Kunstmuseet Kiasma i Helsinki lover med en omfattende særudstilling sit publikum nye forståelser af moderne afrikansk kunst.
Om det lykkes? Jeg fik en bid af Afrika, jeg ikke havde smagt før.
ANMELDELSE af Lone Højsgaard
Allerede uden for udstillingsbygningen materialiserer Afrika sig for mig i form af et spraglet lydtapet af Nigeriansk gadestøj. Mennesker, dyr og motorer i et virvar. Lydscenariet blander sig med støjen fra de sølvgrå biler, der skærer gennem Helsinkis centrum via hovedvejen Mannerheimintie, som løber langs Kiasma.
Jeg står under halvtaget der udgør portalen til Helsinkis anerkendte og blot 12 år gamle museum for samtidskunst, hvor en lydinstallation byder de besøgende velkommen.
Lydtapetet skal forberede os på et møde med Afrika. Og Kiasma har noget på hjertet. Teksten på muren ved indgangen fortæller mig, at udstillingen vil give publikum en fornyet forståelse af Afrika og afrikansk samtidskunst.
Med den gigantiske særudstilling, ARS 11 er der sat alle sejl til dette projekt. Og det er der en grund til.
Udstillingen markerer 50 året for udstillingskonceptet, ARS. Et koncept der blev introduceret i kølvandet på den kolde krig, for at symbolisere Finlands forbindelse til omverden og et moderne udtryk inden for finsk kunst.
I den anledning har KIASMA etableret en særudstilling med Afrika som omdrejningspunkt.
Arrangørerne har hentet hjælp til det storstilede projekt fra ikke mindre end 30 internationale kunstnere med forbindelse til Afrika. Tilsammen præsenterer de 300 værker, der beskriver afrikansk samtidskunst.
Med kunstformer lige fra video, installationer og fotografier til malerier og keramik, præsenterer kunstnerne på hver deres måde vinkler på temaerne: migration, miljø og det urbane liv i Afrika.
Resultatet er et velassorteret og yderst vellykket indblik i et nutidigt Afrika.
Genbrugskunst
Udstillingen strækker sig over imponerende fem etager. På en hvid væg langs den trappe der fører os op gennem etagerne, strækker sig et enormt metallisk vægtæppe af udbankede kapsler. Værket er sammensat af kobbertråde i en efterligning af et ghanesisk Kente stof, et vævet materiale, som traditionelt var båret af ghanesiske konger.
Afrika har en kreativ tradition for at tilføje ellers udtjente genstande ny værdi i en genbrugssammenhæng. Det er vægtæppet af kapsler et eksempel på, og det introducerer os til en type værker, som i bogstaveligste forstand skinner i øjnene.
Gyldne låg fra konservesdåser glimter om kap i en række af sirligt konstruerede, og flere meter aflange guldkonstruktioner. De langstrakte gyldne objekter er en påmindelse om det guld, der er blevet spundet på afrikanske råstoffer under imperialistisk praksis.
Referencen gentager sig i et andet genbrugsværk, Rainbow Serpent, en gigantisk opretstående slange af sorte og farvede oliedunke. Slangen står som et monument på afrikas ’sorte guld’, olien og den fordækte industri, som knytter sig hertil.
I et andet rum fortæller en samling af fotografier under titlen, Moments of Beauty en historie om Nigeria, der strækker sig fra uafhængigheden til i dag. Her oplever vi mode, arkitektur og hverdag i Nigeria. Vi ser hårmoden gå fra vestligt inspireret tresser franskbrødsstil til stolte skulpturistiske afrikanske frisurer og hovedtørklæder viklet i kunstneriske opsætninger. En fortælling om Nigerias udvikling af kulturel og national identitet.
På tredje sal gør jeg mig et humørfyldt bekendtskab med et af storbyens modefænomener – dandie-kulturen i Congo. Også foreviget gennem fotografier, fører congolesiske stilbevidste herrer sig frem iklædt farvestrålende jakkesæt, med tilhørende spadserstok og blød hat i bedste 20-stil.
Sådan viser ARS 11 os en sammensat landhandel af kunst der skildrer afrikansk virkelighed, hele herligheden bundet sammen af fællesnævnerne, miljø, urbanitet og migration.
Ikke alle værkerne er til salg. Nogle er lånt fra kunstnere, andre fra gallerier eller private samlere. Nogle er lavet af kunstnere der arbejder i Finland, og andre konstrueret på museet on-site.
Det kan synes uoverskueligt, men det holder. På trods af sine fem etager høje og 300 kunstværker tunge samling, formår udstillingen at holde mig engageret på min tur rundt. Takket være en stor variation af kunstværker fordelt i tilpas rummelige, men stadig overskuelige lokaler, skaber udstillingen et godt flow hele vejen igennem.
En svær kunst
Opgaven synes dog ikke at være den letteste, for hvordan præsentere et så stort kontinent med et så blakket ry? Og det obligatoriske spørgsmål må melde sig – hvilken virkelighed bliver vi vist, eller bør blive vist?
På en grøn plade, placeret midtvejs i udstillingen, kan publikum efterlade deres kommentarer på kulørte post-its. En gul post-it fra en amerikansk gæst: ”Skuffet over udstillingens manglende udtryk af diversitet. Afrika er meget andet end AIDS, korruption og ’sad faces’.”
Og jo, udstillingen viser os samfundets skyggesider. HIV-AIDS temaer toner frem igennem fotografier og på keramiske fade bliver kunst og afrikansk tradition for folkeoplysning integreret i tegneserie-motiver der minder os om konsekvensen af usikker sex.
En fotoserie viser os afbrændingen af vestligt elektronisk affald på en losseplads uden for Ghanas hovedstad, Accra. Unge ghanesiske mænd står i dampende fra de smeltende elektronikdele med blikket vendt direkte mod kameraet. I midten af udstillingsrummet viser en håndfuld tv skærme stablet ovenpå hinanden scener fra fotografierne.
Jeg kan nærmest lugte den stinkende dis, der forekommer som en giftig hinde over pladsen. Så jo, det uskønne og ildelugtende Afrika er med.
Men så. I et andet rum løfter Maïmounas fotografier mig op over Accras giftdampe, og hvirvler mig ind i et univers, hvor poesi og spiritualitet ophæver tyngdeloven.
Kontrastfulde farver fra stof, hud og baggrund, går sammen i et illusionistisk spil, hvor kroppe fortaber sig i det tomme ingenting. I dette nærmest meditative rum synes Afrikas gadestøj og ildelugt langt væk.
Udstillingen er så omfangsrig at der er plads til både at servere sødt, surt og salt fra det afrikanske kunst-køkken for publikum. Og det er et held, for med disse betingelser er der en rigtig god chance for, at folk går hjem med en ny opfattelse af Afrika under huden.
Jeg fik i hvert fald en bid af Afrika, jeg ikke havde smagt før.
ARS 11 kan opleves på Kiasma i Helsinki indtil d. 27. november 2011.
