Copenhagen School of Global Health på Københavns Universitet har netop underskrevet en samarbejdskontrakt med Røde Kors i Danmark.
Det er første gang hjælpeorganisationen inddrager et universitet som fast del af sit arbejde, og samarbejdet skal gøre det lettere for begge parter at drage nytte af hinandens kapaciteter, fremgår det af en pressemeddelelse.
Københavns Universitet leverer konsulentbistand for Røde Kors i Danmark, og samtidig får studerende og forskere nu adgang til praktikpladser, cases og undervisning fra Røde Kors medarbejdere med mange års erfaring i felten.
– Vi skal have gode teknikker og en evidens(erfarings)baseret tilgang, så vi kan vi øge kvaliteten af vores arbejde, men også blive mere effektive. Målet er bl.a. at komme længere for midlerne, fortæller Jytte Roswall fra Røde Kors i Danmark om samarbejdsaftalen.
Bag aftalens 15 sider ligger der flere pilotprojekter, og derfor har Jytte Roswall en klar forventning til, hvad samarbejdet kommer til at betyde for begge parter.
Som International Sundhedsrådgiver med en baggrund i folkesundhed er det hendes job at klæde Røde Kors i Danmarks delegater og programansatte medarbejdere i udlandet, på til at drive sundhedsprojekter i organisationens flere end 20 samarbejds-lande. Hun rådgiver om alt inden for gennemførelse af Røde Kors’ feltbaserede sundhedsarbejde og kan se masser af muligheder i samarbejdet.
– Vi skal kigge på, hvad vi gør nu og hvad vi kan gøre bedre. Dermed kan vi blive mere omkostningseffektive, højne kvaliteten af sundheds-programmerne og tage fat på de nyere sundhedsudfordringer vi ser i dag, understreger Jytte Roswall.
Konsulent for Røde Kors i Danmark
Blandt pilotprojekterne var en konsulentopgave i Malawi og Cambodja, hvor to af Københavns universitets forskere, post.doc Thilde Rheinländer og ekstern lektor og ingeniør Henrik Bregnhøj undersøgte og evaluerede, hvordan Dansk Røde Kors organiserer frivillige og sanitets og hygiejneinitiativer i landsbyer i de to lande.
Størstedelen af Røde Kors i Danmarks arbejde er baseret på frivilligt arbejde af lokale. Derfor er der behov for at kigge på, om dette fungerer på en måde der kan give de forventede resultater, og om medarbejdere og frivillige har den nødvendige træning og kapacitet.
Sundhedsfremme er en disciplin, der har udviklet sig meget i de 8-12 år Røde Kors i Danmark har kørt projekter i Malawi og Cambodja, og med den nyeste viden i bagagen og friske øjne udefra kunne de to forskere komme med forslag til hvordan nuværende praksisser kunne tilpasses og opjusteres.
– Folkeoplysning om sundhed skal tilpasses den gruppe, man ønsker at nå, og ofte fokuserer afsenderen meget på budskabet og glemmer at tænke på, hvem der tales til, fortæller Thilde Rheinländer, der afsluttede sin Ph.d. i sundhedsvidenskab i år med fokus på sundheds- og hygiejnefremme i lav- og mellemindkomst lande.
– Som modtager skal man også have et personligt incitament for at ændre sundhedsadfærd og den motivation er typisk ikke rationel, meget ofte slet ikke knyttet til viden om sundhed, som afsender tror når der planlægges kampagner. I stedet er de formet af sociale og kulturelle omstændigheder, og er derfor vidt forskellig alt efter hvor og hvordan vi lever, gør hun gældende.
På konsulentopgaven i Cambodja og Malawi var det bl.a. sanitet og hygiejne, hun og kollega Henrik Bregnhøj pegede på:
– Formidlingen om, hvorfor vask af hænder og ordentlige toiletter er vigtig fokuserede stort set kun på ”sundhedsargumentet”: Hvis du ikke bruger et toilet bliver du syg! pointerer Henrik Bregnhøj.
– Mange studier har vist at der er andre ting, der mere effektivt motiverede familierne til at etablere gode sanitære forhold, f.eks. at det er besværligt og farligt at gå ud om natten, og at der er prestige i at have et toilet, f.eks. når familien har gæster, lægger han til.
Konsulentopgavens fokus var primært på den bløde ”software” såsom viden og uddannelse, men de kiggede også nærmere på behovet for at opdatere den tekniske ”hardware” især billige løsninger på toiletter.
Her fandt de eksempler på gode nytænkende løsninger opfundet af landbefolkningen sammen med de frivillige, eksempelvis at få enkle håndvask-faciliteter i nærheden af toilettet og enkle måder at bygge solide toiletter på.
Disse erfaringer kan nu deles med andre Dansk Røde Kors projekter og bidrage til mere innovation og effektiv sundhedsfremme.
Ny forstærket praktikordning
Konsulentaftalen er blot ét ud af 5 punkter i samarbejdskontrakten, der også inkluderer, undervisning, forskning, PR og praktikpladser.
D. 1.-4. november, gav et team fra Københavns Universitet indlæg for ca. 30 internationale og danske delegater på hjælpeorganisationens sundhedstræning, og ifølge Jytte Roswall var deltagerne meget begejstrede for at få den nyeste viden om bl.a. kroniske sygdomme, miljøsundhed og nye sygdomsmønstre i lavindkomstlande.
Omvendt underviser flere af Røde Kors i Danmarks medarbejdere på Københavns universitets masterprogrammer i International Sundhed (MIH) og Katastrofehåndtering, (MDMA) og med den nye kontrakt, spår hun, at denne videnudveksling bliver endnu større.
Jytte Roswall har store forventninger til, at samarbejdet kan åbne nye døre, med en forstærket praktikordning, hvor Dansk Røde Kors nu tilbyder to slags praktikophold for studerende på enten 6 uger eller 6 måneder:
– Vi har tit særlige problemstillinger, vi har brug for at få belyst og løst, men hvor vi mangler den nødvendige viden, og her vil en studerende med interesse for vores arbejdsområde og tid til at fordybe sig kunne gøre en stor forskel. Men det kræver selvfølgelig, at I får øje på os og bruger os, opfordrer Jytte Roswall.
KU og Røde Kors i Danmark samarbejder på 5 områder
• teknisk assistance
• uddannelse og træning
• praktik
• fælles operational forskning
• PR og kommunikation
Yderligere oplysninger hos:
Jane Brandt Sørensen, Københavns Universitet, og Dorte Busch hos Dansk Røde Kors
Se også:
The internships will be announced on the University of Copenhagen website’s – stay updated on Opportunities at Copenhagen School of Global Health = http://globalhealth.ku.dk/opportunities
