Torsdag udkommer Pablo Nerudas ”100 kærlighedssonetter” i en smuk dansk oversættelse.
”Her er brødet, vinen, bordet, opholdsstedet:
Alt hvad en mand og kvinde og livet behøver.”
(Kærlighedssonet LIII, v. 1-2)
Kærligheds-sonetterne udkom oprindeligt i samlingen ”Cien sonetos de amor” fra 1960.
Nu foreligger de på dansk i oversættelse af Peer Sibast, der har oversat flere af Nerudas værker – sidst ”Elementære Oder” udgivet på dansk på Forlaget Sohn i 2009.
Den chilenske digter og nobelpristager Pablo Neruda skrev i årene 1955 – 1957 sine hundrede kærlighedserklæringer til sin kone Matilde Urrutia.
Hun var Nerudas tredje kone fra 1966 til hans død i 1973 – samme uge som militærkuppet styrtede Salvador Allendes Folkefrontsregering. I Chile og hele Sydamerika er Nerudas kærlighedsdigte lige så afholdte som hans politiske digte.
Neruda holder af hverdagen
”100 kærlighedssonetter” består af fire dele: Morgen, Eftermiddag, Aften og Nat. Nerudas kærlighedssonetter rummer som sådan kærligheden til hverdagens enkelte bestanddele, der er så kendetegnende for hans digtning.
Det jordbundne, det sanselige og erotiske smelter sammen i Nerudas beskrivelse af sit både vidtløftige og enkle kærlighedsliv med Matilde Urrutia. Han hylder hendes krop – hendes hofter, hår og hænder, hendes latter – og han værdsætter hendes sans for at skabe et hjem for ægteparret.
”Du, som med din podekniv får rosens duft til at brede sig,
du, hvis hænder får sæbevandet til at skumme,
du, som stiger op ad mine gale stiger og trapper.”
(Kærlighedssonet XXXVI, v. 9-11)
Digtenes kulisse er landskabet omkring huset i Isla Negra i ”vores bestandige hjemland”, tæt på havet og vinden, det hvide sand med de vilde blomster, den varme sol og Stillehavets salte luft. Sand og vand er gennemgående motiver i Nerudas hyldest til sin ”svømmerske”.
Som nat og dag
Der er både vin og brød i Nerudas digte, der rummer det hverdagslige og inderligheden, det elementære og lidenskaben. Der er dag og nat i digtene – Matildes ”daglige stemme” og ”natlige hud”.
”Men glem ikke, at hvis jeg vågner og græder,
er det fordi jeg i drømme er et barn, der er faret vild.”
(Kærlighedssonet XXI, v. 7-8)
Fri for politik er digtene ikke. I sonet XXIX beskriver Neruda, hvordan Matildes opvækst i det fattige sydlige Chile præger hende og forbinder dem:
”Pigelil, du har bevaret de fattiges hjerte,
fattigfolks fødder, som er vant til stenede veje,
din mund, som ikke altid kendte smagen af brød og lyst.
Du er det fattige Syden, hvor min sjæl også kommer fra:
I sin himmel vasker din mor stadigvæk tøj sammen
med min mor. Derfor valgte jeg dig, compañera.”
Vær hilset!
At ”100 kærlighedssonetter” først nu foreligger på dansk er mig en gåde. Som hyldest til hverdagen, kærligheden og Matilde Urrutia er Nerudas digtsamling en vidunderligt sansemættende læseoplevelse, og Peer Sibasts sikre oversættelse sår ikke tvivl om sonetternes klare skønhed og blottelsen af den elskende Neruda.
”Matilde, allerkæreste min, mit diadem: Vær hilset!
(Kærlighedssonet LVI)
100 KÆRLIGHEDSSONETTER (122 sider) udkommer torsdag på Forlaget Sohn.
Den kan købes til 199 kr. på sohn.dk
