Indiens hovedstad endnu engang rystet af bombe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

NEW DELHI, 7. September, 2011: Indiens hovedstad blev igår, onsdag, udsat for en terrorbombe udenfor Delhis Højesteret. Indtil videre har 13 mennesker mistet livet og over 70 er såret ved bombesprængningen.

Først pegede de foreløbige undersøgelser i retning af, at det var den islamiske organisation Harkat-ul-Jihad-Islami (HuJI), som stod bag.

Organisationen, som er mest aktiv i sydasiastiske lande som Pakistan, Bangladesh og Indien, proklamerede via en e-mail, at de stod bag bombningen.

I dag tikkede så en ny e-mail ind, hvor Indisk Mujahideen tager ansvaret for terrorhandlingen, beretter Aditya Raj Kaul, en ung indisk journaliststuderende fra New Delhi. Ydermere advarer e-mailen om endnu en bombesprængning, denne gang i et indkøbscenter. De såkaldte “malls” er de sidste par år blomstret frem i Indien, og de henvender sig især til den voksende middelklasse og er derfor velbesøgt. Et bombeangreb her vil ramme rigtig mange uskyldige mennesker.

De foreløbige undersøgelser retter blikket mod den uroplagede Jammu & Kashmir-provins, som ligger på grænsen til Pakistan, og som siden delingen af Indien/Pakistan i 1947 har været hårdt plaget af terror og borger-krigslignende tilstande.

Aditya Raj Kaul, som pt. læser på universitetet i Mumbai, er en efterhånden brugt skikkelse i de indiske medier, når talen falder på kampen mod korruption og forbrydelser mod menneskerrettighederne. Han er ligeledes en ivrig debattør og forkæmper for retfærdighed og fred i Kashmir-området.