Erika Brenner og Eva Rasmussen skriver fra San Salvador, El Salvador
El Salvadors hovedstad er farligere end Bagdad. Flere bliver dræbt i lilleputlandet i Mellemamerika end Irak ifølge “Global Burden of Armed Violence”.
U-landsnyt indleder i dag et tema om volden i verdens farligste land.
Afghanistan, DR- Congo og Irak dominerer i mediernes overskrifter. Men 9 ud af 10 bliver dræbt i lande, der ikke er i konflikt eller krig. 526.000 går hvert år en voldelig død i møde på verdensplan, men ”bare” 55.000 af dem som resultat af en konflikt eller terrorisme.
Fem af de ti voldeligste lande i verden ligger i Latinamerika. El Salvador topper listen, på en tredjeplads ligger Honduras – også i Mellemamerika – fulgt af Colombia, Venezuela og Guatemala – Mellemamerika. Mexico, der skaber medieoverskrifter om narkokrigen hver dag, er på en 54. plads.
Ifølge FN er verdensgennemsnittet for mord 8,8 for hver 100.000 indbyggere, og organisationen taler om en ”epidemi”, hvis tallet overstiger 10. I El Salvador var tallet sidste år højere end nogensinde, 71 per 100.000 indbyggere, og i Guatemala 52. I Honduras blev der i det første kvartal af 2011 i gennemsnit begået 20 mord om dagen.
Ifølge de fleste hypoteser er den øgede vold direkte tilknyttet narkokartellernes operationer og konflikter, deres samarbejde med den internationale, organiserede kriminalitet og med statslige myndigheder.
Efter at den nordamerikanske Plan Colombia har haft held til at bremse narkokriminaliteten i Colombia og en lignende plan har gjort livet hedt for de mexicanske narkokarteller, har mange af kartellerne slået sig ned i Mellemamerika, hvor de i ikke-dokumenteret omfang arbejder sammen med las maras, de voldelige ungdomsbander.
Desuden passerer narkotika fra Colombia til USA Mellemamerika, og jo tættere på USA kokainen og marihuanaen når, jo højere bliver prisen på narkoen – og jo lavere prisen på et menneskeliv. Verdensbanken mener, at kiloprisen på kokain i Colombia er 1000 US dollar, i Guatemala 13.000 US dollar og i slutdestinationen USA 30. 000.
Den Hårde Hånd – igen?
El Salvador, Honduras og Guatemala bliver kaldt ”Mellemamerikas nordlige trekant” eller ”Mellemamerikas dødstriangel”. De tre lande har sat militæret ind i kampen mod volden. I Guatemala lover den ny indsatte præsident, Otto Pérez Molina, at bremse volden med ”La Mano Dura”, Den Hårde Hånd, og vil sætte specialtrænede elitestyrker ind mod volden. I Honduras, hvor politiet er voldsomt korrupt, har Kongressen givet militæret politi beføjelser, indtil der kommer orden i politistyrkens rækker.
I El Salvador udnævnte præsident Carlos Funes, venstreorienteret, i november 2011 den pensionerede general David Munguía Payés, til landets sikkerhedschef. Munguía Payés vil genindføre ”Den Hårde Hånd”, en politik som ARENA, det højreorienterede tidligere regeringsparti, satte i værk i perioden 2003-2006, uden at mindske volden.
Ifølge voldsforskeren Sonja Wolf kan udnævnelsen af Munguía Payés være indledningen til en genindførelse af ”Den Hårde Hånd”. Hun nævner følgende foranstaltninger: etablering af en eliteenhed trænet af militæret for at bekæmpe banderne, flere beføjelser til politi og militær såsom razziaer uden dommerkendelse, obligatorisk to-årig værnepligt for unge, der kunne fristes til at gå med i las maras og undtagelsestilstand de voldeligste steder i landet. Endvidere ville politi og militær fritages for strafansvar, hvis de forvolder skade eller død i forbindelse med kampen mod volden.
Bag ni ud af ti mord
Uden at have beviser for det, mener Munguía Payés, at ungdomsbanderne står bag 9 ud af 10 mord i El Salvador, i modsætning til politiets tal, 2 ud af 10 mord. Og han vil reducere antallet af mord med 30 procent. Metoderne vil han afsløre, efter at der er national konsensus om, at las maras har ansvaret for 90 procent af mordene, siger han til netavisen El Faro.
”El Barrio 18” eller bare 18, er det spanske navn på 18th Street Gang, en bande, der opstod i 70erne i Los Angeles. Medlemmerne var oprindeligt mexicanske migranter. Det menes, at 18 var den første bande, der gav adgang for andre latinamerikanske nationaliteter. I dagens El Salvador er den delt i to rivaliserende fraktioner, ”Sydlændinge” og ”Revolutionære”.
Sammenstødene mellem de to grupper har ført til adskillige dødsfald.
Maratrucha 13 er en yngre bande end rivalernes. Den opstod i Los Angeles i midten af 70erne. Nogle forskere mener, at den er resultatet af en splittelse af Barrio 18, ikke mindst, fordi kernen i begyndelsen var salvadoranske migranter.
Kæmpeomkostninger
Det anslås, at der findes cirka 20.000 maras i El Salvador. Om de er ansvarlige for 2 eller 9 ud af 10 mord, er der ikke enighed om. Men de udgør uden tvivl en kæmpestor sikkerhedsmæssig trussel. Og voldens sociale, politiske, kulturelle og økonomiske omkostninger er tårnhøje.
10,8 procent af El Salvadors bruttonational indtægt, eller 2.100 millioner dollar (11.508 millioner kroner) om året investeres i forsøg på at dæmme op mod den brutale og omfattende kriminalitet i landet, fremgår det af en rapport udarbejdet af regeringen i samarbejde med bl.a. USAID.
Dertil kommer, at private virksomheder bruger 7,7 procent af deres budgetter på sikkerheds – foranstaltninger, og at der er flere private vagtmænd end medlemmer af politikorpset, ifølge den salvadoranske avis El Diario de Hoy.
Investeringerne til trods er det ikke lykkedes at bremse volden.
Rapporten understreger, at den udbredte vold betyder, at landet ikke udvikler sig økonomisk, samt at nye investorer skræmmes bort.
Men ifølge FN kan volden bekæmpes. Løsningerne skal imidlertid være langsigtede, og de skal tage fat i strukturelle problemer.
Bag om tallene – og fredelige løsninger
U-landsnyt er gået bag om tallene og ser på nogle fredelige løsninger for at komme volden til livs. Erika Brenner, freelancejournalist, bosat i El Salvador, og Eva Rasmussen, journalist og medlem af U-landsnyts redaktion, har besøgt to små samfund, Santa Gema og Aurora, i Ciudad Delgado, nabokommune til El Salvadors hovedstad San Salvador.
De har været svært voldsramte med 11 mord i løbet af kort tid. Men nu er man ved at slå rekord: I marts er der gået to år uden et eneste mord.
I centrum har vi den ”almindelige salvadoraner”. Hvordan fungerer hverdagen i verdens mest voldelige samfund? Bekæmper man volden, accepterer man den, flygter man – eller dør? Hvordan er det at være gift eller kæreste med en berygtet marero? Skolebarn eller studerende i et område, hvor to bander slås om magten? Hvordan kan man med organisering, uddannelse og nærpoliti bekæmpe vold? Eller med sundhed og infrastruktur?
Gennem en række interviews, artikler og reportager prøver U-landsnyt at belyse de spørgsmål og mange andre.
Men først fortæller journalist Roberto Valencia fra netavisen El Faro, hvordan volden er trængt ind på fodboldbanen.