Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Midt i en truende hungerkatastrofe i Sahel-bæltet er over 20.000 mennesker nu flygtet fra Mali i Vestafrika over grænserne til nabolandene.
De flygter fra det hidtil bedst bevæbnede tuareg-oprør siden Malis uafhængighed i 1960.
Det er tuareger i Den Nationale Bevægelse for Azawads Befrielse (forkortet MNLA på fransk), som nu på tredje uge angriber maliske byer og militærforlægninger i det karrige Sahel-lands nordlige del.
Målet er med ord fra en af bevægelsens talsmænd Moussa Ag Acharatoumane ”at befri vores land fra Malis besættelse”. Med ”vores land” menes tuaregernes hjem-region, Azawad.
Tuareg-angrebene har ifølge det Internationale Røde Kors bragt omkring 10.000 på flugt over grænsen til Niger, 9.000 til Mauretanien og 3.000 til Burkina Faso.
Adrian Edwards, der er talsmand for FNs højkommissariat for flygtninge, UNHCR, siger til BBC Africa Network, at specielt situationen for flygtningene i Niger er ekstrem vanskelig. Flygtningene bor under åben himmel og har meget sparsom adgang til rent vand, mad og medicin.
Røde Kors er rykket ind for at dække det akutte behov for mad, men store dele af Sahel-bæltet er i forvejen ramt af tørke. Det har fået flere humanitære organisationer til at advare om, at en sultkatastrofe af hidtil usete dimensioner er under opsejling.
I Nigers Tillabery-region, hvor hovedparten af flygtningene befinder sig, har 2011 været uden regn, og høsten været usædvanlig dårlig. Nigers regering vurderer, at 5,5 millioner vil blive ramt af akut sult, hvis der ikke sættes hurtigt ind med fødevarehjælp.
FNs Verdensfødevareprogram (WFP) anfører, at fødevaresikkerheden for 3 millioner mennesker bare i Mali nu er truet, og NGOen Action Against Hunger forudser, at 175.000 børn snart vil blive ramt af akut fejlernæring.
En by erobret
Midt i denne truende katastrofe har MNLA siden 17. januar angrebet seks byer i Mali og ifølge nyhedsbureauerne erobret og kontrollerer nu én by, Menaka, ikke langt fra grænsen til Niger.
Kilder i den maliske hær forklarer Menakas fald med, at hæren var i færd med at ”omgruppere”, da rebellerne indtog byen, og at militæret derfor foretog et ”taktisk tilbagetog”.
Flere iagttagere peger dog på, at den maliske hær er blevet overrumplet af de nye, sværere og mere sofistikerede våben, som tuaregerne er udstyret med under dette oprør – til forskel fra tidligere, hvor hæren forholdsvis let kunne slå tuaregerne med deres gamle og slidte Kalashnikovs tilbage.
De nye våben kommer fra libyske våbenlagre, der blev efterladt vidtåbne i de sidste dage af opgøret mod oberst Muammar Gaddafi.
Robuste maskingeværer
Oberstløjtnant Diarran Kone fra Malis forsvarsministerium betegner våbnene som ”robuste, kraftige maskingeværer” og ”antitankvåben og antiluftskyts der er stærke nok til, at de kan nå deres mål”.
Den hårde kerne af de omkring 1.000 rebeller i MNLA er tidligere lejesoldater, der kæmpede på Gaddafis side under den libyske borgerkrig. De vendte efter Gaddafis fald i oktober i fjor tilbage til Azawad og stiftede bevægelsen.
Kampene mellem MNLA og Malis hær har hidtil fundet sted i regionen omkring Timbuktu, men bevægelsen truer med nye angreb og næste gang på større byer end de hidtil ramte. Det har skabt panik i flere byer, bl.a. i Malis største nordlige by, Kidal, og i provinshovedstaden Gao.
Tuaregerne og Malis regering har divergerende oplysninger om, hvor mange der er dræbt under kampene, mens nyhedsbureauerne melder om ”snesevis” omkomne på begge sider.
To internationale læge-NGOer, Læger uden Grænser og Medecins du Monde, standsede tirsdag deres aktiviteter i det nordlige Mali og trak medarbejderne væk af frygt for deres sikkerhed.
I Malis hovedstad, Bamako, gik tusinder af mennesker i sidste uge på gaden for at protestere mod regeringens håndtering af tuareg-oprøret. Gader blev blokeret, og bildæk brændt af. Tuareg-familiers hjem og butikker i Bamako og i store byer som Segou, Sikasso og Kati blev vandaliseret
Urolighederne kom efter lokale presserapporter om, at hæren er for dårligt udstyret og var løbet tør for ammunition under kampene, og ikke mindst fordi mange soldater angiveligt var blevet henrettet af tuareg-rebellerne.
Samtidig løb et rygte rundt, at det var den maliske hær og ikke rebellerne, der havde startet kampene. Præsident Amadou Toumani Touré har afvist rygtet.
Nægter at tale med regeringen
Han appellerede i en TV-tale til befolkningen om at holde fred med hinanden. ”De, der angreb militære baser og byer i nord, skal ikke forveksles med vore tuaregiske, arabiske, fulanske og songhaiske medborgere, som lever sammen med os. Vi har alle de samme rettigheder og ønsker om at leve i fred”, hed det fra ATT, som præsidenten kaldes.
Regeringen har flere gange den seneste måned forsøgt at få den militante tuareggruppe til forhandlingsbordet, men MNLA har hidtil anført, at forhandlinger først kan komme på tale, når regeringen har anerkendt de ”befriede” tuaregiske områder i den nordlige del af det store land.
Bevægelsen afviste også en appel om våbenhvile fra et møde lørdag mellem regeringsrepræsentanter fra Mali og Algeriet med tuareger fra gruppen ”Den Demokratiske Alliance af 23. maj”.
”Opfordringen til en våbenhvile vedrører ikke os”, hed det lakonisk fra en leder fra MNLA, Bilal Ag Cherif.
23. maj-alliancen, der opponerer mod MNLAs væbnede opstand, underskrev selv en fredsaftale med Malis regering i 2006.
Malis regering har anklaget MNLA for at samarbejde med terrororganisationen ”Al-Qaeda i Islamisk Maghreb” (AQIM), men det har det har bevægelsen på det skarpeste afvist.
En farlig cocktail
Flere maliske politikere kritiserer både præsident Touré og tidligere maliske regeringer for at gøre for lidt for tuaregerne og de nordlige, golde og ekstremt fattige områder af landet.
Lederen af partiet ”Afrikansk Solidaritet med Demokrati og Uafhængighed”, Oumar Mariko siger til ugemagasinet Jeune Afrique: ”Man har kendt tuaregernes problemer i tyve år, og intet er der blevet gjort”.
Han støttes af en af kandidaterne til præsidentvalget den 29. april, Tiébéle Dramé, der samtidig advarer om, at tuareg-problemet kun er en del af en meget farlig cocktail, som “regeringen overhovedet ikke har styr på”, og som også består af narkosmugling op igennem Mali og terroristerne i AQIM, der opererer i det nordlige Mali.
Præsident Touré er også blevet anklaget for selv bevidst at have sat gang i urolighederne. Ifølge denne konspirationsteori vil præsidenten destabilisere landet, så valget ikke kan afvikles den 29. april – for at han kan blive ved magten.
Touré har flere gange – også i forbindelse under tuareg-oprøret – ladet forstå, at han ”vil lave andre ting”, når hans nuværende mandat som præsident udløber.
Der er omkring 1,5 million tuareger, og hovedparten lever i grænseegnene mellem Mali, Niger og Algeriet.
AQIM-gidsler
12 udlændinge holdes i øjeblikket som gidsler på ukendte steder i Sahel-bæltet, og terrorgruppen AQIM menes at have ansvaret for i hvert fald ni af fangerne.
Det er to franskmænd, der blev kidnappet fra et hotel i den maliske by, Hombori, den 24. november, og en svensker, en hollænder og en sydafrikaner, der blev kidnappet dagen efter, mens en tysker blev skudt ned under aktionen, som foregik i en landsby mellem Mopti og Gao i Mali.
Gruppen har i forvejen fire mænd fra det franske firma, Areva, i fangenskab. De blev kidnappet i Niger i september 2010. AQIM har krævet 90 millioner Euro i løsepenge for de fire franskmænd.
———–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
