Af Mads Espersen, Ungdommens Røde Kors
Danmarks nye udviklingsstrategi lægger op til store ambitioner for indsatsen i konfliktramte områder. Skal det blive en succes, bør strategien prioritere unge højt og tydeligt afspejle unges aktive rolle i samfundsudviklingen.
Unge udgør ofte en stor del af befolkningen i udviklingslandene og rummer et enormt potentiale for udvikling og fremgang. Det er de unge, der skal overtage og føre landene fremad og de har en afgørende drivkraft til at ændre eksisterende forhold.
Et kendetegn ved unge i områder ramt af vedvarende ustabilitet og konflikt er dog desværre også, at de er enormt udsatte. Dels som ofre i konflikterne mellem stridende parter, dels som aktive kombattanter i konflikterne.
Når en almindelig tilværelse ikke kan anes i horisonten, hæmmer det både den langsigtede udvikling og den nuværende sikkerhed og stabilitet.
Årsagerne finder man bl.a. i manglende alternativer eller i at risikoen ved at være en del af en væbnet kamp bliver vurderet som mindre end den risiko, der er forbundet med at stå i vejen for de stridende parter.
Unge bliver derfor presset til at engagere sig i militante bevægelser i et forsøg på at tjene til livets opretholdelse, opnå sikkerhed for sig selv eller som et forsøg på at finde en overgang til voksenlivet.
I ustabile samfund og konfliktramte områder finder man ikke det almindelige sikkerhedsnet, vi kender fra hjemlige himmelstrøg. Skolerne lukker ned, politiet forsvinder, lægen forlader sin klinik og civilbefolkningen bliver overladt til sig selv.
I disse situationer kan en militant karriere erstatte den manglede sikkerhed og de militante bevægelser bliver i stedet alternative omsorgsgivere for unge, som et sted hvor de kan få mad og husly og hvor de kan udrette noget.
Muligheder som nøglen til stabilitet
Men hvad skal der til, for at den næste generation kan bryde ustabilitetens onde cirkel?
Først og fremmest må der sættes ind over for de unges incitament til at engagere sig i konflikten. Der skal være andre muligheder for at tjene til dagen og vejen, end med våben i hånd.
Unge i udviklingslandende skal have mulighed for at bruge fremdriften og potentialet til at deltage i opbygningen af deres land.
Det kræver muligheder for at tage en uddannelse og finde beskæftigelse. Det kræver andre kilder til identitet, selvværd og kontrol over tilværelsen og det kræver fællesskaber, hvor man på konstruktiv vis kan skabe mening og forandring i livet såvel som i samfundet.
Derfor er det afgørende, at der bliver skabt mulighed for, at unge kan mødes og udvikle sig i fællesskaber, der ruster dem til at forme et samfund på fredelige præmisser.
Til dette er der brug for rollemodeller, som kan gå forrest i at forme politisk lederskab med fredelige midler og der er brug for ledere, som har fået redskaber til at gå forrest i civilsamfundet, frem for i boot camps.
Når ansvaret for samfundet med tiden bliver overdraget til den nuværende generation af unge, er det afgørende, at de kan tage ansvarligt lederskab og at de har fået mulighed for at håndtere dette ansvar.
Samfundets modstandskraft
Samtidig er det også essentielt, at unge får personlige færdigheder til at håndtere og bearbejde ekstreme oplevelser, fordi det ofte er dem, der har handlekraft til at reagere i tilfælde af katastrofer.
Det er dem, der har kræfter til at slæbe nødhjælp og sårede, men med den rette træning kan de udrette mere end det. Derfor er der brug for at bygge bro mellem unges potentiale og vilje til at handle og deres evner til at gøre det.
De skal have muligheder for at tage fat om problemerne og dermed blive en generation af aktive unge, som kan være samfundets bolværk, når katastrofen rammer.
Unge er derfor i skrøbelige situationer en utrolig vigtig gruppe, både hvad angår kortsigtet stabilitet og langsigtet udvikling. De unge er vigtige i det øjeblik hvor krig eller katastrofe rammer og de skal tage fat og handle, men de er også afgørende i forhold til at varetage landets fortsatte udvikling med de rigtige værktøjer i bagagen.
Rettigheder som muligheder
Når den nye danske udviklingsstrategi søger at styrke og intensivere arbejdet i disse situationer, bør unges behov prioriteres på en måde, der står mål med gruppens potentiale til at ændre sin egen og samfundets situation.
En ny dansk udviklingsstrategi bør derfor prioritere indsatser, der integrerer uddannelsesmuligheder, sundhedsoplysning, indkomstskabelse, adgang til indflydelse samt fællesskaber, hvor den enkelte kan finde fundamentet til aktivt medborgerskab.
Ved at indskrive unge som en strategisk prioritet i den nye danske udviklingspolitik kan den rettighedsbaserede tilgang til udviklingsbistand gøres meget konkret.
Det handler om at omsætte rettigheder til muligheder.
På den måde tager man også den rettighedsbaserede tilgang alvorligt og bidrager til at sikre, at unge kommer til at spille en aktiv og central rolle som aktører i egen udvikling og kampen mod fattigdom og ustabilitet.
——————–
Mads Espersen (27) har været landsformand for Ungdommens Røde Kors i Danmark siden 2009. I sin tid som frivillig i URK har han bl.a. været i Uganda som ungdomsfrivillig og ved flere lejligheder repræsenteret organisationen i internationale sammenhænge.
Om Ungdommens Røde Kors – URK (www.urk.dk):
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og en selvstændig organisation under Røde Kors og den internationale Røde Kors-bevægelse.
URK hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til væresteder og internationale projekter. 4.000 frivillige udgør kernen i arbejdet.
