Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Elfenbenskysten, Guinea og Niger fik tirsdag status som privilegerede handelspartnere med USA.
Det skete under den amerikanske præsident, Barack Obamas, årlige gennemgang af ”The Africa Growth and Opportunity Act” (AGOA-loven), som dav. præsident Bill Clinton fik indført i 2000.
Obama vurderede, at demokratiet har fået det bedre i de 3 lande efter præsidentvalgene i 2010 – også i Elfenbenskysten.
Her kunne den vindende kandidat, Alassane Ouattara, omsider indtage sin plads som præsident efter næsten 6 måneders eskalerende vold.
Det hele kulminerede i april med arrestation af rivalen Laurent Gbagbo, som havde nægtet at anerkende sit nederlag ved valget i november 2010.
Hermed kommer de 3 vestafrikanske lande i selskab med 41 andre nationer syd for Sahara, der har adgang til at eksportere en række produkter toldfrit til USA.
Men handelen sker efter et strengt amerikansk kontrolsystem, som bl.a. skal sikre, at varerne reelt er blevet til i det privilegerede land og ikke er blevet reeksporteret fra et tredjeland. Importen til USA må ikke foregå – så at sige – under ”falsk flag”.
Det er dog ikke alle varer, som nyder USA’s import-gunst. De privile-gerede lande skal holde sig inden for en liste med omkring 5.000 varer.
Der er særligt strenge regler for handelen med bomuld og beklædnings-dele, som gør det ekstremt besværligt for flere lande i Afrika at komme ind på det amerikanske marked med deres bomuld – og dermed true de amerikanske producenter.
USA vurderer altså nu, at de 3 lande har indført – eller arbejder hen imod – markeds-baseret økonomi og politisk pluralisme. Amerikanerne finder også, at borgernes retssikkerhed nu er blevet forbedret, at der er blevet lovgivet for at reducere fattigdommen og for at beskytte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og ikke mindst bekæmpe korruptionen.
Udemokratiske tilstande
Alle 3 lande har tidligere mistet deres privilegerede status med USA på grund af voldsom politisk uro og udemokratiske tilstande. Elfenbenskysten fik frataget sin status i 2005 under landets borgerkrig.
Guinea røg ud på grund af kaptajn Moussa ”Dadis” Camara, der tog magten i december 2008 og satte landets forfatning ud af kraft.
Camaras voldsregimente kulminerede den 28. september 2009, da han sendte sit militær ud mod en demonstration i hovedstaden Conakry. 157 mennesker blev dræbt og endnu flere sårede og lemlæstede.
En af Camaras officerer skød præsidenten i hovedet, så han måtte evakueres til et hospital i Marokko. I mellemtiden overtog Camaras næstkommanderende Sékouba Konaté magten og arrangerede præsidentvalg i november 2010.
Konaté stillede ikke selv op til valget, der blev vundet af juraprofessoren Alpha Condé, som havde været ledende oppositionspolitiker siden landets uafhængighed i 1958. Valget blev af internationale observatører betegnet som ”frit, fair og demokratisk”.
Også Niger måtte forlade den amerikanske handelsvarme i begyndelsen af 2010, da præsident Mamadou Tanja imod forfatningen havde forsøgt at gøre sig selv til præsident på livstid. Han blev væltet af militæret, der nedsatte et regeringsråd, som skrev forslag til en ny forfatning.
Forslaget blev godkendt ved en folkeafstemning i oktober 2010. I den nye forfatning er der en bestemmelse, som forbyder militæret at stille op til valg, og det stod militæret ved. Valget blev holdt i april 2011 og vundet ”uden større uregelmæssigheder” af Mahamadou Issoufou, Tandjas mangeårige rival.
Blandt de handels-privilegerede lande i Afrika syd for Sahara er Nigeria og Angola de største eksportører til USA. Den amerikanske statslige bistandsorganisation, USAID, har oprettet kontorer i Ghana, Botswana og Kenya for at hjælpe afrikanerne med at leve op til de amerikanske betingelser.
AGOA-loven gælder til 2015.
—————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
