Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Gode nyheder fra Nigeria er sjældne, men fredag morgen kunne de lokale medier for en gangs skyld levere en af slagsen.
Ganske vist var der kun tale om en ”halv” nyhed med en del efterhængte spørgsmålstegn, men f.eks. avisen Daily Trust rapporterede fra ”indviede kilder”, at der nu finder ”indirekte” men ”reelle” forhandlinger sted mellem regeringen og den frygtede islamiske terrorgruppe Boko Haram.
To muslimske gejstlige, som gruppen har tillid til, kræver ifølge kilderne, at myndighederne løslader op mod 1.000 Boko Haram-medlemmer. De har siddet fængslet, siden nigerianske sikkerhedsstyrker nedkæmpede et muslimsk oprør i den nordlige del af landet i juli 2009.
Modydelse fra Boko Haram: tre måneders våbenstilstand og stop for det, som gruppen kalder ”regeringens chikanerier” – eller med andre ord: arrestationer.
Avisens kilde kalder den nye udvikling ”massivt positivt”, eftersom det er første gang i snart tre år, at ordet ”våbenstilstand” overhovedet er blevet brugt i et Nigeria, der mere og mere ligner et land på randen af borgerkrig mellem det dybt fattige, overvejende muslimske nord og det mere velstående, kristne syd.
Imidlertid gør kilden også opmærksom på, at mistilliden mellem parterne er så stor, at man stadig har ”langt til en løsning”.
Er der hold i disse forlydender, får de hårdt plagede nigerianere et tiltrængt åndehul i en blodig, islamisk kampagne, der stedse er eskaleret de seneste 18 måneder. Ingen i den nordlige del af landet har kunnet føle sig sikre noget sted.
Bomber for sharia-lov
Boko Haram, der kæmper for at underminere den nigerianske stat og i stedet indføre sharia-lov, har bombet skoler, kirker, markedspladser og har angrebet politistationer og fængsler – i den senere tid på næsten daglig basis og tilsyneladende i flæng.
Over 1.000 er omkommet siden 2009, og alene i år løber drabstallene op over 300.
Gruppen fik først for alvor det internationale samfunds bevågenhed i juni i fjor, da en selvmordsbomber kørte en bil fyldt med sprængstof ind i Nigerias centrale politistation i hovedstaden Abuja og detonerede den.
Seks blev dræbt og 90 biler brændte totalt ned ved eksplosionen, mens den øverste politichef var minutter fra at blive offer for terrorhandlingen.
To måneder senere, i august, udløste Boko Haram en bombe i FNs hovedkvarter i samme by med 25 omkomne til følge, og nu blev fokus for alvor rettet mod den mystiske gruppe, som tilsyneladende dukker pludseligt ud af menneskehavet når som helst – hvor som helst.
Amerikanerne råbte vagt i gevær og gjorde opmærksom på, at gruppen har tætte forbindelser med terroristerne i Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) og Al-Shabaab i Somalia. Den formodning er senere blevet bekræftet af en undersøgelseskommission fra FN, der var i Nigeria i december.
Nord-syd-konflikt
Det seneste stort anlagte og spektakulære angreb fandt sted den 20. januar, da Boko Haram udløste 25 bomber næsten samtidig ved kirker, moskeer og politistationer i den nordlige millionby Kano. 186 omkom.
Boko Harams blodige anslag har styrket frygten for, at en konflikt mellem nord og syd eskalerer helt ud af kontrol. Hidtil har gejstlige fra begge de to store trosretninger manet til besindighed og indtrængende anmodet Boko Haram om at standse angrebene.
Men den senere tid har flere ledende kristne i syd gjort opmærksom på, at der er grænser for, hvor mange kirkebombninger og dræbte, det kristne samfund kan klare uden at gå til voldelig modstand.
Således hed det den 28. februar fra lederen af den nigerianske pinsekirke, pastor Obiora Ezekiel: ”Tiden kommer, da kristne ikke længere venter på at blive dræbt”.
Ultimatum
En talsmand for Boko Haram, Abubakar Shekau, har på en video på You Tube sagt, at ”kristne alle vegne ved, hvad de har gjort mod muslimerne. Vi blev angrebet, og vi besluttede at forsvare os, fordi vi er på rette vej. Allah har gjort os stærkere”.
Shekau var på videoen klædt i en skudsikker vest og havde to Kalashnikov-geværer ved sin side.
Nytåraften fik de kristne i nord-Nigeria et utvetydigt ultimatum fra Boko Haram: I har tre dage til at forføje jer sydpå. Tusinder flygtede.
Regeringen og præsident Goodluck Jonathans har set nærmest hjælpeløst til optrapningen af volden og truslerne, og præsidentens usikkerhed er blevet udstillet flere gange.
F.eks. sagde han offentligt i januar: ”Selv om din egen søn var medlem af Boko Haram, er det ikke sikkert, at du vidste det”. Han sagde samtidig, at gruppemedlemmer formentligt findes overalt i samfundet, selv højt op i politiet, militæret og sågar i Jonathans egen regering.
Imens svingede han det ene øjeblik fra at true med stokken for det næste at lokke med guleroden.
Flere gange har han således truet Boko Haram med total militær udslettelse og har sendt troppeforstærkninger nordpå, hvor Boko Haram har sin højborg i byen Maiduguri, og har indført udgangsforbud i nattetimerne i fem nordlige delstater.
Andre gange har præsidenten forsøgt at få Boko Haram i tale. ”Hvis de identificerer sig selv helt klart nu, er der basis for dialog”, hed det fra præsidenten i en TV-transmitteret tale den 26. januar.
Her opfordrede han den mystiske gruppe til at vise sit sande ansigt og redegøre for, hvorfor den angriber uskyldige og ødelægger deres ejendom.
Men præsidenten gjorde det samtidig klart, at han og den nigerianske regering ikke vil tolerere islamisternes blodige vold.
Regeringen består af “vantro”
Boko Haram har ladet forstå, at der ikke bliver nogen som helst samtale med en regering, gruppen opfatter som ”vantro”. Kravet om indførelse af sharia-lov er uomgængelig og ”endeligt”. hedder det.
Andre gange – om end noget sjældnere – er det imidlertid lydt fra talsmændene, at man godt kan indgå i en dialog, blot alle gruppens medlemmer først bliver løsladt fra fængslerne.
Gruppen har flere gange taget sagen i egen hånd for at få sine folk ud af fængslerne. Senest den 15. februar, da svært bevæbnede mænd trængte ind i et fængsel i Kogi-delstaten, dræbte en betjent og løslod 119 fanger. Ni af dem var Boko Haram-medlemmer.
Afgrundsdybe problemer
Den internationale bekymring for, at uroen destabiliserer Nigeria og spreder sig ud over Vestafrika, har fået bl.a. USA rykke ind for at løse problemerne.
For små tre uger siden meddelte amerikanerne, at de vil åbne et konsulat i den terrorhærgede by, Kano i nord, trods gentagne advarsler til dets statsborgere om ikke at færdes i de nordlige delstater.
Formålet er bl.a. at optrappe sikkerhedssamarbejdet mellem de to lande, som allerede findes i syd omkring de vigtige olie-installationer. Amerikanerne vil tilbyde træning i efterretningstjeneste og bidrage til at modernisere de nigerianske sikkerhedsstyrker.
Dertil ønsker USA ”en mere holistisk” tilgang for at løse problemerne, lød det fra viceudenrigsminister for politiske anliggender, Wendy Sherman, der var på besøg i Nigeria.
Det betyder, at en ”mere koordineret” indsats skal rette op på de afgrundsdybe problemer i det underudviklede og dybt fattige nord og samtidig sætte en stopper for Boko Haram.
I nord er der en udpræget følelse af marginalisering fra det kristne, rige syd, og det menes at være den egentlige grund til, at Boko Haram har kunnet blive ved at rekruttere nye medlemmer. Kun ved at løse de underliggende sociale og økonomiske problemer kan man få styr på sikkerheden.
Der er givetvis mangen en nigerianer, der beder til sin Gud – uanset fra hvilket trosretning – at rygtet taler sandt, og at der reelt er forhandlinger i gang mellem islamisterne og regeringen.
Første hurdle er at få standset volden, hvis de mange andre dybe problemer skal løses for de 160-170 millioner nigerianere, der stadig for langt de fleste vedkommende lever for under 10-11 kr. om dagen.
Fakta:
Boko Haram oversættes fra hausa-sproget til ”Vestlig uddannelse er forbudt/syndigt”.
Sekten, der grundlæggende er imod alle menneskeskabte love, blev stiftet i Maiduguri i 2002 af Mohammed Yusuf, der blev dræbt under opgøret med sikkerhedsstyrkerne i 2009.
Der er nogenlunde lige mange kristne og muslimer i Nigeria som helhed. I nord omfatter den tidl. britiske besiddelse gamle muslimske riger, og i syd er flere store stammer blevet kristnet af missionærer fra Europa og Nordamerika.
Generelt går grænsen mellem de to religioner øst-vest med en brudlinje, der løber nogenlunde gennem højplateau-byen Jos midt i landet, men der er talrige undtagelser og i adskillige byer landet over er der både muslimske og kristne kvarterer.
Afrikas folkerigeste nation
Fra Wikipedia:
Population in Nigeria increased from 1990 to 2008 with 57 million or 60 per cent growth in population. Hence, Nigeria is the most populous country in Africa but exactly how populous is a subject of speculation.
The United Nations estimates that the population in 2009 was at 154.729.000 (and nearly 170 million in 2012), distributed as 51,7 percent rural and 48,3 per cent urban, and with a population density of 167,5 people per square kilometer.
National census results in the past few decades have been disputed. The results of the most recent census were released in December 2006 and gave a population of 140.003.542. The only breakdown available was by gender: males numbered 71.709.,859, females numbered 68.293.08.
According to the United Nations, Nigeria has been undergoing explosive population growth and one of the highest growth and fertility rates in the world. By their projections, Nigeria is one of eight countries expected to account collectively for half of the world’s total population increase from 2005–2050.
By 2100 the UN estimates that the Nigerian population will be no less than 730 million. In 1950, Nigeria had only 33 million people.
According to current data, one out of every four Africans is Nigerian. Presently, Nigeria is the seventh most populous country in the world, and even conservative estimates conclude that more than 20 per cent of the world’s black population lives in Nigeria.
2006 estimates claim 42,3 per cent of the population is between 0–14 years of age, while 54,6 per cent is between 15–65; the birth rate is significantly higher than the death rate, at 40.4 and 16.9 per 1.000 people respectively.
————
Freelance journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-lands-nyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
