f.eks. at ”sparke døre ind” til relevante myndigheder, holde Udenrigsministeriet orienteret om den politiske situation, fremme presse- og kultur, fokusere på eksportsager, levere bistand til danske statsborgere, forhandle om forskellige strategiske dispositioner, skabe forståelse for danske synspunkter og at være ministres og politikeres forlængede arm, når Danmark skal have maksimal gennemslagskraft.

Jeg kan forestille mig, at du tænker ”den er god med dig”, for du har selv oplevet, at medarbejderne laver det hele og ambassadøren vælter sig i champagne på golfbanen. Jeg vil naturligvis ikke udelukke, at det er de oplevelser, du har haft, men jeg tvivler på det, når jeg ser på de krav, der stilles til vore ambassadører.

Nu forregner jeg mig måske, men jeg tror det bliver mere og mere komplekst at blive og være ambassadør. Når vi udsender ambassadører, skal de først igennem ovenstående række af nåleøjer og når de derefter udvælges til at blive ambassadør, begynder prøvelserne først.

Vi har høje forventninger til, at vore ambassadører lever op til den lederprofil, der kortlægger modus for vore chefer. Lederprofilen er fokuseret på, at chefernes primære opgave er at skabe resultater af høj faglig kvalitet i samarbejde med medarbejderne.

Det skal først og fremmest opfyldes ved, at de er gode personaleledere, er fagligt dygtige inden for Udenrigsministeriets brede virkefelt og ved at være helheds- og fremtidsorienterede. De forventes at gå forrest, være rollemodeller og kunne mestre alle disciplinerne på en gang.

Det virker uoverkommeligt – eller med et mere kritisk blik, som en maskerade – men nej, cheferne bliver årligt målt på deres evne til at leve op til lederprofilen, medarbejdernes tilfredshed og de resultater, de har leveret.

Et eksempel på et af de resultater, der har været med til at skabe et skift i rollen og kompleksiteten ved at være ambassadør er, at der på mange stillinger er hæftet enten et indtjeningskrav til ambassaderne (ved leverancer af rådgivning til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i det pågældende land) eller der er store bistandsprogrammer, som skal koordineres.

Begge områder kræver høj faglig indsigt og bliver udover de øvrige facetter monitoreret, vendt, drejet og konstant optimeret både lokalt og fra Udenrigsministeriet i Danmark, så det sikres, at vi får mest muligt for pengene.

Hertil skal lægges, at der ofte er et sprogkrav, fokus på strategisk overblik, politisk tæft, og krav om klar kommunikation til både de lokale myndigheder, hjem til ministeriet, men så sandelig også til den danske offentlighed.

Vi topper opskriften af med, at en evt. udnævnelse til ambassadør forudsætter en samlet ansættelse som fuldmægtig på normalt ca. 15 år efterfulgt af en periode som kontorchef i ministeriet.

Udsendelse som ambassadør finder derfor normalt først sted, når en medarbejder er ca. 45-50 år – og hertil lægges, at der er mange dygtige medarbejdere om buddet og kun ca. 7 procent af de ansatte i Udenrigsministeriet er ansat som ambassadører.

Du nævner selv, at det øjensynligt skulle være nemmere at blive ambassadør som kvinde – men desværre, det er noget vi arbejder på og jeg må med skam i stemmen melde, at kun er ca. 12 procent af vore ambassadører er kvinder.

Næste gang, du ønsker opskriften på, hvordan man bliver ambassadør, er du velkommen til at skrive til os; vi kokkererer fra tidlig morgen til sen aften for at udbrede kendskabet til Udenrigsministeriets arbejde og vi elsker, når der er nogen, der har lyst til at lytte…

Yderligere oplysninger hos:
Thomas Munk-Larsen
e-mail: [email protected] og tlf. direkte 33 92 10 15