Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA
Læring giver næring. Landbrugsuddannelse virker direkte i forhold til fattigdomsbekæmpelse, for via bæredygtig udvikling af jordbruget kan vi hjælpe fattige ude på landet med at højne levevilkårene.
Danmarks udviklingsstrategi skal revideres og udviklingsministeren opfordrer til debat herom. Regeringen skal have udformet en strategi for, hvordan de mange bistandskroner fordeles og udgangspunktet vil være fire fokusområder.
De er:
1) rettigheder, god regeringsførelse og demokrati,
2) fødevaresikkerhed, landbrugsudvikling og modstandskraft,
3) grøn vækst og bæredygtig energi og
4) stabilitet og beskyttelse.
Hvis vi skal tale om noget, der virker i forhold til fattig-domsbekæmpelse i mange u-lande, hvor landbruget står for over 70 procent af produktionen og beskæftigelsen, så er det landbrugsuddannelse.
Gennem bæredygtig udvikling af landbruget kan vi hjælpe fattige i landdistrikterne med at forbedre deres levevilkår markant.
Effektive markskoler
I u-landene har de mange lokale bønder bæredygtige resurser, og vores bidrag til dem skal være oplysning og uddannelse. En tilpasset model af FAO’s markskolekoncept, Farmer Field Schools, har i ADDAs projekter vist sig at være en effektiv og økonomisk rentabel metode til at opnå indkomstforøgelse blandt de fattige i landdistrikterne.
En evaluering af et Danida-støttet sektorprogram i Vietnam (2000-2007) viste således en væsentlig stigning – op mod 40 pct. – i høst-udbytternes størrelse og økonomiske værdi, bl.a. gennem højere produktivitet. En yderligere succes i dette projekt var et fald i brugen af pesticider på omkring 70 pct.
I markskolerne deltager bønderne i en fire måneders uddannelse i dyrkning af en bestemt afgrøde, som følges fra såning til høst. Markskoleklassen beslutter i fællesskab, under vejledning af en lokal træner, hvordan deres mark skal dyrkes i forhold til gødskning, sygdomme, skadedyrbekæmpelse m.m., og beslutninger tages i fællesskab.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes observationer og diskussioner, og der bruges ikke bøger. Undervisningsmaterialet er udelukkende praktiske eksempler og deltagernes egne erfaringer som inddrages aktivt, og det må siges at være en udtalt deltagerorienteret undervisningsmetode.
Andelstanken
En effektiv og demokratisk måde at samarbejde på, som Danmark har lang tradition for og gode erfaringer med, er hele andelstanken.
I ADDA har vi succes med at hjælpe bønderne med opstart af gruppeaktiviteter og mindre kooperativer. Når bønderne kombinerer samarbejdserfaringer fra markskolerne med produktionsaktiviteter giver det stor effekt i forhold til afsætningsmuligheder, og dette er afgørende for gruppernes økonomiske fremdrift.
Vi ser, at dannelse af selvhjælpsgrupper og kooperativer, i de områder vi arbejder i, er med til at gøre en forskel i nedbringelse af fattigdom. De enkelte familier får flere penge til rådighed til at forbedre deres levevilkår.
Derudover kan grupperne virke som modstandskraft overfor kriser og katastrofer. At FN har valgt at 2012 skal være ” Det kooperative år” (International Year of Cooperatives) er en anerkendelse af den kooperative virksomhedsmodel.
Kvinderne i Cambodia
I Cambodia har ADDA de seneste 6 år gennemført et større landbokvindeprojekt. Målgruppen, som er de allerfattigste kvinder, har gennem undervisning i markskoler øget deres produktion af grøntsager med 40 pct. og fjerkræproduktion med 30 pct.
Godt 150 selvhjælpsgrupper, bestående af ca. 2.300 medlemmer, har været i stand til at spare op i spare/lånegrupper og medlemmerne har i gennemsnit kunnet opspare ca. 100 dollars. Pengene anvender de til bl.a. at øge deres produktion samt på børnenes skolegang.
En stor andel af medlemmerne organiserer sig i mindre andelsgrupper, som f.eks. afsætter deres grøntsager i fællesskab til højere priser på markedet. En stor andel af kvinderne har opnået øget indflydelse i deres lokalsamfund, og er blevet valgt som ledere af landsbyen mv.
I forbindelse med de store oversvømmelser i Cambodia i sommeren og efteråret (2011) har grupperne vist sig modstandsdygtige. De har nemlig som grupper formået at etablere ”risbanker”, hvor man er gået sammen som en slags andelsorganisationer.
Medlemmer med ris i overskud har sat ind i banken og familier, der mistede deres rishøst under oversvømmelserne, har kunnet låne og sammen har de klaret udfordringerne med mangel på ris.
Markskolekonceptet er altså et gennemprøvet koncept, der virker, og i Asien er der siden 1984 mere end tre millioner bønder, der har modtaget træning i forbedrede landbrugsmetoder. Når man derefter laver gruppeaktiviteter, styrkes fælleskabet ofte til gavn for hele lokalsamfundet og ikke kun gruppemedlemmer.
Folkelige organisationers slagkraft
Udviklingsministeren, eller ”rettighedsministeren”, taler om, at det danske udviklingssamarbejde fortsat skal have en rettighedsbaseret tilgang. Markskolemetoden giver konkrete værktøjer til forbedring af levevilkår og derved overskud og kræfter til organisering i forhold til at forbedre betingelserne for bønderne.
Det er vigtigt at de basale behov er opfyldt før man kan gå ud at lave fortalervirksomhed såsom aktivisme og kampagner m.m. og kræve sin ret.
Udviklingsministeren vil øge andelen af bistandskroner, som skal kanaliseres ud via budgetstøtte, og det er for så vidt ikke en dårlig ide i forhold til at skabe nationalt ejerskab hos dem, der modtager støtten, og dermed gøre regeringerne ansvarlige. Budgetstøtte kan være en hensigtsmæssig metode i forhold til mange ting, såsom en øget og mere direkte dialog vedrørende politikker og offentlige budgetlinjer.
Men som en folkelig udviklingsorganisation, der i snart 18 år har arbejdet med partnere i Syd, vil vi fra ADDA’s side gerne påpege de danske folkelige organisationers fælles slagkraft.
Særlige styrker er vores faktiske kontakt til civilsamfundet gennem vore samarbejdspartnere, og justeringer, der er nødvendige for gode gennemførelser af projekter, kan med vore særlige samarbejdsvilkår/betingelser opnås hurtigere end ved bilateral støtte.
Afslutningsvis vil vi gerne sige, at vi bifalder at landbrug og fødevaresikkerhed er kommet på dagsorden, da disse områder er indlysende vigtige, når man taler om rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde.
————-
Søren Thorndal Jørgensen er formand for NGOen “ADDA – Agricultural Development Denmark Asia” og post doc. på Institut for Jordbrug og Økologi, KU LIFE (tidl. Landbohøjskolen).
