Tanzania: Homoseksuelles modige forkæmper oppe mod hårde odds

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Da vi startede op, frygtede jeg, at vores bygning skulle blive brændt ned. Uden for råbte folk, at vi arbejdede for ulovlige grupper”.

Fransisca Matay lærte på den hårde måde, at man ikke bliver populær ved at tale de homoseksuelles sag i Tanzania. Alligevel kæmper hun og hendes organisation for at sætte hiv blandt homoseksuelle på dagsordenen

Af Torben Jarl Jørgensen
Artikel oprindeligt bragt i dagbladet Arbejderen

Fransisca Matay har i flere år arbejdet blandt homoseksuelle i Dar Es Salaam. Hun vidste på forhånd, at projektet ikke ville kaste lette sejre af sig. Slet ikke når man trykker dér, hvor det gør allermest ondt.

– Vi har fokus på de allermest udsatte. De der er udstødt af deres familie. De der måtte flygte til ghettoen her i Dar Es Salaam. De der er ekskluderet af samfundet, og de der lever af at sælge sex, siger hun.

I Tanzania har homoseksuelle god grund til at gå stille med dørene. Homoseksualitet er forbudt ved lov og straffen op til 30 års fængsel.

Loven afspejler et samfund, hvor bøsser og lesbiske stadig i høj grad opfattes som syge eller kriminelle. Eller begge dele. Homoseksuelle er omgivet af et tabu, det kan have store konsekvenser at bryde: Social udstødelse, chikane og lukkede døre fra arbejdsgivere.

Konsekvenserne er så omfattende, at de fleste forsøger at holde deres hemmelighed for sig selv. Hvorfor, de fleste homoseksuelle har gode grunde til at forblive i det skjulte, fik Fransisca Matay selv en forsmag på, da hendes projekt startede.

– Når vi gik i gaderne for at skabe opmærksomhed om vores arbejde, kastede folk bogstavelig talt sten efter os, fortæller hun.

ALT FOR mange smittes med hiv-virus

Fransisca Matays arbejde er først og fremmest at sprede viden om hiv og sikker sex. For selv om homoseksuelle er en af de grupper, der har allerstørst risiko for at blive smittet med den farlige virus, som kan føre til aids i udbrud, har tabuet om homoseksualitet forhindret en målrettet indsats i Tanzania.

Derfor bliver alt for mange homoseksuelle mænd smittet med hiv. Helt grundlæggende viden mangler. F.eks. tror mange, at sex mellem mænd ikke kan give hiv. Og at kondomer ikke beskytter imod hiv.

Da de første workshops om sikker sex blev afviklet, gav det genlyd. Ikke kun blandt de homoseksuelle. Organisationen måtte igen og igen forklare lokale ledere, hvad der foregik.

Uden den dialog kunne det være gået helt galt, fortæller Fransisca Matay. Hun frygtede mere end én gang, at hendes bygning ville blive stormet eller simpelt hen brændt ned af folk, der ville lukke munden på hende.

NY åbenhed

Fransisca Matays erfaringer og viden har gjort hende til én af de få tanzanianere, man kan spørge om hiv blandt homoseksuelle. Det er der flere og flere, der gør. Også repræsentanter fra myndighederne er begyndt at trække på hendes erfaringer.

I efteråret 2010 nævnte Tanzanias nationale AIDS-kommission homoseksuelle i sin strategi for hiv-bekæmpelse. For første gang bliver det sagt offentligt, at de homoseksuelle faktisk findes. Og at en indsats over for de homoseksuelle er en vigtig brik i forebyggelsen af hiv i det store østafrikanske land.

For mænd, der dyrker sex med mænd, er ikke en afgrænset gruppe. Masser af mænd med koner og kvindelige kærester køber mandlige prostituerede – uden at kunderne af den grund opfatter sig selv som homoseksuelle, fortæller Fransisca Matay.

Det er hverken svært eller dyrt at finde en mandlig prostitueret i Dar Es Salaam. Ifølge hende koster ubeskyttet sex med en mand omkring 2 dollars.

Ingen har i øjeblikket et overblik over hiv-epidemien blandt homoseksuelle. Der mangler forskning og konkrete tal, men det er sikkert, at hiv spredes hurtigt blandt mænd, der har sex med mænd. Og derfra videre til alle andre.

Fransisca Matay er overbevist om, at det først og fremmet er den sammenhæng, der nu får sundhedsmyndighederne til at interessere sig for sagen. Ikke en pludselig bekymring for de homoseksuelles livsvilkår.

2 SKRIDT frem og ét tilbage

Selv om myndighederne er begyndt at interessere sig for hiv blandt homoseksuelle, er Fransisca Matay ikke sikker på, at nogen for alvor tør udfordre tabuet om homoseksualitet i Tanzania. – Det er et politisk minefelt. Tingene risikerer at eksplodere, anfører hun.

Fransisca har flere gange haft besøg af politikere, der anerkender hendes arbejde: – Når jeg taler med politikerne på tomandshånd, anerkender de den virkelighed, jeg fortæller om. Men at få politikerne til at sige det højt lidt vælgerne. Glem det! Der er lang vej endnu.

————————

“SEND IKKE FLERE AKTIVISTER”

I Tanzania bliver homoseksualitet bortforklaret som en fremmed sygdom, der spreder sig fra Vesten. Opfattelsen bliver kun forstærket af, at penge og aktivister uden lokalkendskab strømmer ind fra udlandet, siger Fransisca Matay. Hun efterlyser flere langsigtede projekter med lokal forankring

Af Torben Jarl Jørgensen

“Det strømmer ind med folk, der vil arbejde for homoseksuelles rettigheder. Eller som vil betale nogen her i Tanzania for at gøre det. Det er desværre svært at se præcist, hvordan de vil gøre det”.

Fransisca Matay, der selv arbejder med hiv-forebyggelse blandt homoseksuelle, lægger ikke fingrene imellem. Hun er frustreret over udenlandske homo-aktivister, der under korte ophold i Tanzania råber højt om homoseksuelles manglende rettigheder.

Selv om besøgene fra udlandet er velmente, skader de langt mere, end de gavner, mener hun.

Besøgene er med til at cementere folks opfattelse af, at homoseksualitet er noget udenlandsk, der ikke hører hjemme i Afrika. – Det er både uheldigt og ulykkeligt, at de homoseksuelles kamp så klart forbindes med Vesten, siger Fransisca Matay.

Fransisca Matay ville ønske, at store udviklingsorganisationer med lokal forankring tog kampen for homoseksuelles rettigheder til sig. I øjeblikket ser hun alt for mange organisationer, der leverer alt for få resultater.

– De homoseksuelle har behov for initiativer, der giver dem et bedre liv her i Tanzania. Det er ganske enkelt ikke nok bare at beskrive overgreb og manglende rettigheder til dem, der gider lytte i udlandet, slutter hun.

Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren, som besøgte Tanzania i fjor på et rejselegat fra Danida.

Se også andre artikler om emnet på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-06-11/fokus-pa-afrikanske-homosexuelle
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-06-11/sms-til-tanzanias-usynlige-homoseksuelle
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-06-11/kinondoni-et-homoseksuelt-fristed-i-dar-es-salaam