Debat om den nye bistandsstrategi: Sats på det lokale selvstyre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Henning Nilausen

Den ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde bør (også) sikre fokus på demokratisk decentralisering og lokalt selvstyre, der understøtter lokal deltagelse, markedsdannelse og kapacitet til at levere grundlæggende services til lokalsamfundene.

Kommissoriet for formuleringen af den ny strategi fremhæver en række centrale overordnede emner, blandt andre:

• Fattigdomsorientering
• Rettighedsbaseret tilgang
• Styrkelse af civilsamfundet
• Fødevaresikker-hed
• Landbrugs-udvikling
• Klima – forebyggelse af effekter af ændret klima
• Energi
• Uddannelse – herunder for piger
• Pigers seksuelle og reproduktive sundhed

Fælles for emnerne er behovet for lokalt engagement og kapacitet.

Civilsamfund og enkeltpersoner (efterspørgselssiden) må i lokalsamfundene have organiserede partnere (udbudssiden) at spille sammen med – offentlige såvel som private service leverandører og aktører.

Svage lokale strukturer på udbudssiden begrænser udviklingsmulig-hederne. Det indebærer risici i form af social utilfredshed og frustrationer.

Omvendt synes et stærk lokalt engagement at bidrage til bæredygtig kapacitet – i bredeste forstand.

Rettighedsbaseret tilgang forudsætter myndigheder, der har kapacitet til at håndhæve sådanne rettigheder, adgang til og forsyning af grundlæggende sociale services – skoler, sundhed, vand, etc.

Adgangen til disse services fremhæves i en række UN Policies og Guidelines om local service delivery, herunder UN – Habitat’ Guidelines og under UNCDF’s publikationer om Local Governance and Climate Change, and Performance-Based Grants.

Udvikling af lokalstyret og adgang til grundlæggende sociale services

De udmeldte emner for den nye strategi er utvivlsomt alle centrale for, at befolkningerne i lokalområder kan forbedre deres livsomstændigheder. Men det må også erkendes, at civilsamfundet og lokalt selvstyre er komplementært nødvendige sider af bestræbelserne for bæredygtige lokale fællesskaber.

Derfor bør den nye strategi også sætte fokus på demokratisk decentralisering og lokalt selvstyre, og dermed understøtte aktiviteter på disse indsatsområder.

Demokratisk lokalt selvstyre – grebet an på den lokalt rigtige måde – kan ses som en ramme omkring, hvordan befolkningerne nedefra-op organiserer sig og udvikler strukturer til prioritering af ressourcer og konkrete udviklingsaktiviteter.

Det er en forudsætning for at lokalbefolkningen udvikler (krav til) forsyningen med grundlæggende sociale services på uddannelses-, sundheds-, miljø- og sanitetsområderne m.v. Det samme gælder eksempelvis forebyggende indsatser for at imødegå effekter af klima forandringer i form af ødelæggelse af infrastruktur m.v.

Målet bør være at skabe strukturer for udvekslingen mellem civilsamfundet som efterspørgsels-siden og det lokale selvstyre og markeder som udbuds-siden. Et strategisk fokus på støtte til demokratisk lokalt selvstyre er ikke i modsætning til et samtidigt fokus på støtte til civilsamfundets udvikling af stærke organisationer og markedsdannelse – det understøtter og vekselsvirker.

Er der en dansk ressourcebase?

En central overvejelse er, om den danske ressourcebase kan byde på ekspertise og erfaring i forhold til styrkelse af civilsamfund og demokratisk lokalt selvstyre.

Svaret er ja.

Den danske ressourcebase har mangeårig erfaring og anerkendt ekspertise mht. udviklingssamarbejde om styrkelse af civilsamfundsorganisationer og opbygning af lokalt selvstyre bl.a. gennem de sidste 40 års reformering af de danske kommuner og relationerne mellem stat og kommuner.

Danmark har her et godt navn i international sammenhænge og meget at byde på når det drejer sig om f.eks. opgavefordeling, byrdefordeling og finansiering.

I den bilaterale indsats med programmer i samarbejdslande som f.eks. Uganda, Tanzania og Nepal, har danske rådgivere bidraget til decentralisering, lokalt selvstyre og ikke mindst systemer til disse strukturers langsigtede bæredygtighed.

Der er arbejdet med såvel governance aspekter, som aspekter vedrørende budgetallokering til lokalt niveau og systemer til lokal aktivitets- og økonomistyring.

Multilaterale organisationer anerkender dette således, at der kan konstateres er betydeligt dansk input til state-of-the-art metoder på eksempelvis præstationsbaserede budget- og bevillingssystemer.

Endelig bør det også tages i betragtning, at de danske nationale erfaringer og ekspertise med demokratisk lokalt selvstyre er omfattende. Niveauer for decentralisering og samspillet med dekoncentrering er i disse år til diskussion.

Aktuelt gøres der væsentlige erfaringer, som bør nyttiggøres også i forhold til dansk engagement i udviklingssamarbejde på områderne civilsamfund og lokalt selvstyre i Danmarks partnerlande.

——-
Henning Nilausen er seniorpartner i firmaet DEGE Consult i Birkerød i Nordsjælland.