Efter voldsomme demonstrationer, adskillige sårede og seks dages strejke standser det amerikanske mineselskab Newmont det omstridte og kritiserede guld-mineprojekt CONGA i byen Cajamarca i det nordlige Peru.
Af Lise Josefsen Hermann
Kommunikationsrådgiver for Ibis i Sydamerika
Mineselskabet Newmont har netop meddelt, at det vil stoppe arbejdet med projekt CONGA – en åben guldmine, det vil sige under åben himmel, i byen Cajamarca i det nordlige Peru. Det sker efter seks dages strejke og demonstrationer i Cajamarca, skriver flere peruvianske medier, blandt andre dagbladet ”El Comercio”.
Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at ”Det sker efter anmodning fra regeringen og for at opnå fred og ro i Cajamarca”. Og fortsætter: “Vi vil gøre vores bedste for at overholde alle krav fra Ollantas regering om ansvarlig minedrift.”
Seks dages strejke
Den seneste tid har der været voldsomme protester i Cajamarca mod guldmineprojektet. Mindst 6.000 mennesker har været på gaderne i Cajamarca for at vise utilfredsheden, og der blev afholdt seks dages regional strejke imod projektet, hvor skoler og forretninger var lukkede og al transport stod stille. Derudover har omkring 3000 demonstranter protesteret ved selve minen, der ligger omkring 100 kilometer fra Cajamarca.
Guldminen ville blive den største investering i mineindustrien i Perus historie. Det er selskabet Newmont, som også ejer den nærliggende Yanacocha-mine, Sydamerikas største guldmine, der står bag. Newmont forventede et udbytte på flere end 15 millioner dollars over de næsten 20 år, som udvindingen af guldet ville tage. Ifølge Newmont ville CONGA-projektet også betyde tusindvis af jobs til området.
Men projektet ville have med miljømæssige og dermed også menneskelige omkostninger. Det vil betyde ødelæggelse af fire søer og have en dramatisk påvirkning af områdets grundsvandresurser, som leverer vand til store dele af det nordlige Peru. Ja faktisk vil projektet fuldstændigt ændre økosystemerne i regionen, advarer miljøeksperter.
Og med næsten 20 års minedrift med guldminen Yanacocha og medfølgende voldsomme problemer med forurening, har befolkningen i Cajamarca fået nok.
Befolkningen i Cajamarca har i deres demonstrationer krævet, at præsident Ollanta Humala, der tiltrådte i juli, opfylder løfterne fra valgkampen angående ansvarlig udvindingsindustri. Humala har blandt andet lovet at forsvare liv og vand over for minedrift, og at Perus fattige befolkning også skal have glæde af indtægterne fra udnyttelsen af landets naturressourcer.
Et vigtigt skridt i den retning var vedtagelsen i august af en lov til sikring af høringsretten, hvilket især kommer landets oprindelige befolkning til gode. Det er ofte er dem, der bor i områderne med minedrift eller olieudvinding. Humala havde også knap sat sig til rette i præsidentsædet før han øgede beskatningen på minedrift.
Minedrift og anden udvindingsindustri, som for eksempel olieudvinding, er den vigtigste faktor bag Perus blomstrende økonomi de seneste år. Men det er en opblomstring med store ofre. Selvsamme udvindingsaktiviteter er skyld i voldsom forurening i store dele af landet og mange sociale konflikter, når for eksempel lokalbefolkningerne ikke spørges til råd om mineprojekter eller olieudvinding på (eller ofte er det rettere under) deres territorier.
IBIS arbejder gennem det regionale program LAPI for at støtte særligt Latinamerikas oprindelige befolkning i kampen for at sikre respekten for deres rettigheder overfor de økonomisk stærke og magtfulde mine- og olieselskaber.
Netop i Peru begynder det nye projekt ”Olien i Regnskoven” i et samarbejde mellem IBIS og Operation Dagsværk i starten af 2012. Projektet foregår i Amazonas i et område, der i årtier har lidt under voldsom forurening fra olieudvinding.
