En munter og farverig fotografiudstilling viser den ofte oversete positive side af Brasiliens fattigste hjørner og giver et billede af håb.
Det lovende nye talent inden for fotografi, franske Iris Della Roca, udstiller en serie fotografer taget i Rocinha, Rio de Janeiro’s største favela.
Af Simone von Burgwald
Præget af poesi, glæde og barnlig fantasi modsiger billederne stereotypen af favela’erne, hvor Rios fattigste bor, som farlige og håbløse.
Fotografierne afspejler Iris Della Rocas’ lidenskab for Brasilien og hendes personlige engagement i favela’en, hvor hun selv bor en del af året og arbejder som frivillig for den brasilianske velgørenhedsorganisation Rocinha mundo da arte og dens program Troque uma Arma por um Pincel, “Byt et våben for en pensel”. (http://rocinhamundodaarte.org/)
Udstillingens titel Puisque le roi n’est pas humble, que l’humble soit roi (“Da kongen ikke er ydmyg, lad de ydmyge blive konge”) henviser til det, at ”idet de magtfulde ikke er interesserede i de svage, skal de svage arbejde for at blive magtfulde,” siger Iris Della Roca.
”Det afspejler samfundet i Rio de Janeiro, hvor meget få mennesker bekymrer sig om dem, der bor i favela’erne. I medierne, i modebranchen, og selv i fjernsyn er folk fra lavere sociale niveauer (hvoraf sorte udgør 90%) ikke godt repræsenteret. For en gangs skyld er de i projektørlyset.”
Fotografierne sætter fokus på Rocinhas børn. Børnene fik lov til at gennemgå en række modefotografier fra forskellige modeblade såsom Vogue, og bagefter sammen med Iris Della Roca diskuterede modellernes kropsstilling og rollespil. På en måde har de selv været med til at skabe deres eget modeblad.
Iris Della Rocas udstilling er et meget menneskeligt modeshow. Ifølge hende er projektet ”mere end et kunstværk, det er også en historie om mennesket. Det er historien om børn som tager kontrol over deres situation. Det er vigtigt for mig at vise disse billeder og opmuntre folk til at tage en interesse i nye projekter.”
For den 25-årige Iris Della Roca var samarbejde med favela’ens børn en meget positiv oplevelse.
”Jeg elsker børns selskab, at lege og grine sammen med dem. Det, jeg synes er fascinerende hos børn er deres evne til at flygte fra virkeligheden, som om alt var muligt.”
Hun fotograferer dem naturligt og uskyldigt i deres naturlige omgivelser, uden make-up – eller med den sminke, børnene selv synes er sjov at putte på, når de klæder sig ud. Gennem rollespil ville hun have at børnene legede og havde de sjovt under fotograferingen, at de glemte deres hæmninger og følte sig befriet fra deres hverdag; at de følte sig som rigtige stjerner. På den måde kunne hun med sin kameralinse fange et ægte øjeblik i deres barndom.
”Et projekt som mit ville have været helt anderledes med voksne. De er for affekterede pga. samfundet, som ekskluderer dem, og de kan ikke flygte fra det. Børn er fulde af håb; jeg fik indtrykket at vores arbejde kunne ændre deres verdenssyn og gøre dem åbne for andre muligheder.”
Som supplement til udstillingen har udstillingsstedet Espace La Vallée Village hjulpet Iris Della Roca med at skabe det modeblad, hun havde drømt om til hendes nye unge venner i Rio de Janeiros favela’er.
Modebladet, som hedder ”Iris Della Roca, le magazine par La Vallée Village” fremstiller skitser, fotografier af børnene, samt artikler redigeret af fagfolk i mode- og fotografibranchen, og kan købes for 2€ på stedet. Alt overskud doneres til velgørenhedsorganisationen ”Byt et våben for en pensel”.
Udstillingen Puisque le roi n’est pas humble, que l’humble soit roi! vises fra 13 october til 8 januar 2012, hos Espace La Vallée Village, i Serris, Frankrig, ca. 40km udenfor Paris.
3 Cours de la Garonne?
77700 Serris?France ?
Tel. +33 (0)1 60 42 35 01?/ + 33 (0)1 60 42 54 09
Email: [email protected] ?
Webside: http://www.lavalleevillage.com/