Er Kina stadig verdens værste bøddel?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen langede ud efter Kina i en debat på DR 2 i programmet ‘Europa eller Kaos’, hvor han sagde, at “Kina henretter 13.000 til 15.000 hvert år”.

Men de tal er ti år gamle, i dag er tallet nærmere 4.000, viser nye opgørelser. Det fremgår i hvert fald af DR 2 programmet “Detektor”, som sendes her tirsdag aften kl. 20, skriver DR online tirsdag.

Ifølge den amerikanske menneskeretsgruppe Dui Hua, som kæmper for bedre vilkår og retssikkerhed til kinesiske fanger, har Kina nemlig haft et fald på over 70 procent siden 2002, hvor gruppen anslog, at myndighederne henrettede godt 13.500 personer.

Ifølge Amnesty International og en Kina-ekspert på Institut for Menneskerettigheder i København er Dui Hua’s estimat troværdigt.

Det skyldes to ting. For det første gruppens mange interne kilder i det kinesiske styre, som giver god viden om antallet af dødsstraffe og henrettelser (ellers en statshemmelighed), for det andet den debat og de mange lovændringer, der er foretaget i landet siden 2002.

“Vi har en ny vurdering fra Dui Hua, som siger fire tusind. Og den tror jeg på. Dels fordi den kommer fra Dui Hua, dels fordi den passer godt i forhold til de meldinger, vi får fra Kina”, lyder det fra Kina-ekspert Hatla Thelle fra Institut for Menneskerettigheder til Detektor.

Ny lovgivning knækkede kurven

1. januar 2007 trådte en vigtig reform i kraft i Kina. Den indebar både stramninger i forhold til politiets forhørsmetoder, dommernes uddannelse og vigtigst af alt dannede man et nyt organ under Højesteret, som skulle gennemgå alle dødsstrafdomme i hele landet en ekstra gang, inden de skulle eksekveres.

“Før var der ekstremt mange dødsdomme, som blev givet meget lemfældigt og uden korrekt bevisførelse. Der var bl.a. talrige eksempler på, at helt uskyldige blev henrettet. Men det er blevet langt bedre i dag”, vurderer Hatla Thelle overfor Detektor – (hvilket dog stadig betyder over 10 eksekverede dødsdomme i snit om DAGEN, red.).

Pressechef for Amnesty Internationals danske afdeling, Ole Hoff-Lund, er enig med Thelle: “Der er sket meget rent juridisk i Kina. Og det virker. Retssikkerheden er klart forbedret i forhold til dødsstraf og henrettelser”, siger han til Detektor.

Hvem er så den værste bøddel i dag?

Selv om kineserne henretter flere end alle dødsstrafpraktiserende nationer tilsammen, er det ikke dem, som dræber flest, når man ser på befolkningsantallet.

Her indtager Iran føresædet. For når man ser på Kinas anslåede 4.000 henrettelser i 2011, og dividerer det med landets godt 1.347.350.000 borgere, henrettes der én for hver 336.837 kineser.

Tager man samme regnestykke i Iran, bliver resultatet, at præstestyret i 2011 henrettede én for hver 126.871 iraner, viser tal fra Amnesty International.

Asien – det blodige kontinent

Iran og Kina er ikke de eneste lande, man skal kigge på, hvis man vil kritisere brugen af henrettelser, siger Ole Hoff-Lund fra Amnesty International:

“Lande som Saudi Arabien, Irak og Afghanistan kan måske blive endnu værre. Her stiger antallet af henrettelser nemlig dag for dag, anfører han, og fortsætter:

“Vi ved også, at Singapore er stor tilhænger af dødsstraf og har en hel forrykt lovgivning. Problemet er bare, at vi heller ikke her, ligesom i mange af de andre lande, kan se hvor slemt det står til, fordi det anses for en statshemmelighed”.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-03-12/interviews-med-d-dsd-mte-kinesere-et-hit-p-tv-40-m