DR Congo til FN: Flyt fokus fra fredsbevarelse til udvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

FNs arbejde i DR Congo bør fremover handle mere om at skabe økonomisk udvikling og mindre om fredsbevarelse. Det sagde landets præsident, Joseph Kabila, torsdag i sin tale til FNs generalforsamling.

FNs mission i DR Congo har bistået med at bringe mere fred til de østlige dele af landet, men nu er tiden kommet til at skifte fokus fra det rent sikkerhedsmæssige til udvikling og økonomisk genopretning, siger han videre.

I november skal der være præsidentvalg i landet og her skal MONUSCO bistå med logistisk og teknisk støtte til myndighederne. Seneste præsidentvalg fandt sted i 2006 og det forløb forholdsvis fredeligt og havde en stemmeprocent på 70.

Kæmpelandet i Afrikas hjerte er dog langt fra et mønsterdemokrati. Ifølge menneskeretsorganisationen Freedom House udsættes oppositionsfolk og deres tilhængere i stigende grad for vold og chikane.

MONUSCO, som missionen i DR Congo hedder på FN-sprog, består af 17.000 militærfolk, omkring 1.000 politifolk og 1.000 civile i forskellige funktioner.

I juni forlængede Sikkerhedsrådet styrkens mandat, så det nu løber til og med 30. juni 2012.

Kilde: FNs Nyhedstjeneste