Tuareger erobrer endnu en by – præsident grillet af vrede kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

”Vi (tuareger) har ikke brug for GPS. Vi har stjernerne”.

Citatet er fra Eyadou Ag Leche, bassist i det verdensberømte tuareg- og berber-orkester Tinariwen og giver et lille indtryk af det enorme ørkenområde i Mali i Vestafrika, som Den Nationale Bevægelse for Azawads Befrielse (MNLA) kæmper for at gøre til hjemland for tuaregerne.

Det skal være usagt, om Leche sympatiserer med de militante tuareger i MNLA, men den bevægelse har i hvert fald ikke noget imod at bruge sofistikeret materiel.

Således hedder det fredag i en pressemeddelelse fra bevægelsen, at dens soldater ”generobrede” bl.a. 8 pansrede køretøjer, 7 terrængående Toyotaer, 10 mortérer og ”en stor mængde ammunition af alle kalibre” under onsdagens indtagelse af byen Tinzawatene tæt ved Algeriets grænse.

Det ”dyrebare gods styrker MNLAs væbnede kamp for at nå sit mål”, lyder det videre på bevægelsens hjemmeside (www.toumastpress.com)

Det oplyses samtidig, at 16 maliske soldater blev taget til fange under kampen om Tinzawatene.

MNLA kontrollerer nu fire mindre byer, efter at de omkring 1000 rebeller startede offensiven den 17. januar. De er anført af en hård kerne tidligere lejesoldater, der kæmpede på Gaddafis side under den libyske borgerkrig. De vendte efter Gaddafis fald i oktober i fjor tilbage til Azawad og stiftede bevægelsen.

Nye angreb på vej

Med sig bragte de våben, der får tuaregernes tre tidligere opstande siden Malis uafhængighed i 1960 til at blegne.

Der er ikke længere tale om gamle og slidte Kalashnikovs, men om våben som en oberstløjtnant fra Malis forsvarsministerium, Diarran Kone, betegner som ”robuste, kraftige maskingeværer” og ”antitankvåben og antiluftskyts der er stærke nok til, at de kan nå deres mål”.

Med disse våben og nyerobringerne lægger MNLA nu an til at angribe de større byer i Azawad-regionen, der udgør næsten halvdelen af Malis territorium og hele den nordlige del af Sahel-landet. Ifølge hjemmesiden standser kampene ikke, før en tuaregisk stat er en realitet i de enorme regioner i Kidal, Gao og Timbuktu.

Hvor stort Mali er i dag illustreres af, at arealet på 1,24 millioner kvadratkilometer svarer til Frankrig, Tyskland og Italien lagt sammen.

Mali har henved 15 millioner indbyggere, hvoraf omkring 90 procent bor i den sydlige del.

En talsmand for den maliske hær siger til nyhedsbureauerne, at fem helikoptere fra hæren har bombarderet MNLA-positioner blot 15 kilometer fra regionshovedstaden Kidal og trængt tuaregerne tilbage, og at hæren nu vil gå i offensiven. Man vil benytte sig af sin overlegenhed i luften, hedder det.

USA standser militærøvelse

Men MNLA er tilsyneladende ikke blevet trængt længere tilbage, end at truslen fra opstanden opfattes så alvorligt, at USA og Mali har udsat en fælles militær øvelse planlagt til senere på måneden.

Øvelsen, Flintlock 2012, skulle vare lidt over en måned og involvere andre afrikanske og europæiske tropper for at opbygge kapacitet til at imødegå terrorisme i regionen, hvor den frygtede terrorgruppe Al Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) også opererer. Gruppen holder i øjeblikket mindst ni udlændinge som gidsler.

Præsident i krydsild

Samtidig er præsident Amadou Toumani Touré (ATT) kommet under hidtil uhørt kritik i Mali.

Når det går højt i landet, beskyldes præsidenten normalt for at være ”overdrevent tolerant”. Det beviste han da også på en lidt skæv facon torsdag, hvor han gik på TV sammen med en gruppe hustruer til militærpersoner. I to timer lod han sig krydsforhøre og modtog en regn af beskyldninger fra de vrede kvinder.

Kvinderne foreholdt ATT de mange rapporter om, at hæren er for dårligt udrustet og er løbet tør for ammunition under kampene med tuaregerne, og ikke mindst at mange soldater er blevet henrettet af tuareg-rebellerne.

”En soldat i kamp skal ikke løbe tør for ammunition, og der skal heller ikke være mangel på mad til soldaterne”, lød det fra en kvinde.

En anden videregav det udbredte rygte om, at ATT selv har sat gang i kampene: ”Folk siger, at du er den virkelige leder af rebellerne, og at du hjælper dem med at angribe Mali”, sagde hun.

Præsidenten lyttede til beskyldningerne men bad så folk om at holde op med at sprede rygter. Han lovede, at han vil gøre alt for at hjælpe kvinderne og Malis hær.

Den særegne TV-session vidner om, hvor presset ATT er efter demonstrationer i hovedstaden Bamako i sidste uge, da tusinder af mennesker gik på gaden for at protestere mod regeringens håndtering af tuareg-oprøret.

Gader blev blokeret, og bildæk brændt af. Tuareg-familiers hjem og butikker i Bamako og i store byer som Segou, Sikasso og Kati blev vandaliseret.

ATTs hidtidige store popularitet i Mali skyldes bl.a., at han som officer i hæren frivilligt trak sig tilbage efter sit militærkup i 1991 og først vendte tilbage til den politiske scene i 2002, hvor han blev demokratisk valgt som præsident.

Præsidentvalg i fare

Hans to mandater udløber i juni i år, og han har adskillige gange udtalt, at han agter at træde tilbage og ”lave andre ting”.

Det understøtter præsidenten for Malis nationalforsamling, Dioncounda Traoré, over for nyhedsbureauet IPS. Traoré, der selv er kandidat til præsidentvalget, som finder sted 29. april, siger:

”Præsidenten har forpligtet sig til at trække sig tilbage den 8. juni 2012 i overensstemmelse med forfatningen – efter at han har organiseret troværdige og gennemskuelige valg”.

Selv om mange frygter, at valget den 29. april er i fare på grund af tuareg-opstanden, fastholder ATT og Malis regering, at det vil blive afviklet som planlagt.

Indtil da afviser præsidenten enhver tale om en selvstændig tuaregisk stat og opfordrer i stedet tuaregerne til at lægge våbnene og gå i dialog med myndighederne.

Dialog eller ikke dialog

Han støttes af ledere af politiske partier i Mali, der forleden meddelte, at de ønsker et sær-forum om tuareg-problemet, hvor repræsentanter fra Mali, Algeriet, Burkina Faso, Mauretanien og Niger skal drøfte muligheden for at få gang i en dialog. Foraet skal finde sted fra 17. til 19. februar.

MNLA har hidtil afvist enhver tale om dialog. Ikke før ”Azawad er befriet” kan der blive tale om at snakke med Malis regering. Bevægelsen er på sin hjemmeside imidlertid ikke afvisende for at indgå i dialog med Frankrig.

Tuaregerne og Malis regering har divergerende oplysninger om, hvor mange der er dræbt under kampene, mens nyhedsbureauerne melder om ”snesevis” omkomne på begge sider.

Røde Kors angiver, at over 30.000 mennesker nu er flygtet over Malis grænser til nabolandene, mens andre 30.000 er blevet internt fordrevet.

Truende sultkatastrofe

Humanitære organisationer advarer om, at de store bevægelser af mennesker forværrer fødevaresituationen i en region, der i forvejen er ramt af tørke.

I Nigers Tillabery-region, hvor hovedparten af flygtningene fra Mali befinder sig, har 2011 været uden regn, og høsten været usædvanlig dårlig. Nigers regering vurderer, at 5,5 millioner vil blive ramt af akut sult, hvis der ikke sættes hurtigt ind med fødevarehjælp.

FNs Verdensfødevareprogram (WFP) anfører, at fødevaresikkerheden for 3 millioner mennesker bare i Mali nu er truet, og UNICEF vurderer, at mere end en million børn i Sahel-bæltet snart vil blive ramt af akut fejlernæring.

EU meddelte i januar, at man vil fordoble hjælpen til Sahel til 95 millioner euro i et forsøg på at imødegå den truende sultkatastrofe.

Tinariwen-bandet har optrådt på Roskilde Festivalen et par gange, senest i 2010.

—————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.