Erika Brenner og Eva Rasmussen skriver fra Santa Gema
Bremse volden i et af de voldeligste områder i San Salvador. Skaffe skøde på jord til jordløse, el og vand. Lave bogpakker til skolebørn. Koordinere med politi, skoler, kirke, mødes med de unge, de kriminelle.
Vi er hjemme hos Felipe Aldana, koordinator i landsbysamfundet Santa Gema, en marginal gade i udkanten af San Salvador.
Han fortæller om sin dagsorden, sin hverdag, problemerne, succeshistorierne. Aktiviteterne i huset er overvældende. Padre Tomas fra den katolske kirke slår sig ned i Felipes Aldanas forhave. Folk kommer rendende for at købe skolematerialer fra den lille papirhandel. Aldana hilser på alle, der går forbi på gaden.
“Ja, det er mig, der koordinerer alt det her”, fortæller han, men skynder sig at sige, at intet kan lade sig gøre uden kirken, personificeret af Padre Tomas. Eller beboerne i Santa Gema, nabogaden Aurora og de andre små samfund i omegnen.
Fra frihedskæmper til landsbykoordinator
Felipe Aldana, 50 år , er født og opvokset i Guatemala, hvor han var aktiv i bekæmpelsen af diktaturet. Han gik med i den mellemamerikanske Jesuitter Orden, hvor han blev kandidat i filosofi og sociologi.
Seminaret gav ham et specielt kald: politisk og socialt arbejde i krigszoner i Mellemamerika. Så i midten af 80´erne ankom Felipe Aldana til det krigshærgede El Salvador.
Fra starten var han engageret i oprettelsen af bysamfundet Santa Gema. Han var med til at hjælpe internt fordrevne og deres familier fra hele landet til at skabe et nyt liv her. Den voldsomme krig, som havde den triste saldo på 75.000 døde, ophørte i 1992. I 2002 flyttede han selv med familien – hustruen Estela og børnene Juan, i dag 19 og Laura, 8 – til Santa Gema:
“Vi havde ikke andre steder at tage hen. Og så kunne vi lide de mennesker, der boede her”, forklarer Felipe Aldana.
Pagten: ingen døde
Men familien oplevede en krise: For et par år siden eskalerede volden i Santa Gema. Uoverensstemmelserne med beboerne i nabogaden Aurora voksede til en decideret bandekrig. I Aurora herskede ungdomsbanden Barrio 18, i Santa Gema , Salvatrucha 13.
Felipe peger på skudhuller ved indgangen til sit hus: “Jeg sendte min familie væk. Der var intet andet valg. Selv blev jeg nødt til at være bevæbnet.
Men samtidig var det et vendepunkt for Felipe Aldana. “Jeg lagde mærke til, at min tilstedeværelse på en eller anden måde var vigtig. Folk sagde til mig: “”Hvis du rejser, rejser vi også”. Jeg rejste ikke, selvom jeg følte mig lidt indespærret. Jeg var også stolt”, forklarer han.
Ved hjælp af dialog, organisering, kommunikation, samarbejde med kirken, politiet og lokalsamfundet, lykkedes det at bremse volden, hvis saldo var 11 dræbte efter måneder med blodige konflikter. Nu er der gået næsten to år siden, der sidst var et mord.
“Vi har en pagt, der hedder: Ikke flere mord. Ingen døde i zonen er – ingen døde”, siger Felipe Aldana bestemt.
Og familien er tilbage og har ikke planer om at flytte væk.
Hele familien deltager
Alle deltager i arbejdet med at gøre Santa Gema og omegn til et bedre og sikrere sted at leve.
Dagen inden vores besøg var Juan, sønnen, på stranden med ungdomsgruppen, som de unge i Santa Gema har valgt ham til leder for. Med var også repræsentanter for politiet og kirken.
“Arbejdet med de unge er et vigtigt led i voldsforebyggelsen. Det har båret frugt, og Juan og de andre unge har det seneste par år nydt godt af den mere sikre tilværelse: De kan tage på udflugter og arrangere fodboldsturneer ”, kommenterer Aldana.
Uddannelse er også vigtig. Skolegang er blandt andet med til at holde unge væk fra banderne.
Laura kommer hen til os med én af de skolepakker, som hele familien arbejder febrilsk med op til skolestart. Den indeholder blyanter, kuglepenne, kridt, blokke i forskellige størrelser, alt nydeligt pakket sammen. Pakkerne er led i Undervisningsministeriets bestræbelser på at alfabetisere befolkningen, og det er lykkedes Felipe at skaffe materiale til fire nærliggende skoler. Nu er pakkerne klar og skal bare distribueres.
Solidariske priser
Desuden har Felipe en lille papir- eller boghandel, Monseñor Romero, opkaldt efter den katolske præst, der talte de fattiges sag og blev dræbt i 1980, mens han holdt gudstjeneste.
“Stort navn til en lille plads”, griner Felipe, mens han viser os det lille rum, hvor hver centimeter er fyldt med blokke og papir, blyanter og lim.
“Ideen med papirhandlen er, at folk ikke skal rejse langt væk og bruge penge på transport for at skaffe materialer. Desuden sælger vi til konkurrencedygtige priser”, forklarer han.
Felipe Aldana er kommet i kontakt med forhandlere, der sælger materiale til solidariske priser, og desuden nogle gange kan tilbyde arbejde til de unge: ”Vi har skabt en smuk kæde”, mener han.
Papirhandelen har inspireret en kvindelig beboer i Santa Gema til at åbne en lignende butik i en nabolandsby, hvorfra der også er lang rejse til nærmeste papirhandel. Men hun manglede 200 dollar til investeringen og i Santa Gemas Udviklingskomite drøftede de sagen:
“Vi besluttede os for at prøve at skaffe pengene, projektet var jo godt, og så kunne papirhandlen forsørge en hel familie”, siger Aldana, der understreger, at kvinden skal betale hver dollar tilbage, men over flere år.
Ildsjæl
“Ja, jeg er involveret i alt, prøver at sørge for alle, og desuden bliver jeg nødt til at arbejde ved siden af for at hjælpe til med at skaffe mad til min familie”, opsummerer den dedikerede mand, hvis kone arbejder som lærer.
En glædelig nyhed er, at beboerne i Santa Gema endelig, efter næsten 20 år, snart vil få skøde på deres jord.
Men en stor bekymring er det, at nabogaden Aurora endnu ikke har el. Heller ikke skøde på deres jord. Et andet problem er den dybe kløft for enden af Santa Gemas gade. Ved den næste regn, kan fodboldbanen styrte ned i kløften og tage flere huse med sig. Felipe Aldana har beregnet, at de skal bruge 4.000 dollar til dræning for at forhindre en katastrofe, og han aner ikke, hvordan pengene skal skaffes.
Felipe Aldana er altid på arbejde.
Med portrættet af Filipe Aldana slutter temaet om banderne i El Salvador.