Alene i juni blev flere end 300 kvadratkilometer skov ødelagt i den brasilianske Amazonas-regnskov. Det er 17 procent mere end i maj, skriver Information onsdag.
Ved klimatopmødet i København i 2009 forpligtede Brasilien sig ellers til at reducere afskovningen med 80 procent inden 2020.
En foreløbig analyse af satellitfotos af skoven viser imidlertid, at 312,6 kvadratkilometer forsvandt i juni.
Brasilien har 5,3 millioner kvadratkilometer jungle og skov, men kun 1,7 millioner kvadratkilometer er under statens beskyttelse.
Resten er på private hænder, eller dets ejerskab er omstridt.