Af Mette Vaarst og Nina Tofte Hansen
Økologisk landbrug øger produktionen af sund og næringsrig mad på en bæredygtig måde og sikrer dermed retten til mad, både nu og for fremtidige generationer.
Sådan bidrager økologien til rettighedsbaseret fødevaresikkerhed.
I disse uger drøftes regeringens udspil til en ny Udviklingsstrategi, som lægger op til en rettighedsbaseret tilgang til fødevaresikkerhed med fokus på bæredygtig udvikling frem for et ensidigt fokus på vækst.
Global Organic, Økologisk Landsforenings U-landsudvalg, hilser den nye udviklingsministers initiativer velkomne.
Vi er glade for den rettighedsbaserede tilgang, da den er i overensstemmelse med principperne for en økologisk produktion.
En rettigheds-baseret tilgang til fødevaresikkerhed drejer sig om alle menneskers lige ret til sund og næringsrig mad både nu og i fremtiden.
Fremtidige generationer har jo ligeså meget ret til mad, som de nulevende og derfor er der behov for at fremme fødevareproduktion, som sikrer naturbevarelse og vore efterkommeres adgang til mad. Økologisk landbrug giver et solidt bud på en løsning.
En lang række undersøgelser dokumenterer, at brugen af økologiske landbrugsmetoder i det globale syd får udbytterne til at stige med op til flere hundrede procent sammenlignet med det traditionelle landbrug. Det konventionelle landbrug kan bidrage med tilsvarende udbyttestigninger, men resulterer samtidig i erosion og udpining af jorden som basal ressource.
Derfor konkluderes det bredt, at agro-økologiske dyrkningsmetoder er et effektivt redskab, der skaffer meget mere mad på bordet i fattige egne og samtidigt efterlader jorden i en forbedret tilstand til de kommende generationer.
Sådan bidrager økologi til mere retfærdig fordeling af mad
Det anslås, at omkring 500 millioner af de mennesker, som ikke har sikker adgang til mad i dag, også selv er fødevareproducenter.
Derfor er der al mulig grund til at fokusere på at øge produktionen på måder, som giver dem mere mad og mere varieret kost, og som bidrager til at der er mere sund mad i cirkulation på de lokale og regionale markeder.
Sult handler dog langtfra kun om produktion af mad. Vi befinder os i en verden med en milliard sultne mennesker, og en milliard mennesker som lider af fedme og livsstilssygdomme, og hvor det tilmed vurderes at mellem 30 og 40 procent af al produceret mad går til spilde.
Det handler i høj grad om hvordan vores mad fordeles. Også på dette område har økologien store fordele.
Økologisk Landsforening gennemfører et projekt sammen med ugandiske organisationer, hvor vi bruger metoden ’Farmer Family Learning Groups’. Her samarbejder landmandsfamilier om at etablere økologiske landbrug, hvilket har bidraget væsentligt til den lokale fødevareforsyning og fordelingen af mad i det lokale område.
Småbønderne er blevet stort set selvforsynende med mad og er tilmed startet med at danne små handelsorganisationer, hvor de sammen sælger af deres produkter.
Modstand mod økologi
Findes der nogle tabere, hvis vi lægger mere vægt på økologisk landbrug? Ja, det gør der: De firmaer, som producerer kemisk gødning, pesticider og GMO og gerne vil øge omsætning og kundegrundlag.
Vi skal ikke være blinde for deres store interesser i at styrke ikke-økologisk landbrug. De er økonomisk magtfulde industrier, som har væsentlig indflydelse på beslutninger og politik i verden. Derfor vil et fokus på landbrugsmetoder, som har et mål om at gøre landbruget uafhængigt af kemisk gødning, pesticider og GMO (gensplejsede afgrøder, red.) møde modstand.
————-
Indægget er skrevet på vegne af Økologisk Landsforenings U-lands-udvalg, som tæller Mette Vaarst, Nina Tofte Hansen, Bjarne Larsen, Inge Lis Dissing, Kristina G. Due og Sven Jensen
Man kan læse mere på
http://www.okologi.dk/ulandssekretariatet/udvalgsarbejde/2012/feb/oekologi-og-foedevaresikkerhed.aspx
—————————–
Økologisk Landsforening arbejder for udviklingen af økologisk landbrug i Danmark og verden. Verden banker på døren, og økologi handler også om global balance, demokrati, nænsom brug og genbrug af jordens ressourcer og arbejde i respekt for naturens balancer.
Gennem de seneste 5 år har vi i stigende grad styrket vores samarbejde med søsterorganisationer i ulande for at samarbejde for det samlede mål for økologisk udvikling også på globalt plan.
Faktaboks:
Sådan hjælper landbrug efter de økologiske principper til en fremtidig sikring af mad-produktion på en måde, som også tilgodeser natur og fremtidige generationer af planter, dyr og mennesker.
• Økologisk jordbrug øger udbyttet af jorden – talrige undersøgelser peger på fordobling af udbyttet eller mere i forhold til traditionelt landbrug – og bidrager dermed til større fødevaresikkerhed gennem øget tilgængelighed af mad i lokalområder.
• Gennem et bæredygtigt sædskifte, kompostering, effektiv brug af husdyrgødning, kvælstofsamlende planter og opbygning af humuslaget, kan de økologiske metoder styrke jordens frugtbarhed på lang sigt.
• Økologisk jordbrug fremmer økonomisk uafhængige og socialt robuste småbønder, der kan tage ansvar for deres egen udvikling.
• Økologiske dyrkningsmetoder skaber store fordele for klima og miljø, bl.a. ved at opbygge jordens evne til at holde på kulstof, gennem øget og bibeholdt biodiversitet, forebyggelse af erosion og nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer. De moderne økologiske dyrkningsmetoder hjælper jorden til at holde på det sparsomme vand og opbygge næringsstofferne i jorden.
• Eksportmarkederne for økologiske produkter fra udviklingslande er i vækst, trods en række markedsbarrierer. Eksporten af økologiske produkter fra Uganda er f.eks. steget med 55 pct. i de sidste to år, således at værdien af eksporten pr. juli 2010 udgjorde 30 mio. euro.
• Kvinder udgør flertallet af de beskæftigede indenfor småjordbrug og er afhængige af produktionen af mad til eget forbrug, samt salg af produkter til at betale for skole, tøj osv. Agro-økologiske metoder kan give mere stabile udbytter og øgede salgsindtægter, og det vil styrke kvinderne og familierne, og der vil blive råd til at sende børn i skole.
• Økologisk landbrug kræver ofte samarbejde f.eks. om at bekæmpe plante- og dyresygdomme i et lokalområde gennem fælles indsats uden brug af gift, og gennem fordelene ved at udveksle viden og hjælpe hinanden med arbejdsprocedurer. Derfor er økologisk landbrug i et lokalsamfund ofte i praksis med at opbygge øget viden og sociale netværk, som er værdifulde for kvinder og mænd i alle generationer.
• Økologisk jordbrug indebærer ingen risiko for håndtering af gift, og de frigør bønderne for udgifter til kunstgødning og pesticider.
• Certificeret økologisk jordbrug kan bidrage til en demokratisk civilsamfundsudvikling, fordi organisering af producenter er en forudsætning for, at småjordbrugere kan opnå certificering for økologisk produktion.
