Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
50 svært bevæbnede køretøjer krydsede mandag grænsen fra Libyen ind i det sydlige naboland, Niger, og er nu ifølge BBC nået frem til hovedstaden Niamey.
Ifølge BBC-korrespondenten er bilerne spækket med guld og penge, mens en talsmand for Muammar Gaddafi, Moussa Ibrahim, udtaler, at Gaddafi ikke selv er med i konvojen. Til gengæld var et ledende medlem af Gaddafis sikkerhedsbrigader, Mansour Dhao, med, og han fik tirsdag aften asyl i Niger.
Der er intense spekulationer om, hvordan en konvoj fra en belejret Gaddafi har kunnet få lov at forlade Libyen og derefter køre de næsten 2.000 kilometer fra grænsen til Niamey og tilmed under beskyttelse af militæret i et land, der har aner-kendt de libyske rebellers Nationale Overgangsråd som eneste legitime regering.
NATO har tilsyneladende vendt det blinde øje til konvojens exit fra Libyen. I hvert fald sagde en talsmand, oberst Roland Lavoie, tirsdag til BBC, at alliancens mission i Libyen er at beskytte civile og ikke følge ”flygtende tidligere regime-ledere, lejesoldater, militær-kommandører eller fordrevne personer”.
Frit lejde
Den arabiske TV-station Al Jazeera rapporterede tirsdag, at de libyske rebeller har slået en handel af med Gaddafis loyalister om frit lejde ud af Libyen. Handelen har til formål at undgå, at tusinder af civile slås ihjel i et slutopgør i byen Bani Walid, hvor loyalisterne har forskanset sig.
Rebellerne har givet loyalisterne til lørdag (10.9.) til at lægge våbnene og ”tilslutte sig den libyske revolution”. Så det er altså i sidste øjeblik, hvis Gaddafi med eller uden formue skal redde sig ud af landet.
De fleste lande i regionen har igennem årene modtaget massive libyske investeringer, og flere af de aktuelle statschefer er bragt til fadet enten med direkte eller indirekte støtte fra den magtfulde oberst i Tripolis.
Hvad der imidlertid nu er problematisk for landene i regionen er Gaddafis status, der er i lige så hurtigt frit fald, som hans greb om magten i Libyen.
Vaklende status
Derouten forstærkes af den arrestordre, som den Internationale Straffedomstol i Haag udstedte mod eks-diktatoren og hans sønner i juni, og af at 34 lande nu formelt har anerkendt det Nationale Overgangsråd som Libyens regering.
Andre 45 lande har erklæret at ville anerkende Overgangsrådet, og kun 5 vil støtte op om Gaddafis regering, bl.a. Venezuela og Zimbabwe.
Nigers naboland, Burkina Faso, har ligesom Egypten, Tunesien og Algeriet nu meldt ud, at man ikke vil modtage Gaddafi selv. Algeriet har dog allerede modtaget hans hustru Safia, en datter og to sønner.
En endelig destination kan være ørkenstaten Mali, der endnu ikke har meldt ud, om landet anerkender det libyske overgangsråd. Men det er almindeligt kendt, at Malis præsident Amadou Toumani Touré og Gaddafi har haft et særdeles godt forhold.
I alle lande i Sahel-regionen nyder Gaddafi i det hele taget stor personlig popularitet i befolkningerne, og denne popularitet kan meget vel være den udslaggivende faktor for valg af destination for diktatoren – såfremt han slipper ud af den nation, han regerede i samfulde 42 år.
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han bor i Togos hovedstad, Lomé
