Nepalesiske stjernemusikere i DK – se og hør dem hér

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sukarma er navnet på en af Nepals populæreste grupper inden for klassisk og folkemusik – og så er de Goodwill ambassadør for bjerglandets turismeår 2011.

Mellem den 26. og 29. juni er de i Danmark, hvor de giver koncerter i Batida Theatre i Københavns nordvestkvarter den 27. og Operaen på Christiania den 28. Og overskuddet går til skolebørn i Nepal.

(se kontaktoplysninger nederst)

Gruppen består tre talentfulde instrumentalister, der karakteristisk nok alle kommer fra familier med en lang og stolt tradition for udøvende musikere.

Prisbelønnede Dhrubesh Chandra Regmi spiller sitar og er den første nepalesiske musiker med en ph.d.-grad i sit fag. Ved siden af koncerterne med Sukarma underviser Regmi som professor ved Tribhuvan universitet i Katmandu.

 Shyam Nepali er virtous på det klassiske sydasiatiske strengeinstrument sarangi, ‘den nepalesiske violin’. Nepali er en kendt og efterspurgt musiker i sit hjemland og giver de stolte traditioner videre som lærer på Nepal Music School at Pingalasthan, Kathmandu.

Tabla og den øvrige perkussion leveres af  Pramod Upadhyaya med et hav af studieindspilninger bag sig – både som musiker og sanger.

Gruppens musik kombinerer streng skoling og respekt for traditionerne med det innovative og eksperimenterende. I nedenstående klip kan du få en fornemmelse af, hvad det vil sige:

[video:http://www.youtube.com/watch?v=MVf2KrOkyB8]

Sukarma betyder “gode gerninger”, og musikerne erklærer selv, at musikken er netop dét: en god gerning som de kan hengive sig til, når de spiller.

Samtidig har de et mere verdsligt perspektiv om at styrke Nepals klassiske musik, som de tre musikere arbejder på at indpode i de unge generationer gennem ragaer og lokal folkemusik.

Koncerterne i København er arrangeret af organisationen ‘Lunch for Nepal’ og overskuddet går til skolemad i Nepals landdistrikter – se link nedenfor.

Interesserede i Sukarmas koncerter henvises til Kedar Dahal (0045 26846145) og Yuva Raj Ghimire (0045 21850772) [email protected]